Aaaah, jeg havde glemt, hvor hårdt det var. Eksamensperioder, altså. Når man først har afsluttet sin uddannelse og har fået studietiden godt på afstand, så kan man hurtigt komme til at romantisere dét at være studerende. Det havde jeg i hvert fald gjort. “Man har jo kun få timers undervisning om ugen, og man kan jo bare læse lidt efter børnene er puttet, og jo – så skal man til en lille håndfuld eksamener, men jeg har da endnu ikke prøvet at dumpe før, så hvorfor skulle jeg begynde med det nu?!”

Og nej, der er ikke så mange timers undervisning, som der er arbejdstimer i et fx. fuldtidsarbejde – men når der både skal forberedes til timerne (ehm, det kan jeg måskeeee blive bedre til, but still), laves gruppearbejde (en opfindelse fra afgrunden – især når det er af den obligatoriske slags), og det dér med at læse meget faglige, teksttunge artikler efter børnene er puttet, huset er ryddet og ens popo endelig har fundet vejen til sofaen…lad os bare sige, at det er nemmere at gøre i teori end i praksis! 😉

Når det så også viser sig at være den type fag som man ikke bare kan undlade at komme til en time eller to – for seriously, især i det ene fag jeg har haft dette semesteret, så kunne man ikke engang være uopmærksom i et par minutter uden, at man var COMPLETELY LOST. Når man sidder og koder hjemmesider, som har været en del af opgaven i det ene fag, og man ikke er opmærksom i et par minutter, så skal man eddermame være skarp for selv at finde ud, hvilken linje man skulle kode det ene eller det andet, for at komme dertil som resten af gruppen er. Og det er jo noget så lidt som et enkelt tegn, der kan gøre forskellen ift om din side vises som en rigtig side, eller om man blot får noget l*rt op på skærmen. Men det er jo også lidt det, der gør det sjovt at læse IT – at det er meget konkret, det man laver – og det går stærkt.

Skjermbilde 2017-01-24 kl. 21.14.29

I går havde var jeg dog oppe til den sidste eksamen i 1. semester, hvilket var et mundtlig forsvar af en (gruppe)opgave. Dem, der følger mig på insta har måske allerede luret, at det gik ret godt, og at jeg derfor “tillod mig” at fejre med kage (som om jeg ikke ville have spist den alligevel, haha!)..

Så nu, kære venner, kan jeg igen trække vejret og se netflix om aftenen (med god samvittighed) i et par uger indtil neste semester bryder løs. Godt nok har jeg sagt ja til at arbejde en del mere, da jeg havde lidt mere fri i eksamensperioden. Og så skal vi jo også liiiige have pakket hele huset ned inden længe. Og Manden skal ud at rejse, så jeg er en del alene på pinden. Og, og, og….

Haha, jaja, I aften kan jeg i hvert fald tænde for netflix med god samvittighed. Og se den ikke helt grimme Julio i serien Grand Hotel, som Marina/cand.mor tippede mig om for nogle uger siden…jeg er virkelig en sucker for serier, hvor man ser livet som det var i de gamle dage, med flotte kjoler til hverdag, tjenestepiger og herskabsfolk,, kærlighed og intriger. Og jeg fandt også lige en mars-bar i slik-skabet, så jeg tænker jeg fejer afslutningen af 1. semester tre dage til ende 😉

P.S. Jeg vil godt indrømme, at der jo selvfølgelig er mange fordele ved det at være studerende – ud over det, at man lærer ting. Der er en større fleksibilitet og man er i høj grad ‘sin egen chef’, og det er jo luksus for en børnefamilie. Men det dér med, at man HELE TIDEN burde læse en tekst, skrive på en opgave eller gå igennem slides er altså lidt udmattende… Kan forestille mig, at det vil kunne sammenlignes med at have arbejde med hjem HVER aften. Og det kan man altså blive lidt træt af.

Share this...