Aktiviteter til børn i Aarhus, del II

Så er endelig del II af denne serie klar (del I kan du finde her), og i dag vil jeg præsentere to børnevenlige steder man kan tage til i/omrkring Århus. Det ene er Dokk1 og det andre er Legelandet.dk. To ret forskellige steder, men begge meget skønne steder for børn. Jeg skriver dog kun om indendørsfaciliteterne i Dokk1 i dag – udeområdet får vente til foråret nærmer sig. Håber I kan finde inspiration – og del endeligt jeres erfaringer med de forskellige steder!

 

  • Dokk1; Indvendig

Jeg tror ikke jeg overdriver når jeg siger, at siden Dokk1 åbnede i sommers, så har vi i gennemsnit været der én gang om uger – det er ihvertfald tæt på. Til trods for dette er børnene stadigvæk meget begejstrede hver gang vi nævner steder. De elsker Dokk1, og for at være helt ærlig, så gør Manden og jeg det også. Og det er der mange grunder til!

 

IMG_1827

Lad os starte med de mange muligheder. Når man kommer ind på “børneetagen” er der et væld af muligheder. Udover de obligatoriske børnebøger og læsekroger, som man forventer at finde på et bibliotek, er etagen opdelt i mange områder, som har hver sine funktioner. Der er bl.a. et område for de helt små børn (0-3 år), med en “kravleborg”, små rutchebaner og tumleudstyr. I dette område er der også flere sofaer og stole til de voksne. Der er også god plads til at parkere barnevognen.

Dokk1 køkken

 

I en lille krog finder man et meget fint legekøkken, der er fuldt udstyrt med både gryder, pander og mad. Der er naturligvis også service og bestik, så man kan bare tage plads og bestille sin mad. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har fået tomat og kiwi på et stykke brød, med en kop kaffe til, hehe. I en anden krog er der lagt op til stille leg med spil, tegninger og lignende – her kan man også nogle gange se udstillinger af ting, som børn har lavet til div. arrangementer. Hvis børnene er så store, at de kan lege selv uden det store opsyn, så kan forældrene også nyde en skøn udsigt fra siddeområdet her.

IMG_1832

IMG_1837

IMG_1838

Det er nærmest umuligt at forklare alle de ting, man kan på Dokk1 i detaljer, men jeg kan jo nævne, at der bl.a. også er et udklædningsområde, en geomag-station, og et multirum, der fra gang til gang kan skifte indhold (én gang var der huler og tumlelegetøj, en anden gang var der bordfodbold og bordtennis). Til og med trapperne på Dokk1 inviterer til leg… En gang imellem er der også åbent i “laboratoriet” (eller hvad det nu hedder). Det er dog ikke noget vi har benyttet os så meget af, da vores børn nok er lige lidt for unge til det, men dem af vores venner, der har prøvet det giver det thumbs up!

IMG_1831

Der er et område med computerspil, tv-spil, og helt almindelige brætspil. Der er også et interaktivt spil, hvor en projektor lyser ned i gulvet og registrerer de fysiske bevægelser, der bliver gjort på gulvet. På den måde kan man spille fodbold, hoppe på balloner, spille musik, osv., ved blot at træde på gulvet. Det er lidt svært at beskrive det, og jeg ville rigtig gerne have et billede at vise, men den dag jeg var inde for at tage billeder, var dette området simpelthen så populært (og befolket), at jeg ikke kunne tage et billede uden at mange små børn (hvis forældre ikke havde givet samtykke til at jeg publiserer billede af dem på nettet) var med – så det droppede jeg. Jeg vil hellere opfordre jer til at tage derind for at se det!

Et kæmpe plus med Dokk1 er også, at det er gratis at komme ind. Det ligger jo også meget centralt, så det er nemt at komme dertil, hvis man er med offentlig transport. Hvis man er i bil kan det dog blive en lidt dyr affære, da det koster 20,-/timen at holde i deres (meget avancerede og ultraseje) p-kælder. En anden ting jeg vil applaudere Dokk1 for, er at de kontinuerligt laver forskellige arrangementer for børn og forældre, som man kan se på deres hjemmeside. Et af disse arrangementer er “fars legestue“, hvor fædre kan komme med deres små børn en gang om ugen…super initiativ! (I kan se en liste over alle arrangementer her)

IMG_1825

Én negativ ting vil jeg dog nævne, og det er deres udvalg i caféen. De ting man kan købe i caféen er (efter min mening) ikke specielt børnevenlige, og i tillæg er de ret dyre. Der er hellere ikke så stort udvalg. På den positive side, er du mere end velkommen til at tage madpakke med, og spise i deres “spiserum”. Det er ikke et specielt stort rum, men de fleste tilbringer ikke så lang tid derinde, da det er de færreste børn, der har tid til at blive siddende. Husk dog også at tage krus e.l. med – man kan nemlig godt hente vand i hanen, men der er ikke noget at hælde det i.

