Som jeg nævnte i sidste indlæg, så starter Bassen i vuggestue denne uge. Det er en beslutning vi tog for et stykke tid siden, og som vi (foreløbig, i hvert fald 🙂 ) er rigtig glade for! Jeg kan dog forestille mig, at der er nogen, der gerne vil høre de tanker vi har gjort os omkring dette, for det er jo ikke en helt “traditionel” vuggestue-opstart iom. at han er 2,5 år, og hans mor stadigvæk er hjemmegående. Derfor tænkte jeg at dele nogle af vores tanker omkring dette valg med jer.

HVORFOR?

Jeg er en af dem, der oprigtig talt tror på, at det er godt for børnene at komme i børnehave/institution. Ikke nødvendigvis fra de er helt små (som jeg skrev om i denne avisklumme), men lige så stille når de nærmer sig “børnehavealderen”. Dette er ikke kun for at socialiseres – for det kan de jo også gøre med mor eller far ved sin side, men også for det at øve sig i det at være lidt på egen hånd. Jeg husker selv tilbage på min tid i børnehave som noget rigtig godt, og hvis man kan lægge det (så meget som muligt) op efter børnenes niveau og behov, så tror jeg det at være en del af et børnehavefællesskab er en berigelse for børnene – og noget som følger dem videre i skole og fremover i livet.
Når børnene nærmer sig børnehavealder har de allerfleste fået så meget sprog, at både pædagoger, forældre og andre børn kan kommunikere med dem – og ikke mindst, så kan børnene gøre sig forstået. Dengang vi besluttede, at jeg skulle gå hjemme for en periode kan jeg huske, at jeg håbede denne periode kunne vare indtil 1. Bassen kunne gå, og 2. han kunne snakke.

Skjermbilde 2016-05-19 kl. 13.41.12

Som nævnt er Bassen nu jo 2,5 år, og kan begge de overnævnte ting. Til gengæld er det jo ikke ret lang tid før han skal starte i børnehave, så nogle af jer synes måske det er et sjovt tidspunkt at starte i vuggestue NU? Men det er der nogle helt specifikke grunde til.

For det første; det er en (meget) integreret institution han og Røveren går i, så alle børn og voksne kender hinanden og bruger meget tid med hinanden, så overgangen fra vuggestue til børnehave er ikke voldsom stor.
For det andet kan vi helt klart se fordelen i det, at han kommer ind som en af de ældste i en lidt mindre og roligere gruppe end hvad børnehavegruppen er. Dette er nok den grund, der vægter mest. Når han nu skal bruge en hel del energi på at vænne sig til den nye hverdag, så er det måske fint nok, at omgivelserne er lidt roligere end den er i børnehavegruppen (selv om man i vuggestuen god kan risikere at blive bidt af et par stykker med tænder i frembrud, haha).
I tillæg har nogle af mine bekymringer ift. at starte direkte i børnehaven været lidt omkring Bassens selvstændighed ift. at klare sig selv med de praktiske ting (sådan som at tage alt tøj på selv. o.l.) og med det at være “on his own” (sådan som at lære at sige ordentlig i fra til andre børn, hvis de overtræder hans grænser). Jeg var usikker på, om jeg havde assisteret ham for meget i forhold til de ting og tænkte også derfor, at det var fint, at han kom i vuggestuen først, hvor pædagogerne er mere vant til at skulle lære børnene de her ting. Ikke fordi jeg ikke tror børnehavepædagogerne godt kunne have klaret det, men der er både bedre normering i vuggestuen og mere erfaring med lige præcis sådanne ting blandt personalet dér (tror jeg?). Men det skal dog siges, at hvis de sidste dage er nogen indikation på Bassens selvstændighedsniveau, så havde jeg intet at bekymre mig for – han har ikke haft nogen problemer med at sige til overfor de andre børn, og da de skulle på legepladsen i tirsdags satte han sig selv ned og tog sine termobukser på – noget han ikke har gjort tidligere herhjemme…måske hjælper det at se de andre børn også gøre det selv (af en eller anden grund har han ikke ladet sig inspirere af, at storebror gør det selv)?

Udover de overnævnte ting trak det også op, at Bassen og jeg rigtig tit har været på besøg i institutionen, da Røveren jo har haft sin plads dér siden han var lige knapt et år (du kan læse hele vores “historie” hér). En del af gangene har jeg været i køkkenet hele formiddagen og lavet boller, pølsehorn eller noget lignende til alle børnene, og der har Bassen så været sammen med vuggestuegruppen. Han kender derfor vuggestuepædagogerne (og de andre børn for den sags skyld) ret godt – nok bedre end han kender børnehavepædagogerne.

Vi har da også haft i baghovedet, at efter sommeren skal jeg nok ud og lave et eller andet – det kan vi lige tage i et andet indlæg. Derfor ønskede vi, at Bassen kunne nå at være i institutionen lidt inden sommeren, så vi ikke skulle risikere, at han skulle gå fra at være 100% hjemmebarn til at være meget i institutionen på blot nogle uger. Vi ønskede en stille og rolig tilvænning til den nye hverdag, hvilket fører os over til…

HVORDAN?
Nu er vi jo i “indkøringsfasen” som nok altid er lidt speciel, uanset hvilken alder barnet har. Vi har jo dog, som nævnt, været rigtig meget på besøg i institutionen, så Bassen føler sig allerede “hjemme”. Han kender også personalet og de andre børn, og har jo også sin storebror og en del af de børn vi ses med privat omkring sig. Alle de ting hjælper jo enormt!

