Som I måske ved er jeg hjemme med min søn lige nu fordi jeg fik et års ekstra orlov fra mit cand.it-studie. Jeg var den første på hele universitetet der havde søgt om et års orlov med denne begrundelse, og fik i første omgang afslag på min søgnad, fordi det ikke var registreret som en “gyldig grund”. Efter at have talt med universitetets medarbejdere igen blev jeg opfordret til at bede om en “second opinion”, hvilket medførte, at jeg blev tildelt et års orlov.

Denne orlov varer indtil september.

Derefter havde jeg tænkt, at jeg ville bruge det “buffer”-halvår man har på et kandidatstudie (man har 2,5 år på at fuldføre en uddannelse der egentlig kun tager 2 år) i denne ende – i stedet for i slutningen af studiet, som de fleste gør (hvis de mangler at tage nogle eksamener, bliver nødt til at forlænge specialetiden eller lign.). På den måde kunne Bettemanden blive hjemme indtil efter jul, og jeg ville starte på studiet til det semester som ligger naturligt i rækkefølgen for mig (jeg nåede kun at tage 1. semester inden jeg blev sygemeldt pga. graviditeten).

Ikke optimal plan

Der var dog to problemer med den plan: Det ene var, at så ville jeg potentielt blive ret presset på et tidspunkt i min uddannelse, for jeg mangler nemlig et fag fra første semester. Da jeg tog det første semester havde jeg både de to store drenge (der på det tidspunkt var 3 og 4,5 år) ret meget hjemme i tillæg til, at jeg arbejdede ca 15 timer om ugen ved Vestas. Derfor besluttede jeg at udskyde det ene fag for ikke at få alt for meget på min tallerken. Dette fag mangler jeg jo så stadigvæk, og hvis jeg ikke havde en “buffer” til at bruge til dette fag, så ville jeg skulle tage det oveni et fuldt semester.

Det andet problem var, at et halvt år ekstra hjemme ikke gjorde, at Bettemanden kunne undgå vuggestue eller dagpleje. Han vil nemlig “kun” være 2,5 år når jeg i så tilfælde skulle i gang, og selv om det er rigtig fint at vi har kunne haft ham hjemme så længe, så håbede vi/jeg, at han kunne vente med at starte i institution til han var 3 år. På trods af, at vi aktivt valgte noget andet for Bassen i sin tid.

Privat børnepasser?

Jeg gik derfor med nogle tanker om at finde en privat børnepasser som vi kunne få tilskud til via fritvalgsordningen. Kender I den? Det er en ordning, hvor man – på samme måde som i alt andet pasningstilbud – får et tilskud til den børnepasning man har valgt. Man kan få op til 75% af den udgift man har i forbindelse med aflønning af børnepasser refunderet. Og børnepasseren må nærmest være hvem som helst over 17 år, så længe de kan tale dansk og har en ren straffeattest (det må – i mange kommuner – bare ikke være barnets forældre, hvilket for mig ikke giver så meget mening, men det er en anden snak)…

Først overvejede jeg, om jeg kunne få min 19 år gamle niece til at være et år ved os, og være ansat som vores børnepasser. De planer blev hurtigt slået ned, men drømmen om en børnepasser forblev. Jeg begyndte derfor at forhøre mig lidt rundt for at finde ud af hvor man evt. finder sådanne børnepassere. I denne proces fortalte dog den barnepige vi har brugt en gang imellem det sidste halvandet år (som hjælp til mig når Manden har været ude at rejse), at hun ville holde et sabbatår efter hun er færdig med gymnaset til sommer. Hun ville arbejde meget og rejse en lille smule. Og mit lille hjerte øjnede håb…

Så efter at have talt lidt med Manden om det, besluttede vi os for at spørge hende, om hun kunne tænke sig at blive vores børnepasser det kommende år. Og efter noget der føltes som en evighed, skrev hun, at det ville hun meget gerne!!!