Alt i alt, et fantastisk sted at være for børn i alle aldre – og voksne! Det er helt klart et besøg værd.

Edit: Da jeg skrev dette indlæg var det et stykke tid siden jeg havde besøgt caféen i Dokk1. I går var dog en af de dage, hvor jeg godt kunne have brugt muligheden for at få kaffe intravenøst, så da vi var på Dokk1 stoppede jeg forbi caféen inden vi gik op i børneafdelingen. Og det skal siges; der var kommet MEGET mere børnevenlig mad – og priserne på varerne afspejlede også, at deres retter ikke var alt for avancerede! Ved ikke, om de bevidst roterer deres udvalg, eller om Dokk1 har indset, at stedet er populært blandt børnefamilier og dermed har lavet en fast ændring, men ligegyldig hvad – et kæmpe skridt i den rigtige retning! Kæmpe thumbs up! 

 

  • Legelandet.dk

Som hjemmegående mor til to drenge har jeg efterhånden været i alle de forskellige legelande, der opfordrer til spænding og leg. Legelandet.dk (som ikke må forvæksles med Leos legeland eller foreningen legeland), er et af dem.

IMG_2088

Legelandet.dk er en “indendørs forlystelsespark”, som de kalder det på deres hjemmeside, der ligger i brabrand udenfor Århus (bybus 4a går vidstnok mere eller mindre til døren). Det er en ret stor bygning, der er delt op i to separate legeområder; et for de lidt større børn, og et for de mindre. Disse to afdelinger er skildt ad ved hjælp af legelandets café og spiseområde, hvilket fungerer rigtig fint.

IMG_2084

IMG_2085

Det første man kommer ind til er afdelingen for de store børn. Her kan man finde flere hoppeborge, en rigtigt stor labyrint og mange forskellige spil. De gange vi har besøgt dette legeland, er det HELT KLART labyrinten, der har tiltrukket børnene (og mor, hehe) mest. I denne labyrint skal man klatre og kravle rundt for at komme til forskellige rutchebaner, og der er mange forskellige plateauer bygget ind i labyrinten, hvor man kan lave forskellige ting. Den er nem nok at finde ud af, og selv om den egentlig er tiltænkt større børn, så kan Bassen (som jo lige er blevet 2 år) sagtens finde rundt i den, hvis han blot får en hjælpende hånd af en voksen en gang imellem. Når man så når til toppen kan man godt få en lille smule sommerfugler i maven, hvis man er af typen, der lider af højdeskrek *ehm*. Og det kan også se lidt vildt ud, når man nærmest flyver ned ad de røde rutchebaner! Men fortvivl ikke, både børnene og jeg kom trygt ned hver gang. I bunden af denne labyrint er der også et boldbassin, men det er der ikke så mange, der lægger mærke til – jeg mistænker, at selveste labyrinten er for spændende.

IMG_2083

IMG_2080

I småbørnsafdelingen er der en (meget) lille labyrint med to rutchebaner og et boldbassin. Der er også en sansegynge, andre klatrestative/rutchebaner, o.l. I dette område kan man sagtens lade sine små børn lege selv, og selv slappe lidt af ved nogle af bordene der står ikke langt derfra. For de mindste er der også små biler som de kan køre rundt i, hvilket Bassen og hans kammerat nød i fulde drag forleden dag – det er ikke hver dag man har 5000m2 at køre rund på, hehe.

I caféen kunne man købe både rugbrød med pålæg og frugt, og en del andre (lidt usundere) retter. Jeg må ærligt indrømme, at jeg kigget ikke så meget på menuen, da vi selv havde madpakke med (det må man nemlig gerne i dette legeland! Man kan til og med booke fester i legelandet og selv tage mad med – dette ved jeg fordi vi overvejede at holde Bassens navnefest hér). De afholder også arrangementer en gang imellem, og jeg kunne se på deres facebookside, at den kommende weekend holder de en form for bazar, hvor børn kan sælge/bytte/købe brugt legetøj. Der ligger også info om en fastelavnsfest, for dem der vil være med til det…

IMG_2089

I dette legeland, er der ikke helt så mange “forlystelser” som man kan finde i nogle af de andre, men det kan både være godt og skidt. Det kan selvfølgelig være sjovt for børnene med så mange forlystelser som muligt, men det kan det også blive uoverskueligt – ihvertfald for forældrene. Det er det gode med dette legeland. Der er god plads mellem de forskellige ting, så man kan nemmere holde øje med hvor ens barn går hen, og man kan til og med sidde og nyde en kop kaffe, mens børnene leger (ihvertfald når der ikke er så mange mennesker). Det gør det ihvertfald nemmere (og mindre udmattende) at komme i legeland med små børn, der skal “overvåges” 100%.

Da man skal købe en entrébillett pr. barn (85,- på hverdage/120,- i weekender og ferier) så er dette ikke et sted vi besøger voldsomt meget…men en gang imellem er det dejligt med lidt adspredelse, og så er legelandet.dk et godt sted at tage til.

Skriv et svar