Legetøj som mor også kan lide…

Sponsoreret produkt

Når det kommer til legetøj, er det ikke altid nemt at forene forældrenes præferencer med børnenes ønsker. De fleste forældre kender problemstillingen; barnet vil gerne have action, sjov og specielle effekter, og forældrene vil gerne have kvalitet, gode (og naturlige) materialer, og gerne noget, der i det mindste er nogenlunde æstetisk – for vi kan lige så godt indse, at det meste legetøj på en eller anden måde finder vejen ind i stuen, hvor det får lov til at pynte op side om side med kähler-vasen, eller hvad man nu har stående… Og nu er det jo selvfølgelig ikke til mig vi køber legetøjet, men hvis man nu kunne få opfyldt børnenes ønsker til legetøj SAMTIDIG som man også tog hensyn til de præferencer jeg nu har, så ville det jo bare være tip-top, ikke?

img_4184

Derfor var jeg ikke længe om at sige ja, da Barnets Verden spurgte, om drengene havde lyst til at “teste” denne lastbilen fra Vilac (eller jo, jeg var faktisk lidt længe om at sige ja, men det var mere fordi mailen var stoppet af spam-filteret, haha). Når jeg læste om den kunne jeg nemlig sætte flueben ved flere af ovenstående ønsker og præferencer. Lastbilen kommer nemlig med to små “friksions”-racerbiler, som virkelig får fart på når man trækker dem tilbage og giver slip. Lastbilen i sig selv er også meget cool, både med farverne og den seje rampe/bagklap, som bilerne kan køres op og ned ad – altså var der stor sansynlighed for, at børnene ville kunne lide den.

Ud over dette, så talte det jo til mit moderhjerte, at det hele (på nær hjulene?) er lavet af træ, hvilket jo både er mere holdbart, sundere (indeholder mindre giftstoffer) og helt ærligt også lidt kønnere at se/høre på, end alskens plastiklegetøj.

img_4176

Altså, misforstå mig ikke, jeg er ikke fanatisk ift plastiklegetøj (faktisk synes jeg drengene har liiiiige rigeligt af slagsen), men hvis jeg skulle vælge helt selv, så ville jeg stille og rolig udfase alt plastiklegetøj, og erstatte det med træ. En lidt utopisk tanke, men det er jo lov at drømme…

Som jeg nævnte for et par dage siden, så fik vi bilen lige dér, hvor Bassen havde fødselsdag, så derfor gemte jeg den i et skab “for a rainy day”. Det passede meget fint, for vi har som nævnt i sidste indlæg har vores december været lidt mere præsset end hvad godt er, så det var dejligt at lige kunne hive denne frem som én af de fire adventsgaver.

img_4180

Nu har drengene så haft muligheden for at lege med Lastbilen og racerbilerne i et par uger, og det er ingen tvivl om, at det er et hit. De bruger lastbilen til at opbevare og fragte bilerne rundt i, men det er primært de små racerbiler de leger med, i og med at de kan skydes afsted i en vældig fart – så kan man jo både afholde billøb, hvor bilerne kører side om side, og man kan sætte sig i hver sin ende af rummet og prøve at ramme hinanden, så bilerne støder sammen, haha. Sidstnævnte har helt klart været et hit herhjemme (om de så formår at ramme hinanden er jo en helt anden sag, men pointen er vel, at de har det sjovt med at forsøge, ikke? 😉 )

Børnene har i hvertfald været meget glade for at skulle “teste” lastbilen og de små racerbiler, og jeg er lige så glad; den larmer ikke, den er ikke fyldt med div. kemikalier, og den vil forhåbentlig holde i lang, lang tid. Også er den tilpas farverig til at drengene synes den er sej, men samtidig noget kønnere end en del af det skrammel legetøj vi har liggende rundt omkring. Jeg er fan!

Det kunne jo være et forslag til en julegave, hvis du stadigvæk mangler én til niecen, barnebarnet eller din søn? Den står lige nu til kr. 239,- på barnetsverden.dk, og iom at de har 1-2 dages leveringstid, så vil du modtage den i god tid inden juleaften, hvis du bestiller en af de næste dage (kan se på deres hjemmeside lige nu, at hvis du bestiller inden onsdag kl 12, så er du sikker på at have gaven til juleaften). Jeg har selv luret lidt på, om jeg skal bestille et stykke trælegetøj til drengene, som de kan få fra “Julemanden” juleaften – vi har nemlig købt fra os selv, men når jeg lige nu var inde på kategorien trælegetøj inde på Barnets Verdens hjemmeside var der alligevel nogle ting, der fristede… Hum, jeg må lige overveje lige præcis HVOR søde de nu har været i år 😉

Blot for at understrege – der er altså to racerbiler med i pakken. Grunden til, at der kun er én med på billederne er simpelthen fordi, at Bassen er i gang med at lege med den anden et andet sted i huset… Jeg prøvede at få dem begge til at “lege stille og rolig med dem, så mor kan tage billeder” – men det er åbenbart lidt sværere for én på tre, end det er for én på snart fem år, haha.

Skriv et svar