IMG_2860

Nu, hvor vi går en noget mere travl hverdag i møde, er det guld værd at have nogle gode og nemme rettter i baglommen. Denne ret, faktisk en af mine all time favourites, er sådan en ret.
Denne lune pastasalaten er noget af det tætteste man kan komme på sund “comfy-food”, og jeg kunne have levet af i flere uger i træk uden af blive træt af den…og det bedste af det hele er, at den er proppet med sunde sager (og en lille smule usundt i form af fløde). Pastasalaten kan serveres som en varm ret lige fra gryden, og resterne kan tages ud af køleskabet en dag eller to senere og spises som frokost  – begge dele smager fantastisk! Og som en bonus; den kan også fryses. Så lav gerne dobbel portion, så har du 2 x aftensmad og mest sansynlig nogle rester du kan spise til frokost de efterfølgende dage.

For en portion kyllingesalat (ca. 6 pers.) skal du bruge:

  • 1 brokkoli
  • 2 blomkål
  • 4-5 (store) gulerødder
  • En hel kylling (evt. tilsvarende mængde kyllingefilet – ca 5-600 gram)
  • 4-500 gram pasta – gerne fuldkorn
  • 3 dl madfløde
  • 2 tsk. hakket chili eller chilipulver
  • 3 tsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 2-4 tsk. allroundkrydder (den fra Santa Maria)
  • 2-4 tsk. texaskrydder (også fra Santa Maria 😉
  • 2-3 fed hvidløg
  • Frisk hakket basilikum

 

IMG_2855

Fremgangsmåde

  • Kog eller grill kyllingen, og pil kødet til små stykker (evt. køb en færdiggrillet fætter ved slagteren – det er altså dejligt med de nemme løsninger en gang i mellem)
  • Skræl gulerødderne og skær gulerødder, brokkoli og blomkål i små bidder
  • Kog op rigeligt med vand (tilsat salt), og kom grøntsagerne i i følgende rækkefølge: gulerødder ca. 2 min, blomkål, ca. 2 min, brokkoli 1-2 min. Altså sådan, at gulerødderne får i alt 5-6 min, blomkål 3-4 min, og brokkoli 1-2 min 🙂
  • Når grøntsagerne er kogte (pas på de ikke bliver FOR møre!) hælder du vandet fra og kommer grøntsagerne i en skål eller lign. Gryden kan nu bruges til at lave flødesaucen i.
  • Kom fløden, den hakkede hvidløg og alt af krydderi + sukker i gryden og varm det lagsomt op. Husk at smag til med de forskellige krydderier, så styrken passer jeres præferencer
  • Kom grøntsagerne og kyllingen i saucen, og bland det hele godt sammen
  • Server med pasta, og evt brød, til. Pastaen kan også gerne blandes ind i saucen, hvis man ønsker det – det er ihvertfald en god løsning, når man vil have resterne med som madpakke dagen efter
  • IMG_2870

    Som I kan se er der en del “delelementer” i denne ret, men når man først har lavet den en gang eller to, så har man styr på hvilken rekkefølge man skal lave det hele i, og så er det ret nemt…dette er faktisk også en god ret at lave til store folkemængder, da meget af arbejdet kan gøres forinden – det var fx. denne ret jeg serverede til min 30 års fødselsdag for et par måneder siden. Og den var og er et hit!

    Share this...