En lille ferie og en stor forandring.

Hej med jer.

Så er jeg tilbage igen efter en lille blog-pause. Vi har været på en lille ferie ved min søster i Tyskland. Hendes ældste søn skulle konfirmeres, så der var lagt op til familiereunion med store dele af min norske familie. Vi fløj derned tirsdag i sidste uge, lige som det gode vejr kom. Der var der også FANTASTISK vejr i tyskland (tænk det danske vejr + 5 grader 🙂 ). Så sidste uge gik med til udendørs leg, familiehygge, god mad og vin og MASSER af is – jeg havde nemlig “helle” fra mit væddemål med min svigermor i denne periode, så jeg måtte god nyde de søde sager, og det gjorde jeg!!! 😉 Jeg fik også shoppet en hel del UDEN at bruge penge. Min søster og jeg bruger samme størrelse (og hennes shoppebudget et en liiiiille smule større end mit), så jeg udnytter altid muligheden til at snuppe en ting eller fire, når jeg er på besøg. Hun er også medejer af et firma, der producerer cashmeretøj, så dem der følger mig på instagram har set, at jeg fik en hel del af de dejlige bløde trøjer med hjem *lucky me!*

IMG_5594

Min søster bor i en af forstæderne til byen Frankfurt, og det er sådan en hyggelig lille by! Jeg kender byen ret godt, da jeg boede et lille halvt års tid ved min søster og hendes familie inden jeg flyttede til Danmark for 8-9 år siden, og vi har da også været på besøg nogle gange siden. Jeg har taget en del billeder, dog er de fleste taget med los mobilos, da jeg af en eller anden grund ikke fik med mig kameraet de aller fleste dage. Men selvom kvaliteten på billederne ikke er helt tip top, så får I alligevel et billedespam af vores mini-ferie.

IMG_3105

IMG_3210

IMG_5595

IMG_5597

IMG_5605

IMG_5608

IMG_5614

Som I kan se på billederne, har der været luksus hele vejen igennem… I tillæg var vores børn de eneste “små” børn, så der var RIGELIG af voksne og store børn til at kigge efter og lege med dem, så vi som forældre ikke behøvede at være helt så meget “på” som vi plejer.

Efter en lille uge i Tyskland fløj vi hjem mandag morgen, og allerede mandag aften fik vi besøg af min mor og søster, der tog toget herop fra Frankfurt (de er ikke så vilde med at flyve). De har været her indtil for et par timer siden, og det har været dejligt at få lidt ekstra kvalitetstid med dem, når det nu går så lang tid mellem hver gang vi ser hinanden. Børnene har også nydt at have besøg af bedstemor og moster, og vi var til og med så heldige, at “bedsteforældredagen” i Røverens institution faldt i denne uge, så min mor kunne komme med. Det tror jeg både Røveren og min mor var meget glade for. Og apropos institution, så er der også en anden grund til, at jeg har nydt de sidste uger ekstra meget – på tirsdag starter Bassen nemlig i vuggestuen i samme institution som Røveren går i, så denne uge var sidste uge med et 100% “hjemmebarn”. Det er både spændende og sørgmodigt på samme tid, for det markerer slutningen af et kapitel og starten af et nyt – men det skal nok blive godt! Der kommer nok et indlæg inden længe om hvorfor og hvordan Bassen skal i institution, så stay tuned og kom endelig med spørgsmål, hvis I har nogle.

Ellers må I have en god pinse – vi skrives ved!

Skriv et svar