Vores løsning

Fra 1. august har vi dermed en barnepige ansat til at være med Bettemanden når jeg er afsted. Det har jeg det en lille smule stramt med, fordi det betyder, at vores lille “boble” officielt bliver brudt. Jeg skal aldrig mere være 100% på barsel, hjemmegående eller lign. Men alligevel har jeg det godt med vores beslutning. Det bliver nemlig den bedste og mest glidende overgang man kan forestille sig! Til at starte med skal jeg nemlig kun tage det ene fag jeg manglede fra 1. semester, således at jeg er ajour når forårssemesteret går i gang. Jeg skal altså kun være hjemmefra én dag om ugen det første halve år. Efter jul skal jeg afsted 2-3 dage om ugen, og så skal Bettemanden starte i børnehave en måned inden han bliver 3 år.

Og igen – i og med at jeg vil være på skolebænken de næste 2 år, så vil vores hverdag alt andet lige være noget mindre presset og mere fleksibel end hvis jeg var i arbejde. Så jeg er rigtig glad for denne løsning! Det var trods alt en af grundene til, at vi har valgt som vi gjorde 🙂

Da jeg startede med at blogge for 3,5 år siden, havde jeg været hjemmegående i et lille års tid. Og i løbet af det år havde jeg oplevet rigtig mange gange at skulle lægge øre til enormt mange fordomme og holdninger omkring mit valg om at være hjemmegående. Og jeg var simpelthen træt af, at jeg ikke kunne svare for mig. At jeg ikke kunne udfordre de fordomme der kom op og i stedet for give folk mere indsigt i, hvad det ville betyde at være hjemmegående.

Ud over det var jeg relativt “ny-frelst” i forhold til dét, at denne nye verden – med al dens indsigt – havde åbenbaret sig for mig. Ikke bare gjorde jeg selv rigtig mange erfaringer omkring dét at være hjemmegående (som jo ikke var så normalt for bare 4-5 år siden som det er nu). Ud over det fik jeg også øjnene op for ny information omkring børn og udvikling, og denne kombination gjorde, at jeg ikke kunne lade være med at skrive om det (nu er kommunikation også mit “område”, så dét spillede muligvis også ind 😉 ).

Derfor oprettede jeg bloggen. For at have et sted jeg kunne komme fordommene til livs. Og et sted jeg kunne komme af med mine frustrationer og glæder. Og et sted jeg kunne gøre hvad jeg kunne (skrive) i kampen for, at andre skulle få del i den nye, dejlige verden, der lige havde åbenbaret sig for mig.

Nu er det dog sådan, at der er kommet rigtig mange flere hjemmegående til, siden den gang. Dermed er det ikke bare blevet meget mere “normalt” (og acceptabelt) at være det, men der er også mange flere stemmer (og bloggere) der er klare til at tage “kampen” for at sikre alle muligheden for at kunne vælge det familieliv der giver mening for dem. Og jeg har med glæde trådt tilbage og givet faklen videre. For jeg kan mærke, at jeg har det ikke i mig længere. Jeg har “kæmpet mine kampe” og sagt de ting jeg kunne sige. I hvert fald er det sådan jeg føler det lige nu.

(mere…)

Der har lige været fødselsdag i huset igen. Ældstebarnet blev 7 år, og det blev fejret med manér – i to omgange, hvilket naturligvis har krævet en del planlægning og forberedelser. 

Én af de ting han havde styr på lang tid forinden var, hvilken kage der skulle serveres. Og når jeg siger ‘hvilken kage’, så mener jeg ikke hvilken type/smag (det er ALTID den samme de ønsker sig; chokoladekage med smørcreme), men derimon hvilken form den skal have.

Han havde et ønske om, at den skulle være formet som et sørøverskib, og for et par uger siden gik det op for mig, at jeg for lææænge siden tog nogle (halvdårlige) billeder af processen, da der var nogle der efterspurgte det efter jeg havde vist nogle billeder af en sørøverskib-kage. Jeg fik aldrig lavet et indlæg dengang fordi – you know…life happened (undskyld til dem jeg lovede det til). Men nu skal det være!

Det kan jo være der sidder en lille pirat derude der ville blive glad for at få sådan en kage serveret 😉

Selveste bageprocessen er meget nem; du skal bare lave en bradepandekage og en smørcreme efter eget valg. Samleprocessen kan se lidt sværere ud, men er også overraskende nem (i hvert fald når man har prøvet det et par gange). Du får lige en step-by-step-guide lige hér:

Læs mere...

