Dette er et spørgsmål jeg har stillet mig selv mange gange den sidste tid. Både inden sommerferien, hvor jeg lige var blevet sygemeldt, men også i dén grad efter sommerferien, hvor drengene er startet i en ny institution, og vi alle har følelserne omkring denne opstart udenpå tøjet.

For selv om det som udgangspunkt går rigtig godt med opstarten i den nye børnehave, så er vi altså kommet ind i en periode, hvor især Bassen ikke synes det er sjovt at sige farvel. Dette gælder dog (heldigvis?) ikke kun når vi skal sige farvel i børnehaven, men også når far tager på arbejde om morgenen, hvis jeg skal noget en eftermiddag/aften eller lignende. Det er dog ikke nødvendigvs med skrig og skrål – han er nemlig rigtig god til stille og roligt at sætte ord på det, og siger, at han “vil savne os” – og det gør i dén grad ondt at høre på. Det skærer lige i hjertet.

Så den sidste uges tid har jeg helt seriøst overvejet, om jeg ikke bare skal lade ham/dem blive hjemme, nu hvor jeg jo alligevel er “hjemmegående/sygemeldt/straks-officielt-på-barsel”. Men jeg har bevidst ikke ladet dem blive hjemme de dage, hvor de/Bassen synes det er svært at sige farvel, af nogle få grunde. Dem får I lige her (og ja, dette er nok skrevet lige så meget for min egen skyld, så jeg kan se sort på hvidt, hvorfor jeg “går med til det”, når det nu gør så ondt).

Den ene grund til, at jeg ikke blot siger “ok, så kommer du bare med hjem igen” er, at når jeg jo allerede har sagt, at vi skal i børnehave i dag, så er det vigtigt, at jeg holder fast i det. På samme måde som jeg holder fast i, at der ikke skal slik ned i indkøbskurven på en tirsdag, og at man skal børste tænder inden sovetid. Jeg er af den helt klare holdning, at når man først siger noget er det vigtigt, at man gennemfører det – så ved børnene, at de kan stole på det du siger, og at mor/far er konsekvente. Alt andet vil være for uoveskueligt for dem, tror jeg.

Den anden grund er, at jeg jo tror, at det er godt for dem at komme i børnehave. Jeg har tidligere skrevet et avisindlæg (som faktisk snart bliver publiceret på voresbørn.dk *gisp*) der hed “små børn har bedst af at blive passet hjemme” – men det jeg skriver i den artikel var primært vedrørende mindre børn. Jeg tror oprigtigt talt på, at det er godt for børn, der er så store som mine (snart 4 og 5,5 år gamle) at komme i børnehave. Der lærer de nogle sociale spilleregler, danner venskaber og forbereder sig på den kommende skolegang, som jeg ikke kunne lære dem på samme måde. Og dette bliver jo egentlig også bekræftet af både børnene og pædagogerne, når jeg hører om, hvor meget de har hygget sig i løbet af dagen. Når børnene med begejstring fortæller de ting de har oplevet, og pædagogerne kommer med sit besyv – så kan jeg jo se, at børnene får noget godt ud af at være i børnehaven…

Den tredje grund til, at børnene kommer i børnehave selv om jeg går hjemme er, at jeg jo på nuværende tidspunkt ikke er “hjemmegående” i den forstand, at jeg går hjemme i det henseende at passe børnene. Jeg er jo hjemme fordi jeg er (meget!) gravid, og min krop er (meget!) mærket af det. Eller – det vil sige, jeg har det generelt bedre nu end jeg havde det inden jeg blev sygemeldt, men sådan skulle det jo også gerne forblive. Og jeg kan mærke, at jeg hverken har energi eller tålmodighed til at drøne rundt på samme måde som jeg kunne inden jeg blev gravid…og når lillebror melder sin ankomst om blot nogle få uger er det jo hellere ikke til at sige, hvordan vores hverdag ser ud det første stykke tid.
Så derfor er jeg blevet enig med mig selv om, at det er rigtig fint, at drengene kommer i børnehave nogle dage, så kan jeg hellere hente dem tidligt og/eller give dem nogle (planlagte!) fridage, hvor der så er overskud og energi til at hygge sammen…

Jeg har dog en aftale med pædagogerne i børnehaven der hedder, at de skal ringe hvis de vurderer, at det ikke “bare” er almindelig ked-af-det-hed i forbindelse med det at sige farvel. Jeg hviler derfor i det at jeg ved, at de vil ringe hvis de vurderer, at en dag er lidt ekstra hård ved en af børnene, og de kunne have brug for at komme hjem og hvile/blive hentet tidligere end planlagt/hvad-nu-end-det-kan-være. For jo, selvfølgelig er det vigtigt at børnene lærer, at det er ok at savne, og at det er ok at blive ked af det (for så at opleve, at de kan komme over det), men det skal jo ikke være sådan, at de går rundt og er dybt ulykkelige en hel dag, hvor jeg “bare” går hjemme. Og den ordning kan jeg lide 🙂

Ja, sådan ligger landet altså. Derfor sidder jeg nu her i fred og ro og spiser en sen omgang morgenmad (en meget mandags-agtig havregrød med kanelsukker) og skriver et blogindlæg mens mine børn er i børnehave. Om lidt skal jeg få gjort en del praktiske ting (et par af dem er faktisk lidt spændende blog-relaterede ting *VIB (very-important-blogger)* haha), og ryddet huset, da det ligner lidt et bombenedslag efter vi kom FULDSTÆNDIG flade hjem fra et weekend-ophold i legoland i aftes. Og SÅ skal jeg have hentet mine dejlige drenge igen…jeg glæder mig allerede.

