Kransekage (stænger) – på den primitive måde

img_3928

For et par uger siden skulle min svigermor holde stor fødselsdag, og i den forbindelse havde jeg lovet, at jeg ville invitere til brunch i det fine sommerhus vi boede i for anledningen – så slap hun nemlig for at skulle tidligt op og sørge for morgenmad/brunch til de gæster, der overnattede…. Vi ved alle hvor (lidt) sjovt det er at skulle stå tidligt op en dag efter man har holdt en god fest forinden, så derfor tænkte jeg, at det ville være en god lille “ekstra gave” (hun fik nemlig den “rigtige” gave for nogle måneder siden, da hun rent faktisk havde fødselsdag). Jeg synes faktisk selv jeg fik lavet denne “ekstra gave” på en lidt sjov og sød måde – det tænker jeg, at jeg kan dele med jer i et andet indlæg *note to self* – det er nemlig en rigtig god måde at give en gave, der ikke koster kassen, og som samtidig er lidt mere personlig end et gavekort til Matas.

img_3936

Anyways, til denne brunch havde jeg lyst til at servere noget sødt også, og da vi havde nogle marcipanrester i køleskabet besluttede jeg mig for at lave kransekagestænger.

Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift, men da der ikke var specielt mange køkkenredskaber i sommerhuset blev det lavet på den primitive måde, hvor man hakker mandlerne med kniv og blander alle tingene med hånden. Mandelbidderne blev ikke så finmalede som de ellers ville have været, og udseende blev lidt mere rustikt end normalt, men når vi nu var i et sommerhus, så synes jeg egentlig det passet rigtigt fint.

img_3868

Og smagen kan man ikke sige noget til – især ikke når de lige fik lidt smeltet mørk chokolade i enderne….uhm, nu fik jeg helt lyst til kransekagestænger! Og jeg er bange for, at det ikke bliver bedre af, at jeg lige om 2 minutter placerer popoen i sofaen for at se sæsonpræmieren af ‘Den Store Bagedyst’, haha… Er der flere, der skal se det i år?

img_3929

img_3937

Skriv et svar