Jep, det er sandheden. I hvert fald hvis du spørger mig. Og nei, det er ikke en totalt uansvarlige mængde, men stadigvæk nok til at jeg kan sige det jeg siger i overskriften; Mine børn ser for meget fjernsyn!

Da Røveren (som nu er 4,5 år) blev født var vi – naturlig nok – på udebane i forhold til hvilke regler man burde have ift skærmtid. Vi voksne havde fjernsynet tit tænd om eftermiddagen (jeg sad fx. tit og så fjernsyn mens jeg ammede – noget det kunne tage op til en time med ham!). Da han blev nogle måneder gammel fandt vi ud af, at reklamer tiltrak ham MEGET. Med en gang der kom en reklamepause, så fik fjernsynet hans udelte opmærksomhed, og vi tænkte ikke over, at det var en “dårlig” ting – in fact, så kan jeg huske, at vi en gang imellem kunne finde på at LEDE EFTER REKLAMEFILM når han skulle træne i at ligge på maven og holde hovedet højt selv – for så gad han plutselig at ligge på maven på sofaen og kigge lige ud…ahrmen, hvis jeg kunne gå tilbage i tid for at slå mig selv i hovedet, så ville jeg gøre det! *indsæt-emoji-der-ruller-med-øjnene*

Tiden gik, og når Røveren begyndte at blive stor nok til at få noget ud af børne-fjernsyn, så fik han en gang imellem lov til at se Postmand Per, Teletubbies og lignende. Vi havde ingen faste regler, men sørget for at holde det på et moderat niveau.

skjermbilde-2016-11-13-kl-20-04-36

Men men men. Så kom tiden, hvor Røveren begyndte at synes at det dér fjernsyn/iPad var RIGTIG spændende. Så spændende, at det var det han helst ville gøre. Hele tiden. Non stop. Og vi havde på det tidspunkt ingen faste regler – vi sagde dog nej 90% af tiden (han spurgte efter det ENORMT mange gange ila en dag), for at holde det på det moderate niveau vi gerne ville have. Vi blev dog efterhånden træt af, at han blev ved med at spørge hele tiden, og han blev jo ked af det hver gang vi sagde nej, så noget skulle der ske. Vi besluttede os derfor for, at indføre en fast regel om, at der måtte ses én netflix-episode om eftermiddagen (eller to, hvis det var den slags, der kun varer i 10 minutter). Dette var en kæmpe lættelse for os alle, når vi bare havde fået indbygget den rutine – Røveren vidste, hvad han havde at forholde sig til, og vi skulle ikke hele tiden afvise hans spørgsmål om at “se netshisk” 😉

Personligt synes jeg også de 20-30 minutters skærmtid om eftermiddagen var den perfekte mengde for i hverdagene. I weekenderne blev det nogle gange til lidt mere, men det var som sådan også ok. Det mindede mig faktisk lidt om min egen barndom, hvor der jo kun var de der 30 minutters “børneTV” på NRK (norges svar til DR1) om eftermiddagen, og ellers så stod den på fri leg og kreativitet. Det var (og er) en værdi både Manden og jeg gerne ville have, at vores børn også fik med. At de lærede at lege selv, finde på ting, og være kreativ – og ikke hele tiden skulle underholdes med det ene eller det andet. Dejligt, idealistisk, ikke? 😉

På dette tidspunkt var jo Bassen også kommet til, men endnu ikke stor nok til at have en holdning til skærmbrug. Han nød at sidde sammen med storebror i sofaen og se Dora the Explorer, Paw Patrol og Peter Pedal. Han var ikke altid med på, at vi slukkede efter kun den ene episode, men sådan var jo reglerne.

Der gik dog ikke mange måneder før Bassen havde fanget fidusen i, at Røveren fik vælge en episode de så hver dag. Og DET var på ingen måde fair. Han ville også vælge. Så Manden og jeg tog snakken og kom frem til, at 45 minutters fjernsynstid lige kunne gå – det var lige til en episode til dem hver, og så kunne jeg fx. nå at lave aftensmad mens de så fjernsyn (Manden kommer tit først hjem liiiige inden vi skal spise, og de var endnu lidt for små til, at jeg havde tålmodighed til at inddrage dem i madlavningen hver dag). Så sådan blev det. Én episode hver. 2×20+ minutter. Hver dag.

Og nu er det måske mange af jer der tænker, at det ikke lyder så slemt med ca. 45 minutters skærmtid om dagen. Og nej, det er hellere ikke forfærdeligt, men det er ærger mig – og det som er grunden til at jeg kan skrive, at mine børn ser FOR MEGET fjernsyn er, at det er blevet en ting, man ikke kan undvære. Børnene SKAL have de 45 minutters fjernsyn, eller er der ballade. Og det er her problemet kommer ind, for jeg tager mig selv gang på gang i at måtte afbryde en ellers god leg, eller et projekt de/vi har gang i, for at de skal kunne nå at få sin fjernsynstid inden vi skal spise aftensmad. Og de har begge fået en ret stor interesse for at være med til at lave aftensmad de sidste måneder, men det kolliderer bare med den nu meget faste fjernsynstid, så det ender tit med, at de kan være med i 5-10 minutter før jeg må sende dem ind i sofaen, og det synes jeg er BRANDÆRGERLIGT!

Kan vi så ikke bare skippe fjernsynstiden de dage, hvor børnene er i gang med en leg/projekt/madlavning? Jo, det kan vi jo for så vidt, men så kommer som sagt balladen når puttetid nærmer sig, og drengene kommer i tanke om, at de ikke har fået sin fjernsynstid. Så bliver de både skuffede, kede af det og vrede, og kræver at få fjernsynstiden på dét tidspunkt. Det gør de naturligvis ikke, og resultatet er to overtrætte drenge, der ikke er nemme at putte…

Det jeg tror vi er ude i, er at vi skal have ændret reglerne for fjernsynstid herhjemme. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan det skal se ud fremover (og har for så vidt hellere ikke diskuteret det med Manden endnu, ehrm), men tænker vi skal skære ned på fjernsynstiden. Jeg har faktisk foreslået, at vi i vores nye hjem slet ikke har noget fjernsyn (pt. har vi ingen fjernsynspakke, vi bruger bare DR’s app og Netflix, som vi kører over Apple TV), men der er Manden IKKE enig. Tvert i mod – han drømmer om et større fjernsyn end det snart 9 år gamle 32″-fjernsyn vi har…

En idé jeg har overvejet er at skære det ned til én episode på 20+ minutter om dagen, og så lade dem vælge episode hver anden dag. Vi kunne også holde fast i de 2 episoder, men fx. prøve at sige, at så er det kun 4 dage om ugen man ser fjernsyn, eller noget i den stil?

Ahrg, jeg synes det er svært, for jeg ved jo hvor meget jeg selv nyder at slappe af til en serie eller lign, og jeg kan også se, hvor meget drengene tager de ting de ser med i deres fysiske leg. Det er fx kun et par dage siden jeg hørte dem råbe “Løb, Dora, Løb! Run, Dora, Run!”, hvorefter de spurtede afsted 🙂 Men igen, på den anden side, så duer det bare ikke, at jeg bliver nødt til at afbryde dem når de er godt i gang med at skrælle gulerødder og røre i saucen, hvis de skal nå sin skærmtid den dag.

Hvordan gør I det? Hvor meget skærmtid må jeres børn få i hverdagen? Og hvordan forholder jeres børn sig til de regler I har lavet? Tager gerne imod gode råd og tips!

Share this...