P.S. Det kan være I også har lyst til at læse/genlæse det indlæg jeg skrev for et års tid siden et omkring Bassens vuggestuestart , hvor jeg skrev om mange af vores tanker og erfaringer omkring at lade et “stort” barn (han startede da han var 2,5 år) starte i institution, hvilket helt klart er noget jeg har med i baggagen ved denne “indkøring”…

På min statistik kan jeg se, at der var en hel del af jer, der synes det var interessant at læse om, at jeg nok aldrig mere skal tilbage til Vestas…men så dukker jo spørgsmålet op; hvad skal jeg så? Helt ærlig er jeg ikke heeeelt sikker på, hvordan min hverdag kommer til at se ud efter min barsel med baby er over, men vi arbejder på det.

Som jeg nævnte i det pågældende indlæg, så har jeg ingen planer om at “droppe ud” af studierne. Dem af jer, der har været med et stykke tid ved, at jeg er i gang med en cand.it – jeg nåede dog “kun” at komme igennem første semester inden jeg blev gravid og sygemeldt fra studiet (jeg havde det RIGTIG dårligt det første trimester, og kastede RIGTIG meget op, så jeg gik glip af for meget undervisning…og trust me, når man ikke er et “naturligt it-geni”, så kan blot 10 minutters tabt undervisning gøre, at man taber tråden – så 2 måneder parkerer ens chancer fuldstændig!). Derfor har jeg jo 1,5 år tilbage på skolebænken efter baby er født og barslen er overstået.

Som det ser ud nu, så er min “officielle” barsel fra studierne sat til at være efteråret ’17 samt foråret ’18. I så tilfælde ville baby jo være ca 11 måneder når min barsel stopper. Jeg har dog en anden plan. Jeg arbejder nemlig på at få orlov fra studierne (uden SU osv., selvfølgelig) i hvert fald til og med efteråret ’18. Det vil give så god mening på SÅ mange plan – så kunne jeg nemlig komme ind i studiet på det samme sted som jeg stoppede – nemlig til et forårssemester. På den måde kan jeg tage semestrene som det er meningen, at de skal tages (2. semester før 3. semester, i stedet for omvendt). Samtidig kunne jeg få lidt længere tid hjemme med baby inden han skal passes af andre… Forårssemesteret starter jo omkring februar, så der vil baby jo så være 1,5 år. Hvis jeg fik vælge, ville jeg måske endda have taget endnu et års orlov uden SU – hvis det kunne lade sig gøre økonomisk osv. – men jeg er bange for, at fremdriftsreformen mere eller mindre har gjort det umuligt. Eller? Er det nogle af jer, der har stået i en lignende situation, der kan dele nogle erfaringer?

Hvis det nu ikke kan lade sig gøre at holde længere orlov satser jeg på at gøre det meste af forberedelsesarbejdet i forbindelse med mine studier hjemmefra, således at jeg ikke skal være mere væk fra hjemmet/børnene end nødvendigt. Røveren starter jo også i skole til næste år, så på alle måder vil det nok være fint, at der er mest muligt ro på herhjemme 🙂

Vi leger også med tanken om at gøre brug af fritvalgsordningen, og på den måde få en til at komme herhjem og passe baby de timer jeg er i skole (hvilket jo ikke er alverden – det vil nok være imellem 15 og 20 timer om ugen). På den måde bliver jeg jo ikke decideret hjemmegående, men baby vil blive hjemmepasset…vi ved ikke helt endnu – det må tiden vise. Men alt andet lige, så er jeg meget glad for, at jeg “kun” har et studie at vende tilbage til. Jeg har jo prøvet at blive mor mens jeg var studerende tidligere og ved, hvilken frihed det giver! Både i forhold til, at man kan gøre meget af arbejdet hjemmefra, men også med tanke på børnenes sygedage, ferier, osv. Det var faktisk lidt derfor, vi planlagde at blive gravide nu her mens jeg studerede…

Så for at svare på spørgsmålet jeg stillede i overskriften; bliver jeg hjemmegående igen? Forhåbentligvis vil jeg blive det – for en lille periode i hvert fald. Hvor længe den periode varer kan jeg dog ikke sige – jeg kan kun sige, at jeg glæder mig! 🙂

P.S. Billedet i toppen af dette indlæg blev taget i forbindelse med, at et af mine indlæg – “De 5 bedste og de 5 værste ting ved at være hjemmegående” skulle publiceres på Vores Børns hjemmeside…hvis du vil læse dette indlæg kan du finde det hér.

En lille smule på overtid, men bedre sent end aldrig, ikke? Nu er der kun 1,5 måned tilbage, og jeg kan SLET IKKE forholde mig til, at vi snart har et nyt medlem af familien i vores arme… Jeg mistænker det er fordi der er rigeligt at se til med to store drenge, så man får ikke rigtig tid til at dvæle ved tanken. Jeg synes også det går relativt godt i tiden, og jeg nyder graviditeten (så meget man nu kan, når man også tager alle de små “charmerende bivirkninger” i betragtning)…det er næsten så jeg kan blive lidt ked af det, når jeg tænker på, at dette er sidste gang. Men kun næsten 😉

Hvor langt henne: 7,5 måneder

Køn: Dreng nr. 3

Hvor stor er baby: I følge det O’store internet er baby ved at være ca 45 cm lang, og vejer 2,2-2,3 kg. Jeg har dog ikke været til undersøgelser eller scanninger i nogle uger, så om dette passer ved jeg jo ikke…men jeg tror han vokser og trives som han skal (han ved i hvert fald at holde en fest derinde en gang i mellem), så jeg satser på, at han ligger omkring de mål 🙂

Hvordan er formen: Formen er overraskende god! Dette skriver jeg nok kun fordi jeg har fået en nogenlunde anstændig nats søvn de sidste to nætter…havde du spurgt mig for 4 dage siden, ville svaret have været et helt andet! Men jo – jeg er jo naturligvis ved at være stor, men ikke SÅ STOR som jeg på et tidspunkt i graviditeten havde frygtet…jeg tror jeg tog et kæmpehop omkring de 5 måneder, og siden hen er udviklingen stagneret lidt. Altså, misforstå mig ikke – jeg bliver hele tiden større (lige pt. kan det mærkes på det faktum, at jeg synes næsten alle bukser – også graviditetsbukser – strammer, så jeg smider dem så snart jeg kommer indendøre…), men maven vokser ikke i den samme hastighed som den gjorde på et tidspunkt *THANK GOD!*

