Så blev det igen tid til en klumme i Århus Onsdag/Syd, og man skulle næsten tro, at jeg havde skrevet den efter den oplevelse vi havde, da Bassen havde sin sidste dag i vuggestuen i fredags. Men tro det eller ej, så havde jeg deadline i starten af sidste uge, så denne tekst blev skrevet flere dage forinden… Og der er vidst ingen tvivl om, at jeg stadigæk mener det jeg skriver!

Et af mine største problemer når jeg skriver klummer som denne – der tager meget seriøse emner for sig er, at jeg må begrænse mig meget, da jeg har et begrænset antal tegn jeg skal holde mig indenfor. For jeg vil så gerne skrive det, så jeg er sikker på, at budskabet kommer frem. Og at, fx i dette tilfælde, man ser at det som et “spark i r*ven” og ikke et slag i ansigtet. Jeg ønsker slet ikke at trykke nogen ned…tvert i mod prøver jeg at tage fat i jeres hænder (dem af jer, der ønsker det), og sige “kom så, nu gør vi det her sammen!” – I ser forskellen? Jeg håber det skinner igennem, at det er sådan jeg mener det – og jeg håber, der er mange derude der er klar til at slå følge. For nu må det altså være nok!

Hvis du vil læse flere af mine klummer, der er lidt i samme stil, så kan jeg anbefale Fraskriver børnefamilier sig ansvaret?, Provokerer mit valg dig?, Små børn har bedst af at blive passet hjemme og Kan din børneopdragelse larme lidt mindre?

Du kan læse denne uges klumme her nedenunder, eller på side 2 i e-avisen.

Skjermbilde 2017-01-19 kl. 14.03.33

Share this...