IT-nørd og nervøsitet

Som jeg nævnte i dette indlæg, så står studiestart lige for døren…faktisk så er første introdag allerede i morgen!! Og som lovet, så kommer her lidt mere info om det, der kommer til at fylde meget af min hverdag fremover.

Hvad: Kandidat i IT og Webkommunikation

Hvor: Syddansk Universitet, afd. Kolding

Hvorfor: Se, den er straks lidt sværere at svare på. Ikke fordi jeg ikke ved hvorfor, men mere fordi jeg ikke ved, hvor jeg skal begynde.

IMG_3978

Jeg øver mig allerede i at falde ind blandt de andre IT-studerende – brillerne er et godt accessory i den sammenhæng, ikke? 😉

Jeg har jo, som nogle af jer måske ved, allerede en kandidat i virksomhedskommunikation fra Aarhus Universitet. Da jeg læste sidste gang var jeg faktisk ikke klar over, at den bachelor jeg havde taget var adgangsgivende til IT-uddannelser. Det fandt jeg først ud af, da nogle af mine medstuderende meddelte, at den kandidatuddannelse de var kommet ind på var en IT-kandidat. Jeg kunne måske have søgt om at blive overført på det tidspunkt, men for at være helt ærlig, så havde vi lige forinden fundet ud af, at jeg var gravid med Røveren (der nu er 4,5 år), så jeg kunne ikke overskue det. Jeg valgte den “nemme” løsning, nemlig at tage en kandidat, der lå tæt op til det jeg havde taget en bachelor i..så var der ikke så meget nyt at skulle sætte sig ind i. Og det har jeg fortrudt lige siden. Ikke fordi kommunikation og markedsføring (som var min “specialisering”) ikke er spændende, men fordi det er den web-baserede kommunikation, der interesserer mig mest.

Jeg har siden hen prøvet at tilegne mig færdigheder indenfor IT og webkommunikation på egen hånd (hej blog!), og set utallige youtube-tutorials om koding og opsætning af hjemmesider. Og noget har jeg da lært, men ikke nok. Så da vi for et halvt års tid siden begynte at tale om, hvad jeg skulle gøre når Bassen skulle starte i vuggestue, kom studere på banen. Jeg/vi var godt klar over, at det var et long shot, da jeg allerede har en kandidat, og dermed blev omfattet af kandidatregelen (som gør, at man ender heeeelt bagerst i køen..hvilket er fair nok; selvfølgelig skal dem, der ikke har en kandidat have førsteprioritet for at komme ind på et kandidatstudie). Derfor søgte jeg forskellige IT-studier på forskellige universiteter (indenfor “acceptabel” afstand, naturligvis). Jeg havde dog ikke for høje forhåbninger, og var egentlig indstillet på, at jeg “kun” skulle arbejde.

Der gik dog ikke mange måneder før jeg fik svar fra SDU om, at jeg var kommet ind…jeg tror de svarede mig så tidligt fordi de kunne se, at studiet ikke var fuldbooket, og dermed kom alle ansøgere (der havde de rigtige kvalifikationer) ind.

Det var dog ikke uden at tænke godt over det, at jeg accepterede pladsen. For man skal huske, at selv om jeg kan få SU – jeg har jo tidligere været tilknyttet det norske system, så reglerne er anderledes for mig end en “almindelig dansker” (haha – gør det mig så til en ualmindelig dansker?) – så er det stadigvæk ikke lige så meget som jeg ville have fået i løn, hvis jeg arbejdede i en 30-timers-stilling. Vi besluttede os dog for, at prioritere, at jeg kunne læse. Hvis det nogensinde skulle blive til noget, skulle det være nu. Og så ville jeg se om jeg kunne få et studiejob ved siden af, som kunne supplere SU’en (og give mig det bedste af to verdener; både studere mit drømmefag OG oplevelsen af at være en del af en arbejdsplads igen, med kollegaer og alt hvad der følger med). Jeg fik jo også et studiejob ret hurtigt efter jeg begyndte at søge, men som jeg så endte med at sige op efter kun halvanden uge. Sidenhen har jeg kigget lidt efter studiejobs, og de sidste uger er der kommet virkelig mange opslag (mon ikke det hænger sammen med, at det er tid for studiestart), så jeg har både søgt mange og været til en del samtaler…så jeg satser på, at det giver pote inden længe 🙂

IMG_3984

I morgen går startskuddet, altså, og jeg er megaspændt. Og MEGANERVØS. Ikke kun for dét, at skulle starte på studiet igen, men for at starte på en helt ny hverdag. Vi har jo ikke rigtigt prøvet, at jeg SKULLE noget siden vi blev en familie på 4 (hvis man lige ser bort fra den halvanden uge jeg var i arbejde, haha). Så vi har været vandt til lange morgener, god tid til det meste, og en ret klar fordeling mellem Manden og mig i forhold til hvem der gør hvad. Alt dette skal laves om på – og især hvis jeg får et studiejob! Gisp, det tør jeg nærmest ikke tænke på… Men det skal nok gå. Selvfølgelig gør det det. Hvis alle andre kan, så kan vi da også! Det bliver nok bare en lidt hård omstillingsperiode, men når den først er overstået, så tror jeg vi alle bliver glade for vores nye hverdag. Og alt andet lige, så vil der heldigvis være lidt mere fleksibilitet i min fremtidige hverdag, end hvis jeg var startet i et almindeligt 30-timers- eller fuldtidsjob…lige nu er det min støttepude (og det mantra jeg gentager for mig selv, når jeg bliver FOR overvældet og nervøs).

Men lige nu, når jeg sidder og skriver dette, glæder jeg mig utrolig meget. Tasken er pakket (jep – total “første-skoledag-vibes” herhjemme), tøjet er nogenlunde planlagt i mit hoved, og jeg er parat. Kryds fingre for mig!

2 comments / Add your comment below

  1. Held og lykke med opstarten. ☺ Er sikker på, at det bliver rigtig godt.
    Selv er jeg i fuld gang med at melde mig ud af min uddannelse, for at blive hjemmegående. Det er også lidt nervepirrende, vil jeg sige. 😉

    1. Tak for det, Mia! 🙂 Jeg tror også det bliver godt – ihvertfald når vi alle er “faldet til”. Uh, ja – det er et megastort skridt at tage, når man beslutter sig for at være hjemmegående for en periode. Som du måske har kunnet læse dig frem til, har vi været meget glade for det…håber du/I også bliver det! Tillykke med beslutningen, og held og lykke med det 🙂

Skriv et svar