Cravings: Mælk. Og chokolade. I den rækkefølge. Hvis jeg kun måtte have én af de to ting herhjemme, så ville det uden tvivl være mælk. Baby må VIRKELIG være glad for calcium lige nu…vi er seriøst så langt ude, at jeg var et splitsekund fra at købe en halv liter mælk inde i Bruuns Galleri den anden dag, som jeg i så tilfælde havde planer om at drikke ved hjælp af et sugerør. Hold fast, for et syn det ville have været – Therese går lige så stille rundt i butikkerne og drikker mælk af en lille mælkekartong ved hjælp af et sugerør, haha. Helt klart Instaworthy, ik?! 😉 Jeg blev dog reddet af, at jeg i sidste sekund fik øje på milkshakes og fik overtalt baby til, at det var et meget godt alternativ (og en noget mere socialt acceptabel måde at få sine mælkeprodukter på)…

Af en eller anden grund bilder jeg mig selv også ind, at mælk har en dæmpende effekt på den mavesyre/halsbrand jeg døjer med…nogen der kan be- eller afkræfte, at dette passer??

Vægtstigning: Vægten siger nu +7,5 kg. Det vil sige, at siden min 6-måneders-update har baby taget lidt over et kilo på, og det samme har jeg. Det er vel helt ok. Krydser dog stadigvæk fingre for, at strækmærkerne holder sig væk!

Bevægelser i maven: Lillebror er som nævnt ved at blive stor og stærk, og det kan godt mærkes! Hvis jeg af en eller anden grund vågner om natten, og han OGSÅ vågner, så kan jeg bare glemme alt om at sove videre. Han er nemlig blevet så stor og stærk, at når han går i gang med at sparke/tumle/hvad-han-nu-har-gang-i, så kan jeg ikke sove over det. Og så kan jeg lige så godt stå op.

Det er måske en god måde at venne sig til at være oppe om natten på, men jeg skulle ønske jeg kunne bruge denne sidste tid på at sove godt igennem… Meeeeen, så får jeg i det mindste set nogle smukke solopgange. Og en del netflix. Og heldigvis kan jeg – i hvert fald nogle dage – snige mig til en formiddagslur.

Gener: Ud over halsbranden som jeg nævnte tidligere er der ikke så mange gener. Jo – jeg er relativt stor, kan ikke ligge på ryggen, kan ikke gå 200 meter uden at få en plukve osv., men det definerer jeg ikke som gener – det er bare “at være højgravid”.

Indkøb: Jamen der er ikke sket så meget på denne front hellere. Barnevognen blev jo købt brugt for nogle måneder siden, så den har jeg allerede fortalt jer om, og derudover har vi ikke rigtig inverestet i noget endu. Nogle ting har vi nemlig stadigvæk – puslebord, babyalarmer, og ikke mindst tøj (har lige fundet frem 6 (!!!) kasser med tøj, der skal sorteres, vaskes, osv…om ikke andet, så er det MEGET praktisk/billigt at få tre af samme køn). Andre “små” praktiske ting som stofbleer osv. har vi også, samt en lille smule babylegetøj. Nu hvor vi har prøvet det et par gange før ved vi jo dog, at det er meget lidt baby reelt har brug for det første stykke tid. Der går en del tøj, stofbleer, og en pusleplads er god at have…og selvfølgelig barnevogn – men ud over det er der ikke så mange ting man har brug for i starten. Så køber vi tingene hen ad vejen, satser vi på.

Og dog – der er to ting jeg gerne vil have styr på inden længe; pusletaske (hvilket jeg regner med at få købt i morgen, når en af mine rigtig gode veninder og jeg skal holde “shoppe-hygge-forberede-til-babys-ankomst”-dag) og hvad baby skal sove i. Den “familievugge” vi har brugt til de to andre er nemlig ikke længere i drift, så vi må finde ud af hvad vi skal gøre. Har I nogle anbefalinger? Jeg har overvejet et babynest, men kan ikke helt regne ud om det er overflødigt eller ej? Om ikke andet, så må vi starte med liften til barnevognen og se, hvad vi får behov for…

Øvrigt: Kæmper vi stadigvæk med at blive enige om hvilket navn lillebror skal få. Jeg frygter det kan ende med, at han vil hedde “lillebror” eller baby et stykke tid efter han har gjort sin entré – vi kan nemlig slet ikke blive enig. Jeg håber dog vi kan finde ud af det inden han kommer, da jeg synes det er en helt speciel ting, når man kan fortælle, at “nu er lille X kommet til verden”, i stedet for “bare” baby eller lillebror.

I går var jeg forbi mit arbejde for det, der meget vel kan blive sidste gang. De har nemlig fundet en erstatter for mig og det var nemmere for alle parter, at jeg kom ind personligt og overdrog nogle af de ting jeg arbejdede på inden jeg blev sygemeld, i stedet for at jeg skulle overdrage skriftligt via mail. Det var også superhyggeligt at komme derud igen og se alle mine kollegaer igen, omend det også var en lille smule trist i og med, at jeg allerede nu ved, at jeg ikke skal arbejde for Vestas mere. I hvert fald ikke i den stilling jeg har haft indtil nu.

