Når én (eller begge) af børnene bliver syge, så kommer fordelene og ulemperne ved at være en hjemmegående mor meget tydeligt frem. Og de sidste dage, hvor Røveren har været syg med skoldkopper, og Manden har været på forretningsrejse, så er der enkelte ting, der virkelig har sat sig som det “bedste” og det “værste” ved at gå hjemme for mig… For sjov har jeg derfor lavet en lille top&bund 5-liste. Jeg vil dog gerne påpege, at der er er tale om tingene fra MIT perspektiv – ikke fra børnenes…dette skal altså ikke ses som et oplæg til diskution om hvad, der er godt eller ikke for børnene – jeg tror nemlig på, at der er mange forskellige ting, der kan være rigtigt for en familie – og det er det ikke andre, der skal blande sig i. Nåh, men, videre til min liste. Here goes:

De BEDSTE ting ved at være hjemmegående mor:

  1. På nuværende tidspunkt, hvor Røveren lige er inde i en ugelang sygdomsperiode,  er et megastort plus, at jeg ikke har et job jeg har forpligtelser overfor…så slipper vi nemlig at stå og skændes over hvis job, der er vigtigst, eller hvem, der har taget de fleste barnets sygedage, osv. Jeg tror oprigtigt, at det faktum, at jeg er hjemmegående har sparet os for MANGE skænderier af den type, for lad mig lige hilse og sige, at der har ikke været få sygedage på vores to banditter de sidste år… (Note: en “sidegevinst”, der er knapt så fed, er jo så, at det ALTID er mig, der står med et sygt – og som oftest et raskt – barn. Det er knapt så fedt, når den ene er sløj og helst bare vil sidde på skødet i gyngestolen og læse bøger, mens den andre selv hiver de (beskidte) gummistøvler på og vader igennem huset, for han vil jo ud! – Så kan jeg godt nogle gange misunde Manden, der sidder på sit kontor og drikker sin kaffe i ro og mag).
  2. Man får med sig alle de små detaljer i børnenes hverdag, som man måske ikke ville have set, hvis man var adskilt om dagen. Jeg husker for eksempel tydeligt, da Bassen lærte at sige ordet “Bog”. Det var ikke hans første ord, eller som sådan noget specielt, men jeg synes stadigvæk det var skønt at være vidne til – Han lå på puslebordet og pegede op på boghylden mens han sagde “den dér, den dér”, hvorpå jeg svarede “Denne bog?”. Og man kunne helt tydeligt se, hvordan han så min mund forme sig til en cirkel da jeg sagde “bog”, og hvordan han så formede sin mund til en cirkel – med læberne stikkende så langt ud som de kunne komme. Dette gjorde han et par gange, før han satte lyd på, og sagde “båo” (altså, bog, ik’?). Og der var ingen tvivl om, at han blev meget stolt, da han indså, at han mæstrede det. Fuldstændig ubetydelig hændelse, men samtidig fuldstændig fantastisk!
  3. Vores sene morgener er helt klart én af de største fordele. Vi har som oftest ikke så meget vi skal nå, så ikke bare kan vi sove til vi vågner (eller, børnene kan, ihvertfald), men vi går også tit rundt i pyjamasen i lang tid og hygger/leger. Mens vi spiser morgenmad er der på en eller anden måde kommet ind en tradition der hedder, at jeg læser højt mens børnene spiser. Det er superhyggeligt, og jeg forestiller mig, at det er noget drengene vil huske som gode minder i fremtiden.
  4. Frihed. Vi har meget frihed. Vi kan købe ind til hele ugen mandag kl. 9, hvis det er det vil vil. Eller vi kan bare lege med biler (i vores pyjamaser) en hel formiddag, hvis det er det vi vil. De praktiske ting, der skal gøres, kan vi fordele på ugedager og tidspunkter som vi vil. Vi har nogle faste ting om ugen, som vi holder fast i – legestuer, legegrupper, o.l., men det er ikke noget vi SKAL. Vi har naturligvis også opbygget nogle rutiner herhjemme, men kun dem, der giver mening for os. Personlig har jeg også meget frihed, f.eks., kan jeg nemt mødes med en veninde, der er på barsel, hvis det er det jeg vil – der er som oftest lidt legetøj hvor vi kommer, og drengene er faktisk lidt ligeglade med, om det er beregnet til babyer på 6 mdr – det er nyt legetøj, og så er de tilfredse, hehe.
  5. Hygge! Uh, al den hygge jeg får lov til at være med til. Alle de dejlige stunder i løbet af dagen, hvor børnene har brug for en krammer, måske fordi de har slået sig, eller er ked af det – så er JEG modtageren. Når de har leget vildt og gerne vil slappe lidt af, så er det MIG, de kommer til. Og – det bedste af det hele – når de er trætte! Både tiden op til lur, hvor jeg får nusse om dem, og de putter sig helt indtil mig – magisk! Det samme gælder når de kommer op fra lur, og lige skal bruge 2-10 minutter på at vågne..så sidder de tunge som sten på mit skød og putter, mens jeg kan snuse i håret og mærke deres vejrtrækning…de tidspunkter er guld! Intet mindre.

