img_4106

Vi ved jo alle sammen, hvordan det skal gøres; op på puslebordet, af med bleen, vask med vådservietter (eller klud med vand, for dem der har en vandhane i nærheden), og på med ny ble igen. Måske sniger der sig også et lille strejf af zinksalve ind, hvis numsen er meget rød. Bum, færdig.

Det er i hvert fald sådan det har foregået herhjemme de sidste mange år…eller, det vil sige; i starten af moderskabet, da Røveren som nu er 4,5 år var helt ny, havde vi puslebordet inde på badeværelset, så der var vi meget bedre til at bruge vand og skumklude. Men da vi flyttede til det hus vi bor i nu (og som vi lige har solgt) kom puslebordet ind på Bassens soveværelse, og så gik der altså vådservietter i den. Så Bassen er mere eller mindre aldrig blevet vasket med andet end vådservietter – med mindre der har været slemme tilfælde af rød numse, hvor vi i så tilfælde har brugt bomuldsklude med lunkent vand…

Og nu kan det jo være, at det kun er mig, der er “snyder” på dette område, men jeg mistænker, at der er mange andre derude, der primært bruger vådservietter ved bleskift – både hjemme og på farten.

Jeg tror godt jeg på et tidspunkt har hørt, at det ikke var godt med overdrevet brug af vådservietter, og at det burde være forbeholdt de bleskift der finder sted, når man er på farten. Men nu køber vi jo SVANEMÆRKEDE og ALLERGICERTIFICEREDE vådservietter, og så kan det ikke være så farligt, vel? Ehhhh, det kan det så åbenbart være alligevel. Eller, “farligt” er vel så meget sagt, men godt er det i hvert fald ikke.

Det lærte jeg til et arrangement et firma, der hedder Olívy havde arrangeret for et par uger siden. Til arrangementet var der en person fra allergicertificeringsfirmaet Allergy Certified som fortalte, at de pågældende mærker der bliver givet til vådservietter bliver givet med henblik på den brug de er beregnet til – altså i vådserviettens tilfælde er de blevet allergisertificeret til brug kun når man er på farten – ikke til hverdagsbrug. Dette er bl.a. fordi alle vådservietter – til og med de mildeste af slagsen indeholder bl.a. konserveringsmidler, som jo så bliver påført huden hver gang man bruger dem.

skjermbilde-2016-11-19-kl-14-22-13

Ouch. En lille kniv ind i mit samvittighedshjerte. Hvad har jeg gjort mod mine børn?!

Ej, nu overdriver jeg lidt, men jeg må da indrømme, at det ikke er den fedeste tanke. På den anden side kender jeg mig selv godt nok til at vide, at med mindre der er en vandhane på samme rum som puslebordet, så bliver det ikke til, at jeg tager vand og klud med ind til puslebordet – i hvert fald ikke i længden. Og faktisk, så kan vand jo også tørre ud huden, så det er hellere ikke optimalt… Så hvad står man tilbage med? Valget mellem pest eller kolera? Nej! Der er det tredje (og bedre?) alternativ – den så I slet ikke komme, vel? Haha…

Olívy er en slags creme, der åbenbart både renser og er med til at beskytte huden på samme tid. Den er baseret på olivenolje og kalk, så den er lidt mere flydende end en creme, og du bruger den ved at komme lidt på en stor vatrondel og vasker/smører hele bleområdet. Bum, færdig. Det er åbenbart sådan de har gjort det i Frankrig i maaange år, hvor blandingen blev lavet på de lokale apoteker. Og de to (mega-seje) søstre der står bag mærket har en fransk baggrund, så da de opdagede de skandinaviske metoder ift bleskift kunne de helt klart se et forbedringspotentiale…og sådan blev Olívy etableret.

Jeg går ikke ind i de forskellige produktdata – det kan I læse mere om på deres hjemmeside. Men jeg vil dog sige, at jeg kan godt se fidusen i det. Selvfølgelig er det ikke så godt, hvis huden kommer i kontakt med fx. konserveringsmidler flere ganger dagligt. Og ja, når du siger det, så ved jeg jo godt, at vand godt kan tørre huden ud. Og vi kan vel alle blive enige om, at huden i bleområdet er belastet nok i forvejen, suk..

img_4107

Hvad er så mine personlige erfaringer med produktet (for naturligvis fik vi produktprøver med hjem)?
Jeg vil sige, at der har været blandet modtagelse herhjemme. JEG er meget begejstret, for – som sagt – så kan jeg godt se fidusen i det…og kan gå fra bleskiftet med GOD SAMVITTIGHED 🙂 Bassen er dog knapt så begejstret. Han synes den har en lidt sjov konsistens, og iom at det ikke er noget man skal tørre væk, men som derimod skal blive på og pleje huden, så synes han det er en mærkelig følelse. Jeg vil dog sige, at når jeg nu har prøvet det med jævne mellemrum over nogle uger, så bliver hans reaktion mindre og mindre – måske er han ved at vende sig til det?

Jeg må dog indrømme, at i og med at han jo er ved at være en stor dreng (3 år på mandag!), som også er begyndt at bruge toilettet, så er min indsats lidt for halvhjertet. Det ville helt klart have været noget andet, hvis vi havde gjort dette fra han var helt lille. Derfor tænker jeg, at hvis vi får en 3’er, så vil jeg da helt klart overveje at bruge Olívy helt fra starten af!

P.S. LIDT praktisk info får I dog – blot som serviceoplysninger:
Olívy kan købes på apoteket (butikker og online), og en lille flaske koster ca. 100,- og en stor flaske koster ca. 170,- og rekker til hhv. 1-1,5 mdrs og 2-2,5 mdrs bleskift.

Share this...