Sagen er nemlig den, at den kontrakt min stilling havde var en tidsbegrænset én af slagsen. Og selv om mine overordnede ville være mere end glade for at forlænge den (også selv om de vidste jeg var gravid), så har jeg selv valgt at blot lade den udløbe. På denne måde slipper min arbejdsgiver at betale for hele min barsel (jeg vil jo dog alligevel få barselsdagpenge tilsvarende det antal timer jeg i gennemsnit har arbejdet inden sygemelding/barsel), og min chef kunne søge efter én, der kunne få min stilling fast – og ikke blot et vikariat. På den måde bilder jeg mig selv ind, at denne proces vil være nemmere for min arbejdsgiver (hvilket letter en lille smule på den dårlige samvittighed jeg har/har haft i forbindelse med at blive planlagt gravid efter kun 4 måneder i en stilling, og den efterfølgende sygemelding).

Hvad jeg så skal – og hvornår jeg skal det – efter min barsel er over er jeg ikke helt sikker på. Jeg har naturligvis ingen planer om at droppe ud af studiet, men vi må lige se, hvordan det hele kommer til at hænge sammen 🙂

En af mine instagram-“work-wear-selfies” fra tiden i Vestas…der går nok et stykke tid inden jeg får brug for business-garderoben igen.

I dag har jeg været til et “møde” af en helt anden slags – jeg har frivilligt ladet en fremmed mand tage billeder af mig i undertøj *say whaaaaaat*…det fortæller jeg mere om i morgen, når der kommer en lidt forsinket 7-måneders graviditetsopdatering 😉

I dag er det 7 år siden Manden og jeg fik samme efternavn, og i den forbindelse tænkte jeg det var meget passende at komme med del 2 af “vores historie” – altså historien om hvordan Manden og jeg fandt sammen.

Nu er det jo ikke en stor hemmelighed hvordan denne historie ender, men jeg synes stadigvæk det er meget sjovt at genopleve den ved at skrive den ned hér – og måske vil I synes det er sjovt at læse? 🙂

Du kan med fordel læse del 1 af denne historie, hvis du ikke har læst den før (eller hvis den blot skal genopfriskes – det er jo et liiiiille stykke tid siden jeg gik i gang med denne historie *ehm*).

________________________________________________Del 2 _________________________________________________

Personalet i lufthavnen fik rettet fejlen på min flybillett lige inden vi skulle til at boarde, og jeg gik ombord som en af de aller første. Det var en kold dag i januar, og det var helt mørkt udenfor (som det jo er nærmest hele vinterhalvåret i nord-norge). Passagerene strømmede ind, og jeg sad blot og håbede på, at ingen ville sætte sig i sædet ved siden af mig…jeg havde en vinduesplads, og kunne godt tænke mig at have armlænet i fred, haha. I lang tid så det ud som om jeg havde hele sæderækken for mig selv (og jeg visualiserede hvor skønt det ville blive at tage en lur med benene op), men i det de sidste passagerer kom ombord, blev sædet mod midtergangen taget.

Efter kabinepersonalet havde gået sine runder og proklameret “boarding completed” gik der et stykke tid før der skete noget. Flyet stod stille, og efter noget tid kunne kaptajnen oplyse, at der var kommet så meget is på vingene, at flyet skulle af-ises før vi kunne flyve – det ville tage omkring en time. Havde dette været i dag, så ville samtlige passagerer blot finde frem deres smartphones, og få tiden til at gå med at se en film, serie, svare mails eller lignende, men dette var jo i januar 2007, hvor nærmest ingen havde mobiltelefon med internettilgang. Vi var derfor tvunget til at underholde os selv på den gode, gammeldags måde; med flymagasiner, aviser og offline socialisering.

Jeg havde købt en pakke blocher (af den smarte type der farvede tungen blå) i lufthavnskiosken inden afgang og gik i gang med at spise dem. Og af det jeg kun kan forklare som en kombination af “normal høflighed” og “lidt overdrevet lyst til at socialisere med andre mennesker” henvendte jeg mig til den fuldstændig fremmede mand der sad ved midtergangen og spurgte, om han kunne tænke sig et bolche. Meget lidt vidste jeg på dette tidspunkt, at jeg nogle år senere ville definere denne mand som Manden.

Vi faldt hurtigt i snak, og talte om alt og intet i mellem himmel og jord. Jeg kan til og med huske, at vi på et tidspunkt havde gang i en quiz, hvor vi skulle nævne hovedstader rundt omkring i verden – og så brugte vi de dér verdenskort i rejsemagasinerne som fasit, haha. Meget kreativt, ikke? Jeg kan huske nogle få specifikke ting fra de små tre timer vi i alt sad i flyveren sammen; jeg kunne godt lide, at han var en MAND – i modsætning til en “dreng”. Jeg var jo “kun” 20 år gammel på dette tidspunkt, og havde indtil dette punkt datet og været sammen med jævnaldrene…så derfor kunne det godt mærkes, at Manden var lidt ældre og mere etableret! Jeg kan huske han selv bestilte en kop kaffe – for så at spørge om han måtte købe noget til mig (det var en af de flyselskaber, hvor man skal betale for al drikke). Jeg sagde jatak til en kop varm kakao – og i samme sekund ændrede han sin bestilling af kaffe til en varm kakao også – så vi kunne få det samme. Det synes jeg både var meget gentlemansagtig og charmerende. Han fremstod også som en ret sej forretningsmand (og husk nu, at jeg indtil dette punkt kun havde datet studerende eller lign.), så når han fortalte hvilket firma han havde en ret god stilling i – og jeg ikke havde hørt om det – sagde det mig ikke så meget. Men da han lige pegede på det reklameskilt, der hang på bagsiden af hvert flysæde, og det var lige præcis dét firma, så kunne jeg ikke lade være med at blive en lille smule imponeret (skal åbenbart ikke så meget til for at imponere en 20-årig blond studine! Eller nej, jeg var faktisk mørkhåret på det tidspunkt… SO not important, men nu ved I dét, haha).

Den sidste ting jeg kan huske er, at på et tidspunkt under flyveturen ville Manden “vise mig noget udenfor vinduet”. Og for at han skulle kunne gøre det, blev han jo simpelthen nødt til at rykke ind fra midtergangen og hen til det sæde der var lige ved siden af mig. Vores flirt var altså ret tydelig på dette tidspunkt, og jeg tror vi begge kunne mærke kemien.

