Nu må det altså være nok!

I fredags skrev jeg nedenstående i en familiepolitisk facebook-gruppe jeg er med i – det er den samme gruppe som jeg ‘repræsenterede’ i April sidste år, da jeg havde en snak med tv2 om balancen mellem arbejdsliv og familieliv.

Denne gruppe kæmper nemlig for at få familiepolitik på politikernes dagsorden, hvilket jeg mener er enormt vigtig. For situationen i fx daginstitutionerne, er pt. langt under hvad vi burde acceptere. Både for børnenes skyld, men også for de pædagoger og medhjælpere, der arbejder i institutionerne. I fredags oplevede vi én af de ting, der er en direkte konsekvens af de mange nedskæringer på børneområdet. Og jeg blev både ked af det og vred – ikke på pædagogerne eller institutionen (dem af jer, der har fulgt med herinde et stykke tid ved, hvor utrolig glade vi er for institutionen) – men på det system, der præsser så meget ud af institutionerne, at det igen er blevet et sted, hvor børnene mere eller mindre kun “opbevares”.

Ironisk nok er det lige præcis dét jeg har skrevet om i den klumme, der bliver udgivet på onsdag. Men, for now, kan I jo lige se det eksempel jeg taler om. Og det værste af det hele er, at det ikke engang er ekstraordinært (kunne jeg forstå på alle de kommentarer, der kom inde på den nævnte gruppes facebook-side). Det er åbenbart bare sådan det er blevet. Og det er ikke godt nok!

FullSizeRender-2

I dag har jeg afleveret min søn i en vuggestuegruppe, hvor der ikke var en eneste pædagog – den ene pædagog havde sin ugentlige fridag, og den anden var syg. De havde godt nok fået vikarer ind, men ingen pædagoger – kun medhjælpere (som primært består af unge (teenage)-piger). De her unge piger har de næste 8-10 timer ansvaret for 19 børn i alderen 10 mdr til 3 år… … …

Det positive i vores tilfælde er, at min dreng er så stor, at han er ved at blive overført til børnehaveafdelingen, hvorfor han kun skal være i vuggestuen indtil kl. 11 i dag. Det negative i vores tilfælde er, at de i alt kaoset havde glemt, at siden det er hans sidste dag i vuggestuen i dag ville han have havremuffins med til morgensamlingen kl. 9 – de var gået i gang med andre ting og kunne ikke overskue at holde samling, så de beklagede meget, men sagde, at de nok skulle finde ud af at dele muffinsene ud på et andet tidspunkt – forhåbentlig mens min søn stadigvæk var i vuggestueafdelingen.

Nu er det ikke dét med muffinsene, der er hovedpointen her (selv om han ikke kunne skjule, at han var skuffet/ked af det). Hovedpointen er, at det er så enormt sårbart, når man kun har normering til to pædagoger på en (vugge)stue! Så sker der nemlig lige præcis sådanne ting som i dag. Personer uden den rigtige uddannelse får ansvar for et stykke arbejde de ikke er udrustet til. Og det går ud over både dem og børnene. Og pædagogerne også, for den sags skyld, som nok véd, hvad det koster både børnene og kollegaerne, at de melder sig syge, og derfor ender med at præsse sig selv mere end hvad godt er.

Jeg lukkede døren til institutionen med et meget tungt hjerte i dag – og min søn er trods alt tre år og ret selvhjulpen…jeg tør ikke tænke på, hvordan forældrene til de aller mindste må have haft det. Eller hvordan børnene har det.

Man ville aldrig sætte en ufaglært person til at have ansvaret for noget der krævede uddannelse i en anden branche, men når det “kun” er vores børn det drejer sig om, så går det nok, eller?! 😠😤
Nu må det altså være nok! #minimumsnormeringerNU
.
.
Edit: Jeg vil gerne have lov til at sige, at dette ikke er en kritik af selve institutionen – vi er generelt meget glade for den! Problemet ligger i, at den – i lighed med alle andre – er presset af alt for ringe vilkår…både ledelsen og pædagoger/medhjælpere gør så godt de kan, men det er altså ikke nemt at “hente hjælp fra andre” (som én foreslog), når alle er lige pressede… Den eneste måde man kan komme ud af denne negative spiral er ved at give institutionerne bedre vilkår!



Det skal lige nævnes, at de søde medhjælpere sørgede for, at der blev holdt en samling lidt senere på dagen – inden han skulle over i børnehaveafdelingen, så han nåede at spise en afskedsmuffins med sin gruppe alligevel <3

Og i morgen starter han for alvor i børnehaven.

4 comments / Add your comment below

  1. Jeg er meget enig med dig, Therese, og får helt ærligt helt ondt i maven over at læse om din, og ikke mindst din søns, oplevelse i fredags. Jeg har virkelig følt, at vi har været heldige med den institution, som mine børn har gået i, på nu snart 6. år, men jeg kan sandelig mærke besparelserne der er kommet ind over. Nogle er kommet langsomt krybende, uden man helt har opdaget det, mens andre har været ret heftige og det er altså hverken godt for børn, ansatte eller forældre. Håber han får en dejlig start i børnehaven i morgen. KH Dorte

    1. Vi er, som nævnt, også glade for både institutionen og personalet, men det er altså svært for dem at gøre så meget med tingenes tilstand, når beslutningene kommer ovenfra… Jeg tror (heldigvis) han kom hurtigt over det – især når de endte med at holde en lidt “ekstraordinær” samling lidt senere på dagen. Vi har snakket meget op børnehavestart herhjemme i weekenden, og han var ret spændt her til morgen – glæder mig til at få en update fra ham, når jeg henter dem senere i dag 🙂 Kh Therese

  2. HØRT! Pyh ha, lille tåre i øjenkrogen. Alle vil få glæde af at det område blev opnomeret. Også erhvervslivet, der ville få forældre på arbejde, med mindre klump i maven, og færre bekymringer om sit barns hverdag.

Skriv et svar