Hvor skal vi så bo?

Når man lige har solgt sit hus, så er det næste (store) spørgsmål jo; Hvor skal vi så bo?

Dette er selvfølgelig et emne vi har snakket en del om de sidste måneder, men det er jo først NU, at det er blevet alvor. Vi var jo nemlig ret bestemte på, at vi kun ville sælge huset, hvis det gav “økonomisk mening”, for der er jo uden tvivl mange omkostninger ved at sælge hus og flytte – både økonomisk men også personlige. Man skal jo fx rykke teltpælene op, og flytte væk fra både område og mennesker (og som jeg skrev i sidste indlæg er vi jo egentlig meget glade for både det område vi bor i og vores naboer…), og når man har børn, så skal man jo tage lidt ekstra hensyn til sådanne ting. Især hvis en flytning også involverer institutionsskifte! Ikke fordi børnene ikke kan klare at skifte institution, men det er da med i overvejelserne, når man tager sådanne beslutninger! Så vi havde besluttet allerede inden vi gik i gang med salgsprocessen, at prisen skulle være rigtig for at vi skulle sælge – hvis ikke var planen, at vi ville blive boende og arbejde videre med det hus og den grund vi havde. Nåh, det blev lidt et sidespor…jeg snakker (skriver?) for meget, haha.

img_4083

Anyways, siden det ikke har været helt klart, at vi SKULLE flytte, så har vi ikke endnu fundet dét, der skal blive vores næste hjem. Eller, det vil sige, vi har fundet tre forskellige alternativer, men vi ved ikke helt hvilket et vi skal vælge. Kort fortalt er det følgende alternativer vi står og skal vælge mellem:

  1. Bygge selv i forstaden.
    For et stykke tid siden, da vi satte huset til salg fandt vi en grund i en af Århus’ forstæder, som virkede attraktiv. Den ligger i et “nybyggerkvarter”, men er en af de sidste grunde tilbage, så de fleste huse og haver omkring den er ret etablerede. Det betyder meget, for det gør, at man ikke den dér følelse af, at det er én stor mudderpøl man bor i, hvor man kan se ind til alle naboer. Grunden i sig selv er ret fin (på trods af, at det er en af de sidste i dette område), og ligger fint nok i forhold til skole, institutioner, indkøb og offentlig transport. Det eneste er, at den ligger i en af de forstæder, der ligger længst væk fra Århus Centrum, så det vil tage en hel del mere tid at komme frem og tilbage. Så kan man tænke, at det ikke har så meget at sige i hverdagen, for SÅ meget bruger vi alligevel ikke byen…på nær det faktum, at Mandens arbejdsplads ligger i Århus C, så det er sådan cirka HVER DAG, den ekstra transporttid vil påvirke vores liv *suk*! Og så ved man jo ikke helt, om man er til forstadslivet før man har prøvet det…jeg tænker ikke jeg ville have de store problemer med det (er vokset op i en kommune med 5000 indbyggere, så en Århusforstad vil stadigvæk være rigelig stor), men man ved jo aldrig!

    På den positive side er grunden ikke så dyr, og vi kan derfor få råd til at sætte noget nær et drømmehus ovenpå – og det lyder meget appellerende i mine øjne…kan I forestille jer, at få lige præcis det køkken i lige præcis det hus man altid har drømt om?! (altså, indenfor “normale” rammer – det er ikke strandvejsvilla-standard vi snakker, men nok mere det man kan kalde for et “realistisk drømmehus” – I forstår hvad jeg mener, ikke?).

  2. Bygge selv tættere på byen
    Et andet alternativ vi overvejer er at finde et billigt hus som er lige til at rive ned, eller en af de få (DYRE) byggegrunde som ligger tættere på byen – gerne i det område vi allerede bor nu, som er i cykelafstand til centrum, som der så fint stod i annoncen da vi satte vores hus til salg.

    Det siger sig selv, at det vil blive et noget dyrere alternativ end alternativ nr. 1 (selv om man efterhånden kan få de dér typehuse ret billigt!), og vi vil PÅ INGEN MÅDE kunne sætte et drømmehus på den grund …men det vil stadigvæk være NYT! Og bygget så vidt muligt efter vores ønsker og behøv. Og tæt på byen.

  3. Købe et lidt nyere hus tættere på byen
    Det tredje og sidste alternativ er at købe et hus, der ligger i samme område som det hus vi lige har solgt, men som er af en nyere årgang. Fordelen ved dette vs. det at bygge selv er, at man kan flytte direkte ind i huset uden at skulle lægge for meget arbejde i det. Man får et hus der er lidt større og nyere end det vi lige har solgt, men skal ikke tænke på at bruge de næste 4 somre på at anlægge have og terrasse. Og det er nok også en lille smule billigere, end at bygge selv… Vi har faktisk allerede kigget på et hus som godt kunne være en mulighed! Ulempen ved dette alternativ er, at vi jo på ingen måde kan påvirke hvordan huset ser ud og er formet – hverken planløsning eller materialer. Og det skal man jo så lige gøre op ved sig selv, om det er noget man er “villig” til at give slip på…

img_4082

For at put some icing on the cake, så er Manden og jeg IKKE enige i hvilket alternativ vi hælder imod…faktisk har han næsten besluttet sig for, hvad han ønsker, og det samme har jeg. Blot at der er tale om to forskellige alternativer… Arhmen altså, det er skal ikke være nemt! Heldigvis er alle tre nogle RIGTIG GODE alternativer, så det er jo som sådan et “luksusproblem” – men stadigvæk et problem! Det er måske også lige præcis det faktum, at de alle sammen har nogle rigtig gode fordele, der gør, at det er så vanskelig at beslutte sig. Og det er jo også en MEGASTOR beslutning, der kommer til at påvirke resten af vores liv (sådan -ish, i hvert fald) 😉

Bah! What to do???

2 comments / Add your comment below

    1. Ja, det er så! Lidt FOR spændende efter min smag, faktisk… Skal nok holde dig opdateret på den ene eller den anden måde 😉 Og selv tak. Gentages gerne! Kh

Skriv et svar