Det var i hvert fald ingen af os der var begejstrede, da flyveren landede i Oslo, og vores veje skulle skilles. Manden skulle til et forretningsmøde inde i Oslo centrum og jeg skulle flyve videre til Bergen, hvor jeg boede på det tidspunkt. Vi gik sammen hele vejen fra flyveren, ventede på baggage sammen og ventede helt til vi SKULLE skilles med at sige farvel. Men ikke inden vi havde udvekslet telefonnummer og givet hinanden en krammer.

Jeg kan huske jeg gik hen til min næste gate med sommerfugler i maven kombineret med en lidt trist følelse – for jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg var meget interesseret i den mand jeg lige havde mødt…men hvad nu hvis vi aldrig ville se hinanden igen. Lige på det tidspunkt føltes det MEGET som om at jeg var fanget i plottet til en klassisk, lidt cheasy romantisk film, hvor man nærmest kan se ens liv for sig hvis det ene eller det andet sker – og føle at ens skæbne afhænger af, hvordan man håndterer lige præcis denne situation. Lidt ala filmen ‘Sliding Doors’ med Gwyneth Paltrow, hvis I kan huske den? Man kan sige, at jeg vidste i hvert fald, at det jeg lige havde været med til potentielt kunne være livsændrende.

To be continued… (og denne gang lover jeg, at der ikke går over et halvt år før næste del kommer 😉 )

P.S. Billedet nedenunder blev taget en kold januardag i år – i den samme lufthavn som vi krammede hinanden farvel i 10 år forinden…denne gang var vores “baggage” dog lidt en anden <3

Så har drengene haft sin første lille uge i deres nye børnehave (de startede i tirsdags), og det er virkelig gået over alle forventninger.
Vi var alle tre nogle timer i børnehaven i tirsdags, og drengene synes det var et rigtigt hyggeligt og sjovt sted at være (thank God!). Jeg var dog indstillet på, at indkøringen måtte tage så lang tid som den nu skulle, og havde derfor sat både hele denne uge og næste uge af til det, så vi kunne tage det i lige præcis det tempo, som børnene havde brug for.

Meeeeeen, allerede efter den første dag, hvor de hurtigt fandt nye legekammerater og også faldt ret fint ind i “flokken”, talte jeg og drengenes kontaktpædagog om, at det jo hellere ikke skal trækkes ud i langdrag, hvis der ikke er behov for det…nogle gange kan jeg forestille mig, at forældres tilstedeværelse kan være mere en hindring end en hjælp i sådanne situationer, så vi blev enige om, at vi ville vurdere det fra dag til dag. Og allerede efter kun en lille time dag 2 kom pædagogen til mig (jeg sad lidt gemt i en dejlig lænestol – hvor børnene vidste jeg var til stede, men ikke synlig for dem) og sagde, at dette måske var et godt tidspunk for mig at tage en lille tur hjem på. Røveren var nemlig ude på legepladsen i gang med en god leg med nogle nye venner og kontaktpædagogen havde sat formiddagen af til kun at være sammen med Bassen – hvilket han så ud til at nyde – så med en lille klump i halsen fik de hver især et kys og en krammer, og så cyklede jeg hjem (dog først efter jeg havde sikret mig, at pædagogen havde ALLE mine kontaktoplysninger lige ved hånden, hvis der skulle være noget).

Da jeg igen hentede dem efter hvad der føltes som en evighed (som i realiteten var små to timer) var det to glade drenge der mødte mig…eller det vil sige, Røveren var kun glad indtil det gik op for ham, at han nu blev hentet – han var jo i gang med sådan en god leg, haha. Vi blev lidt længere så de kunne få afsluttet legen og aftalte med pædagogerne, at de kunne prøve at være der til efter eftermiddagsmadpakkerne dagen efter, hvilket Røveren blev meget tilfreds med.
Som sagt så gjort, så både i går og i dag har de prøvet semi-“lange” dage, hvor jeg først har hentet dem i mellem kl. 14 og 14.30 – og så langt går det som en drøm (knock on wood!).

Og dog.

For med en ny børnehave kommer der mange nye indtryk, og de her indtryk skal jo bearbejdes. Og hvornår bearbejder man bedst de indtryk man har fået i løbet af dagen? OM NATTEN! Så vi har haft alt ifra små klynk og samtaler-i-søvne (hvilket iøvrigt er utroligt sødt at være tilskuer til), til deciderede mareridt, hvor vi er blevet nødt til at tænde lyset i næsten hele huset (og efterfølgende bruge en time eller to på at falde ned), for så at falde i søvn alle tre med armene omkring hinanden i dobbeltsengen.
Og ja, jeg sagde alle TRE – for Manden har været ude at rejse de sidste dage, så jeg har selv fået glæden af stå med dette. Og kaffe, sukker og en lille smule selvmedlidenhed har været min medicin. Manden kommer dog hjem i nat en gang, så jeg glææææææææder mig til at sove længe i morgen (så satser vi på, at han ikke håber på det samme – apropos mit forrige indlæg 😉 )

Og nu tænker du måske, at nu hvor jeg er sygemeldt, så kunne jeg jo blot tage hjem og sove når børnene er i børnehave? Men det tillader min hjerne mig ikke. Den er nemlig blevet BESAT af at få ting ordnet inden baby kommer, så jeg er gået i det man kan kalde for “nesting-mode”. Og man skulle tro, at det primært var babyting jeg havde brug for at få på plads, men nej. Det er jo ikke så længe siden vi flyttede, så der har i lang tid været en hel del småting der manglede at komme på plads. Og det er de her ting jeg nu er begyndt at tage fat i.

