#newbie

#newbieDagen i dag har været helt igennem fantastisk. Hygget med børnene i formiddags inden vi sendte dem afsted til weekend hos farmor og farfar. Havde derefter god tid til at ordne håret og lægge make-up inden jeg tog ind til byen for at mødes med en veninde. Vi tog på en cafe, hvor jeg først fik en lækker salat, efterfulgt af en smuk cappuchino. Derefter stod den på shopping og lidt sightseeing i egen by inden jeg vendte næsen hjemad. Her spiste jeg en dejlig “voksenaftensmad” med manden inden vi blot kunne sætte os i sofaen og slappe af.

Så, så, SÅ mange muligheder for at tage et perfekt billede, som kunne vise alle mine 39 følgere på instagram, hvilket skønt liv jeg har…men jeg glemte det! Det er dét man kan kalde en #rookie mistake. Jeg var lidt for travl med at nyde nuet. Skal gøre mit allerbedste for at det ikke gentager sig – jeg får chancen allerede i morgen igen, når min “hjemmemødregruppe” kommer til julefrokost-party! Så skal der for alvor instagrammes!

Håber I også har haft en dejlig dag 🙂

P.S. I morgen kommer også det (long overdue) andet indlæg i serien “hvordan bliver man hjemmegående?”. Denne gang skal det handle om de økonomiske overvejelser vi havde, og nogle af de løsninger vi har valgt for at få det hele til at hænge sammen. Se 1.del her.

 

Skriv et svar