…har vi hygget med familie-tamtam i mange dage i træk. Det er enormt hyggeligt at ses med hele storfamilien til sådanne arrangementer, men hold op, hvor var det også dejligt når vi kom hjem på vores egen matrikkel og ikke havde planer for de næste mange dage.

…har vi spist nachos og/eller taco til aftensmad 4 (!!!) gange – altså, det smager jo enormt godt og er nemt at lave, men i gennemsnit har vi altså spist det hver 4/5 dag, hvilket er lidt for meget…til vores forsvar har det været nogle af de dage, hvor vi har fået “tung” mad til frokost, og dermed kun skulle have noget let til aftensmad.

…har det lige slået mig, at nachos var en af de store cravings jeg fik, da jeg var gravid med Bassen! men jeg er ikke gravid nu, altså…er jeg ret sikker på…

…har vi taget madrasser, dyner og puder fra gæstesengen med ud i stuen, og hygget med disney-film og juleslik/-kager.

…har vi tændt op i brændeovnen for første gang denne vinter – så går der fuld dasemode i den!

IMG_1991

…takkede jeg pent nej til en familieudflugt med Manden og børnene en dag. Manden spurgte, om jeg “ikke ville være lidt sammen med familien, nu hvor vi havde muligheden”, men jeg ville MEGET hellere tage en lur, få et langt bad, og pakke al julepynten væk – og det fik jeg! En familieudflugt ville klart også have været hyggelig, men hvor Manden ser frem til familietid når han holder ferie, så ser jeg frem til muligheden for at være alene nogle timer, hehe.

…har jeg ENDELIG fået overtalt Manden til at se Homeland med mig – og vi er solgte!

…har vi fordret ænder ved søen og fugler i haven – med jævnlige besøg af et egern, der også gerne ville spise lidt af fuglemaden.

IMG_1877

…har bassen kun sovet middagslur nogle få dage denne ferie!! Jeg kan dog ikke forestille mig, at det er noget, der vil vare ved – han er trods alt kun lidt over 2 år.

…har jeg joket meget med, at HVIS Bassen nu er færdig med at sove til middag, så kommer han i institution! Hvem var det der sagde, at der er en lille smule sandhed i enhver joke? hehe.. Ikke at det bliver sådan, men jeg kan forestille mig, at det vil blive en hård overgang, hvor jeg ikke får det tiltrængte pusterum i løbet af dagen, hvor jeg selv spiser frokost, forbereder aftensmad, rydder op efter morgenkaoset osv.

…bagte jeg det BEDSTE kransekagetårn ever til vores nytårsfejring. Og bidderne blev til en rigtig god “værtindegave” vi kunne tage med til vores naboer, der inviterede til formiddagskaffe nyårsaftens-formiddag.

…fik vi fejret overgangen til det nye år med gode venner. Det gik overraskende godt at fejre med fem børn i alderen 0-6 år, og iom. at vi sov ude ved vennerne, så kunne børnene blot forsætte den gode leg da de vågnede nytårsdag.

IMG_1983

 

…lavede jeg nogle meget banebrydende nytårsforsæt; leve sundere, ingen sodavand, kun slik/chokolade i weekender, og meget mere motion. Mindblowing, I know! Hehe…nu må vi se hvordan det går, ehm.

…besluttede jeg – som følger af ovenståede punkt – at der IKKE skulle købes mere sodavand eller slik efter nytårsaften var overstået. Jeg kunne dog ikke få mig selv til at smide det sidste vi havde i skabene ud. Så tidligere i dag havde jeg en nærmest ceremoniel afsked med min elskede Cola, da jeg drak det sidste, der var tilbage i køleskabet…heldigvis er der stadigvæk en del chokolade tilbage!

…har jeg de sidste to dage gået og småspist de rester vi havde tilbage fra nytårsaften; flødekartofler og sauce. Lækkert, ikke? Og totalt i tråd med mit nytårsforsæt…

Share this...