Så de timer børnene har været i børnehave denne uge har jeg brugt primært på at finde de “små” ting vi mangler til huset (så snakker vi ikke så meget om, at det jeg har endt med at købe ikke nødvendigvis har været de ting, der har stået på listen, ehm)…det er vidst alligevel okay, at Manden ikke har været hjemme de sidste dage, så han ikke har set alle de ting jeg har slæbt med hjem, haha. Nu har jeg dog travlt med at få nogle af tingene på plads inden jeg går i seng, så jeg i morgen kan overbevise ham om, at “den dér har vi da haft i laaaang tid”, hvis han synes der er sket nogle forandringer herhjemme 😉

Så er ferien ovre for denne gang, og vi skal i gang med en HELT NY hverdag. Drengene startede nemlig i en ny institution i går, hvilket går over al forventning. Jeg skal nok forklare nærmere hvorfor vi har skiftet institution og hvordan det går, når vi er kommet lidt mere i gang – men lad mig blot nøjes med at sige, at jeg bestemt ikke havde forventet, at jeg allerede nu skulle sidde alene hjemme med en kaffekop ved siden af mig uden, at der var børn i huset 🙂

Jeg var meget spændt på at komme i gang igen efter ferien…ikke kun fordi drengene skulle starte i ny institution, men også fordi der mere eller mindre altid kommer en “overgangsfase”, der ikke nødvendigvis er sjov – både når man går ind i ferien, men også når man skal ind i hverdagsrytmen igen…

For eksempel er det min egen erfaring, at når Manden og jeg går på ferie, så er går der et par dage før man finder “ferierytmen”. For altså, når et par går på ferie sammen, så sker der en ændring i den dynamik man normalt set har i hverdagen, og en del af de vaner og rutiner man også holder fast i i hverdagen bliver skiftet ud med andre – midlertidige – vaner. Og på de aller fleste måder er dette RIGTIGT skønt! Det er dejligt at få et afbræk fra hverdagen og det er skønt at få mere tid til ting, man normalt set ikke kan nå. Men det kan også være udfordrende – især, hvis man er i et meget etableret parforhold. Der går som oftest nogle dage før man finder denne “ferierytme”, og den proces man går igennem inden man kommer dertil er ikke altid køn.

Som oftest tænker jeg, det er fordi man hver især går ind til ferien med nogle håb og ønsker (som man ikke nødvendigvis har sat ord på til partneren, for det i og for sig ikke er nogle “store” ting – blot små ændringer i de vaner som man har til hverdag, som vil gøre, at lige præcis denne ferie ville føles som FERIE for en selv). Måske havde begge to håbet, at ferien ville starte med at den anden lod én få sove længe (og så bliver man enormt muggen, når det viser sig, at dét ikke sker)? Eller måske tænkte den ene, at det kunne være dejligt at starte ferien med at slappe godt af inden der skete for meget – mens den anden gerne vil have “de praktiske” gøremål færdige i løbet af de første dage, så man kan nyde resten af ferien? Det kan også være, at den, der plejer at stå for aftensmaden i hverdagen havde håbet at kunne slippe for denne tjans i ferien? Der kan være SÅ MANGE små ting, som kan ødelegge den gode feriestemning – og indtil man har tunet sig ind på hinandens spor og kommet ind i “ferierytmen”, så kommer der – i hvert fald herhjemme – tit nogle gnidninger.

Denne sommer slap vi dog lidt “billigt” fra det (pyha! 😉 ), fordi Manden lagde sig syg med feber de første dage af ferien. Vi var taget i sommerhus, og der var ingen tvivl om, at han havde det rigtigt skidt (you know, the man-flu, haha). Heldigvis fik vi besøg af nogle gode venner og deres børn, som skulle være i sommerhuset sammen med os nogle dage, så jeg havde lidt hjælp til alt det praktiske, og børnene havde legekammerater. Manden fik det gradvist bedre, og sådan blev vores ferierytme stille og roligt etableret over flere dage, uden de store gnidninger.

Jeg ved ikke, om det også har haft lidt at sige, at vi ikke har haft nogle forventninger til denne ferie WHATSOEVER – ud over det at tilbringe tid sammen som familie. Som skrevet tidligere, blev vores oprindelige ferieplaner aflyst pga. plukkeveerne og lignende, så vores ambitioner blev skruet helt i bund. Vi ville tage tingene fra dag til dag, nyde at være en del i sommerhuset (som ligger så tæt på hjemme, at vi nærmest blot kan køre til og fra som vi lyster), og bare se hvad vi havde lyst til fra dag til dag, alt efter hvordan formen var.

Vi var også indstillet på, at det kunne blive en ret våd og knapt så “sommerlig” sommerferie, da vejrprognoserne ikke ligefrem var optimistiske. Vi tog nogle rejnvejrsaktiviteter (bl.a. de her opgaver – som I i øvrigt stadigvæk kan få gratis) med, og tænkte at vi måtte supplere med lidt legetøj eller aktiviteter hen ad vejen, hvis det blev alt for kedeligt for børnene (og dermed alt for anstrengende for os, haha). Men ved I – vi fik slet ikke engang brug for en del af de ting vi havde med. Børnene nød ferien i fulde drag – det er da MEGAFEDT, at få grave i de store sandbunker, der ligger udenfor sommerhuset (de er ved at bygge et skur). Og en lille smule regn hindrer en da ikke i at spise en is – så sidder vi bare under den overdækkede terasse nede på den lokale kro sammen med andre turister, og får en snak om stort og småt <3 Og Manden og jeg fik slappet godt af, sovet længe på skift og holdt fri sammen. Da vi kom hjem fra sommerhuset i sidste uge tog jeg mig selv i at være bekymret for, om børnene ville synes de havde haft en "rigtig" ferie, nu hvor vi ikke rigtig havde gjort så meget - og endda havde tilbragt den enten herhjemme eller i sommerhuset (som de jo besøger en hel del i løbet af et år). Jeg slo dog hurtigt tanken fra mig, for hvad definerer en ferie? Er det ikke lige præcis dét, at man har tid til at slappe af, være sammen og gøre de ting man har lyst til? Og er det ikke mere os voksne, der forbinder ferie med udenlandsrejser, store oplevelser, osv? Uh, jeg kunne skrive meget mere om dette, men jeg kunne se, at min skønne "fellow-blogger" Esra har skrevet et indlæg om lige præcis dette inde på hendes blog, 2verdener. Jeg tænker lige præcis det samme som hende omkring dette emne, så i stedet for at jeg skriver nogenlunde det samme hér, så kan I jo bare læse hendes indlæg.