De fleste af os der har ammet kender godt til de fysiske mén der kan opstå ved ammestop; ømme bryster, mælkeknuder og – i værste fald – brystbetændelse. Derfor er vi opmærksomme på at tage hensyn til kroppens signaler, så man så godt som muligt undgår eller mindsker de her gener.

Men hvad så når det kommer til de psykiske “mén” et ammestop kan medbringe? Altså, man ved jo godt, at der er nogle hormoner på spil når man ammer og, at de – naturlig nok – falder når man ikke længere ammer. Men tænker man egentlig over, hvordan de kan påvirke en i tiden under og efter et ammestop?

Min historie

Grunden til, at jeg nu skriver om dette var, at jeg selv havde en ret intens reaktion efter jeg stoppede med at amme Bettemanden. Jeg stoppede med at amme ham i november, da han var knapt 14 måneder (for dem der vil læse om hvordan vi greb det an, så har jeg skrevet om det hér). Og selv om det var et ret gennemtænk og “skånsomt” ammestop – altså, hvor det var noget vi havde gjort os en del tanker om, og som ikke kom alt for abrupt, så var det alligevel ret hårdt. Både for Bettemanden og mig.

Kort fortalt kan man vel sige, at hverken jeg eller ham var mentalt klar til at stoppe med amningen, men vores familie havde brug for, at det stoppede. Bettemanden assosierede til sidst amning SÅ meget med søvn, at han ikke kunne sove uden. Altså; ikke bare falde i søvn, men sove. Han kunne ikke SOVE uden. Derfor blev det mere eller mindre ingen søvn til mig, og det kunne vi – som familie – ikke helt holde til. Med tre små børn i huset er der brug for all hands on deck.

(mere…)

Vi kender alle til dem. De dage, hvor man er maks presset. Vi har ikke sovet i flere dage, overskuddet er blevet til underskud, men der er stadivæk de samme ansvarsområder der skal ivaretages og forpligtelser man skal opfylde. Sådan er livet som småbørnsforældre nogle gange. Heldigvis ikke alt for ofte, men det sker.

Sådan en periode havde vi for ikke længe siden. Bettemanden har ikke sovet igennem en eneste nat siden han blev født (han bliver halvandet år denne måned), men efterhånden sover han nogenlunde de fleste nætter. Manden og jeg har derfor vænnet os til at få en nogenlunde anstændig søvn (en decideret god nats søvn tror jeg det er mange år siden vi fik sidst, haha). Når vi så kommer ind i perioder med DÅRLIG søvn mærker vi det derfor meget hårdere nu end fx for et år siden, hvor dårlig søvn var normen…kender I det? Kroppen bliver mindet om, hvad det var at sove. Og når den så ikke får det, bliver man helt smadret!

(mere…)

Fra mine unge, mørkhårede, model-aspirerende, tree-hugging days 😉

På trods af lidt stilhed fra mig de sidste måneder kan jeg se, at der er flere og flere der finder vej til mit lille hjørne af internettet – måske især via min instagramprofil. Og det er SMADDERHYGGELIGT!

Jeg tænkte derfor, at det kunne være jeg skulle præsentere mig selv lidt mere. Og på rigtig bloggermanér gør jeg det ved at komme med en lille fin liste (man er vel listemenneske) med nogle facts om mig. Så kan det være I bliver klogere på hvem jeg er 🙂 Og hvis I har lyst kunne det være SÅ fedt, hvis I ville lægge en lille kommentar om, hvem I er – så jeg også kunne lære jer bedre at kende <3

Men først får I altså nogle facts om mig:

Læs mere

Hej med jer – og GODT NYTÅR!

Stor ydmyghed og vild begejstring på en og samme tid <3

Jeg håber I har haft en helt og aldeles fantastisk jule- og nytårsfejring, og at starten af januar ikke har været alt for hård ved jer?

Det er efterhånden over en måned siden jeg har logget mig ind på domænet hér. Det er ikke lysten der har holdt mig tilbage, men der skal også være overskud til det hele, og i december måned var der generelt bare nok at se til – sådan tænker jeg mange af jer også havde det?

