It’s beginning to look a lot like Christmas…

kahler

Så kom julen til endelig til vores lille hjem også. Jeg må indrømme, at til trods for den gode julestemningen jeg havde i starten af måneden, så er julen nærmest kommet lidt bag på mig – december er gået alt, ALT for hurtig!

Jeg havde en lille “deadline” i mit eget hode, der hed, at jeg gerne ville være færdig med det meste praktiske inden denne weekend gik i gang, og juleferien for alvor startede – og vi nådede de de fleste ting vi gerne ville, og de vi ikke har nået, betyder ikke så meget…så nu er alle gaver købte, kager og småkager er bagt og pyntet, og størstedelen af huset er gjort rent. Apropos, jeg ved ikke om I kan huske det, men jeg nævnte jo i dette indlæg, at i en af lågerne til drengenes julekalender ville der ligge en opgave, hvor de skulle være med til at gøre huset rent. Det var ikke den første opgave de fik som en del af julekalenderen, så de blev ikke skuffet over, at der ikke lå noget mere spændende – tværtimod. Når vi først gik igang var de begge to ret entusiastiske! De synes det var ret sjovt at være med, og de prøvede virkelig at bidrage…nøgleordet er dog PRØVEDE. Røveren kunne godt være med til de nemmeste opgaver, og var som sådan til nogen hjælp, men bassen…ah..lad os bare sige, at han ikke helt har fanget konceptet om at vride kluden efter den har været nede i vandet. Det var godt, at gulvvask også stod på programmet alligevel, haha! Og efter ikke så lang tid, så gik der mere vandleg i den, og jeg endte med at skulle skifte alt tøj på begge drenge. Men selv om der ikke var så meget hjælp at hente, så tror jeg, at jeg vil blive ved med at have dette som en del af vores juleforberedelse. Man skal bare smøre sig med en god omgang tålmodighed, og være mentalt forberedt på, at man reelt ikke får rengjort så meget mens børnene er med – det klarede jeg mens de fik lur/hviletid og dagen efter i stedet for.

Og som alle andre bloggere med respekt for sig selv, vil jeg nu spamme jer med smukke billeder fra vores perfekte julehjem.

stav

IMG_1791

IMG_1816

IMG_1805

phus

IMG_1796

Skriv et svar