Nu er ferien dog som nævnt over, og jeg er lidt spændt på denne overgang også. Både børn og voksne var ret smadret i aftes til trods for, at vi kun var afsted nogle få timer sammen (eller, Manden havde en selvfølgelig en normal arbejdsdag). Nu skal vi igen venne os til, at alle de huslige ting skal gøres og hverdagsrutinerne skal etableres, uden at vi har den tid og det overskud vi har haft den sidste måned. Meeeen, det skal nok gå. Selv om jeg er sygemeldt, så må jeg stadigvæk gøre almindelige huslige ting (blot i nedsat tempo), så jeg håber, at det kan gøre overgangen nemmere 🙂

Jeg ser dog frem til, at vi er kommet helt ind i hverdagsrutinerne igen, for jeg kan lige love jer, at jeg er gået i full-on “nesting-mode” og har en liste, der er lang som et ondt år over ting, jeg skal have gjort inden baby melder sin ankomst. Heldigvis er mange af tingene blot “småting” (som fx. “købe pusletaske”), men alligevel er det noget, jeg skal have krydset af listen. Og jeg ELSKER, at krydse ting af lister (jeg elsker faktisk også at lave lister! Få ting giver mig større ro og følelsen af overblik end en dejlig, lang liste, haha…flere der har det på denne måde?)

Nu vil jeg igen pakke sammen og hente drengene – jeg er virkelig spændt på, hvordan deres første timer alene i den nye institution er gået…det føles som om de har været der en evighed 😉

Ferien er nu godt i gang, og vi holder alle sammen fri – som i HELT FRI. Inden ferien tænkte jeg, at ferie ville være lig med meget mere tid og overskud til fx. at skrive en del af de indlæg jeg har på mit mentale tegnebræt…det er sådan set dét, der gør, at jeg bliver ved med at blogge – jeg kan simpelthen ikke lade være. Der kommer hele tiden nye ideer og inspiration til ting jeg har lyst til at dele og skrive om, og det er jo rigtig skønt.

Det er bare lidt ærgerligt, at tiden ikke altid strækker til – men sådan er det vel at være småbørnsmor (og en gravid én af slagsen, oveni – det er ikke ligefrem opskriften på overskud om aftenen, haha). Derfor har jeg om aftenen denne ferie fundet mig selv i sofaen med et stykke lunt toastbrød med nutella i stedet for foran computeren, og jeg nyyyyder det. Omvendt tænker jeg, at I nok også er travle med enten at være på opdagelse i udlandet eller med at nyde det *ehm* lunefulde danske sommervejr, så det går nok 🙂

Nu sidder jeg dog med en dejlig varm kop kaffe foran mig, børnene placeret foran fjernsynet og Manden får lov til at sove længe, så tænkte jeg en lille status med nogle feriebilleder kunne være hyggelig. Og hvem ved – måske bliver denne ene kop kaffe til to, og så kan det være jeg får skrevet ned et af de indlæg, der ligger i kø inde i mit hoved før jeg slukker for fjernsynet 😉

Jeg håber I også kan få lov til at holde HELT FRI – det tror jeg er godt for os en gang imellem.

Kh Therese

P.S. De fleste af de ovenstående billeder er hentet fra min instagram-profil, hvor der er lidt mere aktivitet de her dage, så hvis du vil være med resten af ferien, er du naturligvis velkommen til at følge med derinde 🙂

31: Så var det min fødselsdag i går – HURRA for mig, haha. Efter jeg selv er blevet mor, så er min egen fødselsdag ikke noget, jeg går så meget op i – men børnene har jo en vis idé om hvordan en fødselsdag skal se ud, så vi endte da med at fejre på sædvanligt vis med sang og gaver på sengen, brunchbord og kage lidt senere på dagen.

Jeg havde egentlig ikke inviteret nogen til at fejre noget, men da Røveren stillede sig fuldstændig uforstående over for dette nogle dage inden min fødselsdag endte vi med at invitere nogle venner vi ikke havde set i lang tid til aftensmad (og kage til dessert). Så var Røveren tilfreds – så var det jo nemlig en rigtig fødselsdag! 😉 Og det var en rigtig dejlig en af slagsen.

Dér, hvor jeg befinder mig lige nu står dog i skarp kontrast til den dejlige dag vi havde i går…lige nu sidder jeg i fuldstændig ro inde på mit lægekontors venteværelse, og kæmper imod trangen til at drikke en hel masser af vand – det må jeg nemlig ikke. Jeg er nemlig inde for (igen igen) at få taget en sukkerbelastningstest, for at (igen igen) få konstateret, at jeg ikke har svangerskabsdiabetes…

Dem af jer, der har prøvet dette sympatiserer jeg med. Og dem af jeg der ikke kender til det; forestil dig, at du skal drikke ikke kun ét, men TO sådanne engangsbæger med det sødeste, klammeste stads du kan forestille dig, og så sidde med mere eller mindre den smag i munden i de næste to timer (man må kun drikke en liiiillebittesmule vand lige efter, for at få sukkervandet væk fra munden).. FØJ, siger jeg bare. I de to tidligere graviditeter har jeg stadigvæk haft meget kvalme på det tidspunkt, hvor prøven skulle tages, og jeg er endt med at kaste det hele op igen – den ene gang ud over en sygeplejerske..!