Og når juleferien så endelig indtrådte, nød vi som familie bare at melde os lidt ud. Vi trængte VIRKELIGT til at have lidt tid sammen. Manden har haft enormt mange rejsedage de sidste måneder, og det har vi alle kunne mærke. Så det var skønt at have tid til at bare være sammen igen.

Jeg har tidligere skrevet om, at der tit kommer gnidninger mellem os når vi holder ferie, fordi man skal omstille sig fra de faste rutiner. Forældre joker også tit om, at de glæder sig til ferien er over – “…mom and dad can hardly wait for school to start again” (fra “It’s beginning to look a lot like christmas”). Faktisk så skrev jeg så sent som i sommerferien det selvsamme – og det var ikke engang en joke.

(mere…)

Jeg har været meget i tvivl omkring, hvorvidt jeg skulle publicere dette indlæg eller ej. Fordi – for det første – så er det jo ikke rigtig en god måde at komme “in the holiday spirit”, at læse om et andet menneske der har svært ved lige præcis dét.

For det andet, så er det er meget personligt indlæg, og det efterlader en vis form for sårbarhed (samt at jeg godt kan se, at det måske er lidt for meget navlepilleri til at have offentlig interesse).

Men på den anden side så tænker jeg, at der måske er flere der ude, der af en eller anden grund ikke ser helt frem til julen. Og som ikke kan overgive sig til juleglæden på samme måde som store dele af familien Danmark.

Og derfor tænker jeg, at det måske er en god ting at lufte mine tanker lidt. Både for at sætte ord på, hvordan man OGSÅ kan have det i denne tid (mere…)

For nogle måneder siden blev jeg kontaktet af en caster til et tv-program, der skulle omhandle hjemmegående. Det blev ikke til noget for mit vedkommende, da programmet tog en drejning hvor de gerne ville have, at hele familien var med til programmet, hvilket vi ikke ønskede. Jeg ved faktisk ikke, om programmet nogensinde blev til noget.. Det er hellere ikke vigtigt, for lige nu skal det handle om noget andet. I forbindelse med “castingen” til dette program skulle jeg nemlig svare på nogle spørgsmål – og dem faldt jeg over for ikke så længe siden.

Spørgsmålene fokuserer meget på dét, at jeg på min Om Mig-side her på bloggen har skrevet, at jeg holder af “de gamle dyder” – det var åbenbart den rolle jeg skulle spille i dette program 😉  Set bort i fra lige dét fokus, så er dette et af de spørgsmål jeg bliver stillet rigtig tit; hvordan er man en “moderne” hjemmegående/husmor? (mere…)

I forbindelse med en artikel der udkommer i magasinet “Kulør” (Spars gratismagasin) i december blev jeg for et stykke tid siden spurgt om jeg ville dele nogle af mine bedste råd til en billigere og mindre stressende jul – hvilket jeg naturligvis gerne ville 🙂

Jeg tænkte dog også, at et par af dem kunne være en god idé at dele med jer også allerede nu. For nogle af dem skal man i gang med her i november, for at kunne nå det…

Hele artiklen – inkl. de øvrige tips – kan du enten finde i en Spar eller på spar.dk den første mandag i december. Jeg tænker også, at jeg smider et link til indlægget når det er online. I mellemtiden er der tre gode fifs til dig lige hér; julekalender, julegaver og indkøb af madvarer.

Lav en alternativ julekalender – med fokus på traditioner, forberedelse og hygge…

Da vi fik børn der var store nok til at ville have en julekalender kiggede vi naturligvis på det udvalg der var i butikkerne. Vi kom dog hurtigt frem til, at vi ikke ønskede at købe nogen af de tilgængelige kalendere. For hvis vi valgte at købe en julekalender ville det enten koste det hvide ud af øjet, og/eller være ret usundt. Vi overvejede at lave en pakkekalender selv, men kom frem til, at det ville tage umenneskelig lang tid at både købe ind til det – og ikke mindst at pakke alle de små gaver ind. 24 styks. Per barn. I rest my case… (mere…)

1 2 3 27