Og så… de knapt så fede ting:

  1. Ingen sygedage – til mig, altså. Hvis jeg selv bliver syg på den ene eller andre måde, er der ingen arbejdsgiver jeg kan ringe til og melde mig syg. Det er bare ærgeligt. Selvfølgelig kan Manden jo tage fri fra sit job og passe børnene, men der er jo ikke rigtig noget der hedder “hustruens første sygedag”, så det er ikke så tit det kan lade sig gøre… Det kunne vi ellers godt have brugt en gang imellem, bah.
  2. Dårligere økonomi. Det er jo ikke til at komme udenom, at når man lever af én indægt har man mindre penge, end man ville have haft, hvis der var to indtægter. Det er som sådan ikke noget, jeg tænker så meget over i hverdagen, men en gang imellem, når jeg ser noget, jeg VIRKELIG ønsker mig, eller når det regner for 17. dag i træk og man drømmer sig til sydens sol og varme, så tænker man på aaaaaalle de penge man ville haft til overs, hvis jeg også arbejdet ude.
    (Note: og dog – er det ikke sådan, at man bruger de penge man har? Så jeg er bange for, at når jeg en gang også begynder at tjene penge, så forsvinder de lige så hurtigt som dem vi har nu…sådan er det bare, ikke?)
  3. Jeg skælder mere ud. Prøv lige at forestil jer; den mængde en arbejdende forælder kan nå at skælde børnene ud i løbet af eftermiddagen, når de alle er kommet hjem – og så ganger I det med de ekstra timer jeg har været sammen med børnene! Dvs., hvis en arbejdende mor skælder ud 3 gange fra de kommer hjem om eftermiddagen kl 16 til puttetid kl. 19, så kan jeg nå at skælde ud 11(!!!) gange på én dag mellem kl. 8 og 19. Nu ved jeg, at det selvfølgelig ikke kan sættes op på den måde – det er faktisk meget værre! Det er nemlig sådan, at imellem kl 16 og 19, så når børnene kun at nedbryde den øverste del af ens tålmodighed, og derfor bliver det måske ikke til så meget skældud – for der er jo stadigvæk masser af tålmodighed og overskud, ikke? Når du har haft børnene alene fra kl 8 om morgenen, så er tålmodigeden ikke særlig stor når ulvetimen træder ind…så i vores hus har ulvetimen en helt anden betydning – det er nemlig mor, der flækker tænder på det tidspunkt! Hihi.. Ej, men I forstår, hvor jeg vil hen, ikke? Thank God, at det er på det tidspunkt, at Manden plejer at komme hjem fra arbejde (med en helt optanket omgang tålmodighed)!
  4. “Dårlige” personlige perioder. På samme måde som når man er i et almindeligt job, så er der perioder, hvor man er TRÆT af sit job som hjemmegående mor! Når man føler, at alt går op i husstel og børn, og at man sætter alle andres behov foran sig selv. Hvis der har været en lang periode, hvor jeg af en eller anden grund ikke har fået mulighed for lidt alene/”mig”-tid, og jeg sitrer af kedsomhed – ikke fordi der ikke er noget at lave, men fordi jeg har brug for at lave noget, der ikke er en pligt (for ja, når jeg har sådanne perioder, bliver mange af de ting jeg ellers er glade for, om til “pligter”), så har jeg brug for at komme UD. Og hvis det så falder sammen med, at Manden har mange rejsedage, eller sene aftener med klienter (hvor de nyder det ene måltid efter det andet på forskellige restauranter) så er jeg ikke specielt overbærende, når han mener vi skal tage en “hjemmeweekend”. Heldigvis er både Manden og jeg blevet ret gode til at se de her perioder komme, og skynder os derfor at få booket nogle venindeaftener, dateaftener eller lignende til mig, således at jeg har ting at se frem imod i kalenderen. Ofte har jeg ikke brug for mere end det, før jeg kan sætte pris på mit “arbejde” igen.
  5. Sene aftener. Som nævnt, har vi meget sene morgener herhjemme. Det medfører desværre også sene aftener. Vi har fået en døgnrytme, der hedder, at børnene sover til ca kl 7 om morgenen, hvilket er skønt! Det betyder dog også, at de tit først er i seng kl. 20. Bassen sover stadigvæk hver dag, men hans lur ligger ret sent, da de fleste hverdagsaktiviteter for børn i hans alder ligger fra 10-12. Så inden vi når hjem og får ham puttet, er klokken tit 13. Og han sover gerne 2,5-3 timer om dagen, og så er han altså ikke klar til at blive puttet kl 19. Røveren sover som oftest de dage han ikke er i børnehave, eller de dage jeg henter ham kl. 12, og så er det jo det samme med ham. Så det er desværre ikke sjældent, at vores børn er vågne kl 21. De kommer som oftest i seng omkring kl 20, men ligger så at læser/snakker/kalder i et stykke tid før de sovner, og så er det altså ikke meget voksentid tilbage før man selv går kold…

Det var min liste. Jeg tænker, at der er flere hjemmegående forældre, der kan genkende nogle af punkterne, men jeg er lidt spændt på, om der er nogle, der har andre punkter at tilføje? Det kunne være sjovt, hvis I ville dele!

image

Share this...