Hvorfor kæmper vi ikke hårdere?

Så blev det igen tid til en klumme i Århus Onsdag/Syd, og man skulle næsten tro, at jeg havde skrevet den efter den oplevelse vi havde, da Bassen havde sin sidste dag i vuggestuen i fredags. Men tro det eller ej, så havde jeg deadline i starten af sidste uge, så denne tekst blev skrevet flere dage forinden… Og der er vidst ingen tvivl om, at jeg stadigæk mener det jeg skriver!

Et af mine største problemer når jeg skriver klummer som denne – der tager meget seriøse emner for sig er, at jeg må begrænse mig meget, da jeg har et begrænset antal tegn jeg skal holde mig indenfor. For jeg vil så gerne skrive det, så jeg er sikker på, at budskabet kommer frem. Og at, fx i dette tilfælde, man ser at det som et “spark i r*ven” og ikke et slag i ansigtet. Jeg ønsker slet ikke at trykke nogen ned…tvert i mod prøver jeg at tage fat i jeres hænder (dem af jer, der ønsker det), og sige “kom så, nu gør vi det her sammen!” – I ser forskellen? Jeg håber det skinner igennem, at det er sådan jeg mener det – og jeg håber, der er mange derude der er klar til at slå følge. For nu må det altså være nok!

Hvis du vil læse flere af mine klummer, der er lidt i samme stil, så kan jeg anbefale Fraskriver børnefamilier sig ansvaret?, Provokerer mit valg dig?, Små børn har bedst af at blive passet hjemme og Kan din børneopdragelse larme lidt mindre?

Du kan læse denne uges klumme her nedenunder, eller på side 2 i e-avisen.

Skjermbilde 2017-01-19 kl. 14.03.33

2 comments / Add your comment below

  1. Et stærkt opråb, Therese Bach Eriksen!! Du er sej, at du forsøger at få forældre i din kommune op af stolene! Men ja, hvorfor kæmper vi så ikke alle lidt hårdere? Jeg tror du har ret i at der er forældre der tænker, at kampen er nytteløs. Sådan kan jeg selv være tilbøjelig til at tænke :-/ Men jeg tror desværre også, at der er en overvægt forældre som ikke ser problemet som værende “stort nok”, så længe de oplever og får at vide i det daglige, at deres egne børn udvikler sig fint/ efter normalen og ser glade ud når de bliver hentet institution.. Jeg tror, at mange forældre slet ikke har for øje, hvad det kan have af betydning for vores børns følelelsesmæssige og sociale trivsel ind i ungdom og voksenliv, at de (også de ressourcestærke) bruger rigtig meget energi og mange overlevelsesstrategier for at klare sig igennem dagen i en stor institution med få voksne. Forstod flere forældre at der ER en sammenhæng, ville de måske komme op på barrikaderne???. ….

    1. Tak for opmuntrende ord 🙂

      Nej, du kan meget vel have ret i, at der er mange, der slet ikke ser noget problem… Og dog, så tænker jeg, at der er efterhånden kommet SÅ MANGE EKSEMPLER i media osv., på det der tangerer til svigt af børn på det groveste, og det kan familien danmark ikke have undgået at se.

      Men man kan jo selvfølgelig vælge at tænke, at så længe mit eget barn har det (tilsyneladende) ok, så er det “ikke mit problem”, men det er jo vores alles “problem”, da det – som du skriver – vil få store betydninger for den kommende generation i deres ungdoms- og voksenliv. Men der var én, der kom med en skarp observation på facebook; man skal have tid og overskud for at tage denne kamp op, og når det lige præcis er dét børnefamilierne i dagens danmark mangler mest, så er det ikke nemt at samle tropperne. Og hvis man først fik lidt mere tid og overskud, så ville man nok (naturlig nok) i første omgang bruge det på sin egen familie…Det er svært at løfte nogen op, hvis man selv ligger nede *suk*

      Shit, hvor kan det altså se dystert ud, når man ser det på den måde. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at politikerne synes, at måden samfundet er skruet sammen på pt. er fornuftigt! Lad os håbe, at vores generation kan være med til at ændre det…

Skriv et svar