Meeeeeen, hvad gør man ikke for at tjekke, at bettemanden har det ok? <3

Fed: Jeg var faktisk også til jordemoderkontrol for blot nogle dage siden, og alt ser heldigvis ud som det skal. Hun skønnede ham dog til at være i den høje ende af ”normal-skalaen”, så jeg skulle nok ikke forvente en helt så bette mand, som de to andre har været (ca 3,0 og 3,2 ved fødsel). Det passer også godt i forhold til min egen fornemmelse om, at jeg er en del større denne gang end jeg har været de sidste gange…faktisk er jeg ret sikker på, at jeg nu er næsten lige så stor som jeg har været tæt på termin med de to andre *gisp* Og nu er der stadigvæk 2,5 måneder to go – og baby skal næsten blive tre gange så stor!!! Shiiiiiit. Gad vide, om dette er den graviditet, der ender med at give mig strækmærker…

Færdig: Ellers er vi lige så stille ved at komme ordentlig ned i feriemodus. Som jeg skrev i dette indlæg, havde vi egentlig tænkt at tage til Norge på ferie, men nu hvor min krop er både ret stor OG jeg føler mig totalt kvæstet hvis der bare sker en lille smule omkring min (tak, plukveer), så blev vi enige om, at en ferie herhjemme/i familiens sommerhus nok var det bedste alternativ. Og det skal nok blive godt – hvis bare det danske vejr kan vise sig fra en lidt bedre side (dog ikke FOR varmt, vel? Der er jo nogen af os, der har fået lidt ekstra polstring, ikke? 😉 )



Senere i dag står den dog på ren afslapning, måske lidt shopping hvis kroppen tillader det, og kageresterspisning med skønne venner…så der er lidt godt i vente, når jeg bare er færdig med denne test (som jeg virkelig kæmper med lige nu – hold op, hvor er det klamt…og det har SÅ lyst at komme op igen, bah…en time tilbage nu her, så skal jeg ALDRIG MERE tage denne test – se DÈT er en tanke jeg kan vænne mig til, haha).

God onsdag til jer.

For de aller fleste af os er sommerferien allerede skudt i gang eller lige rundt om hjørnet – herhjemme går vi officielt først på ferie i næste uge, men i og med at jeg pt. er sygemeldt, så er vi gået ret meget i feriemodus allerede.

Vi har bestemt ikke mange planer denne sommer. Vi havde egentlig tænkt at tage op til Kristiansand Dyrepark i Norge, da det var et KÆMPEHIT ved vores børn da vi var der sidste år, men efter alt der er sket ift. plukveer og graviditet (inkluderet det, at jeg har fået besked på ikke at køre kroppen alt for træt), så blev vi enige om, at en sommerferie hjemme/i sommerhus nok var det bedste. Vi forbereder os derfor på en sommer i det danske klima, og langtidsprognoserne for vejret ser altså ikke for opløftende ud…vi er derfor allerede begyndt at tænke på hvilke “regnvejrsaktiviteter” vi kan have i baghånd for de dage, hvor der kan være brug for lidt underholdning.

For nej, selv om børnene ikke skal underholdes hele tiden, og ak jo; de har godt af at kede sig lidt en gang i mellem for selv at skulle finde på noget at lave, så er der bare tidspunkter hvor det er godt at have en aktivitet i baghånden. Derfor blev jeg meget begejstret da Berit bag konceptet “Opgaver for Børn” skrev og spurgte om vi ikke ville prøve nogle af deres opgavehefter, der er lavet til børn i førskolealderen. Og endnu mere begejstret blev jeg, da hun skrev at jeg godt må dele ud en “rabatkode” der giver jeg mulighed til at prøve et valgfrit opgavehæfte – kvit og frit, no strings attached (man kan også få et ekstra gratis hæfte, hvis man tilmelder sig deres nyhedsbrev). Jeg har også lige opdaget, at ud over det hæfte I kan få gratis via min rabatkode, så ligger der altså flere opgaver man kan downloade uden beregning, så der er altså ingen undskyldning for ikke at prøve det!

Og altså, nu har vi haft en uges tid til at prøve et par forskellige af de hér opgavehæfter, og umiddelbart er jeg meget begejstret! Eller – det vil sige; DRENGENE er begejstret. Især Røveren, da de hæfter vi har valgt rammer hans niveau på en plet…Bassen er mere en begejstret tilskuer og farvelægger, haha. Men der skulle jo også gerne være forskel på, hvad en på 3 og en på 5 finder spændende! 🙂

I hæfterne er der en god variation af opgaver, så der er både regneopgaver, bogstav/skriveopgaver, tegneopgaver, og andre ting – sådan som at lære at se hvor meget klokken er og hvilken figur der passer ind i et mønster. Og selv om vi skal være med på sidelinjen nogle gange, så er der overraskende meget Røveren kan lave selv – og han nyyyder det. Vi skal i hvert fald sørge for at have et par opgavehæfter med i tasken, når vi sætter kursen mod sommerhuset. Man kan også købe anden offline underholdning til børn, sådan som “bil-bingo”, skattejagt og lignende… Jeg har for eksempel tænkt mig at prøve skattejagten næste gang vi skal afholde en børnefødselsdag på matriklen.

Til sidst vil jeg også sige, at jeg synes prisen på hæfterne er meget rimelige – især når man tænker på hvor mange timers underholdning man ellers kan få for fx. 23 kroner… But hey – don’t take my word for it. Du kan blot selv gå ind på OpgaverForBørn og vælge et af hæfterne (til 23,-) og skrive “happy” i kuponkode-feltet, så får du det valgte opgavehæfte sendt til den valgte email-adresse – klar til at blive printet og pakket i tasken 🙂




{P.S. dette indlæg skal ses som reklame, da jeg har fået lov til at teste opgavehæfterne gratis…alle ord og holdninger om produktet er dog 100% mine egne 🙂 }


1 2 3 17