Tirsdag var Bassens første dag i vuggestuen, og der var jeg sammen med ham hele tiden (vi var der fra 9-11.45). Vi blev dog enige om, at jeg allerede onsdag skulle “gå en lille tur”, så vi kunne starte med at øve i det at sige farvel. Dette gjorde vi ret tidligt af to grunde; den ene grund var, at han som sådan ikke havde brug for så meget tid til at blive tryg på stedet eller menneskerne pga. vores tidligere besøg, og den anden grund var, at han ikke skulle få indtrykket af, at det var OS, der skulle starte. Det kunne han nemlig godt komme til at tro, da vi jo nærmest hele hans liv har lavet alting sammen, og også fordi vi har været så meget på besøg i institutionen, hvor jeg har været der hele tiden.

I weekenden op til han skulle starte talte vi meget om dét, at han også skulle op dér, hvor Røveren går… og søndag aften – en hel del timer efter, at vi sidst havde talt om institutionsstart – lå Bassen i sin seng og kaldte på mig. Da jeg kom ind spurgte han “mor også i *institutionens navn*?”. Det var åbenbart noget han lå og tænkte over <3 Jeg var derfor sammen med dem mens de fik frugt om formiddagen, og gik også med ud på legepladsen. Bassen gik igang med at lege med én gang, og efter lidt tid sagde jeg farvel til ham og Røveren, og fortalte, at jeg blot gik i føtex. Det var helt fint – jeg fik et hurtigt kys (de havde ikke tid til mere), og så var de videre. Da jeg kom tilbage fem kvarter senere var de lige færdige med at spise sin madpakke, og jeg kunne høre Bassen sidde i garderoben og skælde pædagogerne ud, fordi de ikke ville lade ham gå ud på legepladsen alene, haha! Han havde hygget sig, og havde slet ikke kigget eller spurgt efter mig. Da jeg kom ville han kun med hjem, hvis han fik lov til at lege lidt mere på legepladsen først, så vi tog Røveren med og gik på legepladsen inden vi kørte hjem.

I dag var lidt lig gårsdagen, hvor jeg var med til frugtspisning, og derefter med til at få udetøj på. Men i dag sagde vi farvel i det vi kom ud på legepladsen, inden han gik i gang med at lege. Det gik også RIGTIG fint! Vi stod lidt fra hinanden da hans kontaktpædagog sagde, at vi skulle vinke farvel. Han kiggede blot op og vinkede til mig (men det var ikke helt nok for mig, så jeg løb hen og fik et kys) inden har var videre. Han så mig også gå hele vejen fra dér hvor han var og hen til bilen, men synes åbenbart det var helt ok 🙂 Jeg smugkiggede lidt fra vejen (man kan lige se lidt igennem nogle træer), og han var godt igang med at udforske “skoven” som de har på legepladsen.

Da jeg hentede ham i dag fik jeg at vide, at han havde været en lille smule usikker på et tidspunkt, for der var åbenbart en anden pige, der havde samme hjemmefutter som ham, og der havde i den forbindelse opstået en misforståelse, som havde gjort ham usikker. De havde dog kunne snakke med ham om det (igen – SKØNT, at både kan forstå og gøre sig forstået!!!), og han var derfor ikke blevet så ked af det. Men dér havde han nok manglet mig lidt, i og med, at det som oftest har været mig, der havde hjulpet ham i sådanne situationer. Men det er jo en af de ting han skal øve sig i – at lade pædagogerne hjælpe ham, og det havde vidst gået ret godt. I morgen gør vi det samme som i dag, tror jeg, inden vi starter “rigtigt” på mandag.

IMG_3376

Fra og med på mandag vil han nok skulle være der fra jeg afleverer dem lidt i 9 og indtil lidt i 12. Han skal altså være der ca 3 timer om dagen, 3-4 dage om ugen (måske bliver det til kl. 13 en enkelt dag om ugen, hvis jeg nu skal noget, der tager lidt længere tid – men som udgangspunkt hedder den lidt i 9 til lidt i 12). På dette tidspunkt af dagen er normeringen bedst i institutioner, og det som oftest også der de planlagte aktiviteterne ligger. Når jeg også henter ham inden 12 kan han også komme hjem og få sin lur, som han stadigvæk har brug for de fleste dage (og ihvertfald nu her, når der kommer så mange nye indtryk!). Han får altså (i vores optik) lov til at være med til den sjoveste del af vuggestuelivet, og samtidig nyde mange af de glæder hjemmelivet giver med de meget korte dage og 1-2 hjemmedage om ugen.

Sådan ser hans hverdag altså ud indtil sommerferien. Hvordan den ser ud efter sommerferien ved vi ikke helt endnu – det kommer lidt an på en hel del ting…men den snak tager vi som nævnt en anden dag 🙂

Share this...