Hjemmelavet Pizzadej – Tynd & Sprød, The Italian Way.

 

IMG_1672

Denne opskrift på pizzadej fandt jeg for nogle år siden i et af Mandens “herremagasiner”, og den har siden været en af favoritterme herhjemme. Den bliver knasende sprød, uden at blive tør, og jeg vil virkelig gå så langt som at sige, at vi foretrækker denne pizzadej over dem man kan få på de Italienske restauranter her i byen… Til og med svigermor blev så begejstret over denne pizzadej, at hun ville have opskriften – og når ens svigermor spørger én efter en opskrift, ja da ved man, at man har ramt bulls eye!

Nu er jeg så heldig at have en køkkenmaskine, noget som gør det utrolig nemt at lave denne pizzadej. Hvis du ikke har det, så skal du nok forberede dig på en noget snasket omgang – men jeg vil stadigvæk påstå, at det er værd det.

Ingredienser til to pizzadeje (6-8 personer):

  • 15 gram gær
  • 2,5 dl fingervarmt vand
  • 1 tsk. sukker
  • 1/2 tsk. salt
  • 7-8 dråber citronsaft
  • ca. 350 gram pizzamel
  • mel til udrulning

Fremgangsmåde:

  1. Bland gæren ud i det lunkne vand
  2. Tilsæt sukker, salt og citronsaft
  3. Tilsæt mel lidt efter lidt, og ælt dejen godt, indtil den har fået en nogenlunde fast (men stadigvæk en lille smule klistet) konsistens.
  4. Dæk skålen til med plastfolie, og stil dejen et lunt sted. Her skal den hæve i 2-3 timer.
  5. Kom god med mel på den overflade dejen skal rulles ud på, og form pizzadejen til to kugler. Lad dem efterhæve i et kvarter – imens kan du jo forberede pizzatoppingen.
  6. Rull pizzadejen ud til den form du ønsker (husk at “smøre” mel ud på din kagerulle inden du går igang) og kom den over på en bageplade.
  7. Kom den ønskede topping over, og sæt pizzaen ind i en forvarmet ovn på 280 grader (over/under-varme). Det er vigitgt, at ovnen er sat til denne høye temperatur, da det er med til at give den dejlige sprødhed.
  8. Steg pizzaen til kanten er gylden og fyldet er godt stegt (i vores ovn tager det lige knapt 15 minutter).

 

IMG_1685 IMG_1682

Pizzadejen smager som nævnt fantastisk, og er også et meget billigere alternativ end de færdige pizzadeje man kan købe. Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt regnet mig frem til, at hver pizzadej kostede ca. 7 kroner, og det kan man da vidst ikke rigtig sige noget til. Men sådan er det jo tit – hvis man bare finder den rigtige opskrift og vælger at lave maden selv, så får man som oftest et meget bedre alternativ, til en brøkdel af pengene. Jeg tør ihvertfald godt vædde om, at I også bliver tilhængere af denne opskrift, hvis I prøver den! I må gerne sige om jeg har ret eller ej 🙂

IMG_1693

 

Nu genstår det blot at sige Boun Appetito.

Skriv et svar