Kender I det? At man kigger på sit eget liv, sine omgivelser og – i mit tilfælde – sin familie, og tænker på hvor anderledes livet kunne have været?

Og nu mener jeg ikke på den jeg skulle ønske jeg var en af de dér mødre, der både kunne være en nærværende mor, fantastisk kok, perfekt hustru, jordens bedste veninde og toptrænet superkvinde med et klinisk rent hjem-måde (selv om jeg nok ikke ville have sagt nej tak, hvis den tjans bød sig), men på den lidt mere fundamentale måde; hvad nu hvis jeg ikke havde fået børn, eller hvad nu hvis jeg ikke havde mødt den partner jeg har i dag, osv..?

Jeg sad nemlig den anden dag og så (den første del af) filmen Eat, Pray, Love., og i den spiller Julia Roberts jo nemlig en kvinde, der er ret “sat” på den måde, at hun både er gift, har et job, hus, osv. Men hun vil noget andet, og vælger at bryde med sit gamle liv for at bruge et år på at rejse til tre forskellige lande og kulturer. Da jeg så denne film tog jeg mig selv i at drømme om, hvordan det ville have været for mig at gøre det samme. Jeg er godt klar over, at det på ingen måde er realistisk, og jeg ville ikke engang ØNSKE mig det, da jeg jo egentlig har mere eller mindre lige præcis dét liv jeg altid har ønsket mig (minus en lotto-gevinst, men det er da en mindre detalje 😉 ). Jeg har altid ville være en relativt ung mor, og jeg ville gerne giftes inden jeg fik børn. Jeg har sådan en type mand jeg gerne vil dele livet med, og jeg har et godt netværk og nogle gode veninder. Jeg har også fået en højere uddannelse, hvilket også var et mål for mig, så det er ikke fordi der som sådan mangler noget…

Nogle gange kan jeg bare ikke lade være med at spille scenariet ud i mit hoved – hvordan mit liv ville have været, hvis den ene eller andre ting ikke havde sket. Fx mødte Manden og jeg hinanden på et fly, som jeg som udgangspunkt ikke skulle have været på. Hvad nu hvis jeg ikke havde ændret mine planer dér, for 9 år siden, og ikke havde været på det fly – hvor ville jeg have været, hvad ville jeg have lavet, HVEM havde jeg været?

IMG_2512

De sociale medier bidrager også i høj grad til denne form for dagdrømning. Jeg synes det er meget sjovt nogle gange at “sammenligne” mit liv med det af mine gamle folkeskole- eller studieveninders. For holdt da op, hvor er nogle af deres liv i en helt anden boldgade end mit liv! Og så er det, at de dér tanker dukker op – det kunne have været MIT liv. Det kunne være mig, der sov hele natten (med mindre jeg havde været i byen, naturligvis), stod op og trænede intenst i en time inden jeg tog noget fedt designertøj på, snuppet en kaffe latte på vej til arbejde, og knoklet løs som nogens chef. Eller jeg kunne skride fra det hele, tage min opsparing med, og bo på en ø i et eller andet varmt land, hvor jeg arbejdede som bartender. Jeg kunne selvfølgelig også have være hende, der SÅ gerne ville finde sin one true love og starte familie, uden hæld. Tage på den ene tinder-date efter den anden, og blive mere og mere skuffet for hver gang. Der er millioner af scenarier, der kunne have været min skæbne.

I will never know. Men nogle gange synes jeg altså det er lidt sjovt at drømme om, hvordan mit liv ville have været, hvis det ikke var som nu. Tidligere kunne jeg godt få lidt dårlig samvittighed, hvis jeg drømte om et liv uden Manden og drengene, for jeg tænkte det kunne sammenlignes med at ØNSKE dét liv, jeg så dagdrømte om. Det er jeg dog heldigvis blevet rolig omkring nu…ikke fordi jeg ikke nogle gange kunne ønske mig nogle af de ting jeg dagdrømmer om – måske især i perioder som den uge vi lige har været igennem, hvor Influenza vol. II havde premiere herhjemme – men fordi jeg ved, at jeg aldrig ville bytte mit liv for noget. Uanset hvor spændende ting jeg kan drømme om, så ville jeg ikke give det liv jeg har nu op for noget som helst. Og dét er da egentlig en enormt rar tanke…

Share this...