DIY: Nyt liv til store skåle.

Når man har været voksen et stykke tid, er gået fra at bo alene til at dele hus med en anden, og man sammen har været igennem nogle “milepæle” (store fødselsdage, bryllup, køb af hus, etc.), så kan man ikke undgå, at man sidder tilbage med en del ting og sager. Som i fysiske ting og sager. Vi har ihvertfald i løbet af årene fået en del gaver i forbindelse med indflytninger, bryllup og fødselsdag som vi er meget glade for – men som vi ikke helt ved hvad vi skal bruge til…

IMG_2001

Nogle af tingene kan man jo selvfølgelig bytte eller sælge videre, mens andre ting kan man prøve at gøre til noget brugbart. Og det er her de store skåle kommer ind. Kender I den problematik? (First world problem, I know!)

Nogle af skålene kan selvfølgelig bruges til mad, men det er det desværre ikke alle, der egner sig til. Fx. den skål jeg i dette indlæg. Den har stået i et par år på en reol og samlet støv/legetøj/alle de små ting vi ikke gider at rydde væk og som godt kan gemmes i den. Det var et stort rod, og da jeg skulle gøre rent inden jul besluttede jeg mig for, at den skulle tømmes…og I tror måske det er løgn, men jeg kunne til og med finde lidt julepynt fra sidste år! Ahhrmen, altså.

skål

IMG_2005

De sidste par uger har den så stået ren og pen på hylden, men det virker bare lidt dumt nogle gange – at have en ret stor skål til at stå fremme og “fylde”. Men den er for fin til bare at pakkes væk. Så hvad gør man? Man forvandler den om til en blomsterkrukke! Jeg mener – hvis den alligevel ikke skal bruges til noget andet praktisk (udover at være en rodestation), så kan den jo ligesågod få en fuldværdig æstetisk funktion! Så I dag tog jeg ud og købte nogle grønne planter, der passede fint i størrelse (og pris). Jeg kan godt lide samspillet mellem det lidt vilde udtryk planterne giver, sammen med skålens fine, bløde linjer. Man kan også gå all in og lave en indendørs oase af farverige blomster – det bliver måske det jeg gør næste gang, når planterne skal skiftes ud…så er vi nok kommet tættere på forår og farver. Jeg ved ikke helt, om man kan klassificere dette som en vaskeægte DIY, men det er ihvertfald en idé, som alle kan føre ud i live!

IMG_2002

Jeg er selv meget tilfreds med resultatet, og i stedet for at have en (ubrugelig) stor skål stående på en hylde og samle støv, har skålen nu fået en ny funktion, og mit hjemmekontor har fået lidt liv… Nu vurderer jeg at lave samme stunt med en af vores andre store skåle og en håndfuld krydderurter – tænker det vil være en sjov og fin måde at samle dem på.

Hvad tænker I?

Skriv et svar