Karaktertræk du skal have for at være en blogger

Skjermbilde 2016-05-23 kl. 20.28.37

Når jeg møder nye mennesker er “blogger” ikke det første jeg nævner om mig selv…faktisk kan jeg godt nogle gange prøve at skjule eller undskylde det, for jeg føler det siger mere om min person, end jeg er klar til at dele på det tidspunkt – for enten man vil det eller ej, skal man altså have nogle helt specielle karaktertræk for at nyde det, at blogge/være en blogger. Og nogle af dem er mindre charmerende end andre 😉

Her er en lille liste over de personlighedstræk jeg tænker man skal have, for at være en fuldblods bloggger:

  1. Ekshibitionist
  2. Vi kan lige så godt lægge ud med den værste af dem alle – for at være en blogger skal du i hvert fald i nogen grad være en ekshibitionist. Og det er jeg ikke nødvendigvis stolt af, men sådan er det – jeg har åbenbart en “trang til at vise mig eller optræde (offentligt)” – som er en af ordbogens definitioner af ordet ekshibitionist (den anden definition omhandler en trang til at blotte kønsdele i offentligheden, og lad mig blot for ordens skyld påpege, at jeg UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER kan se mig selv i denne definition, hahaha!!). Men jo. Når jeg skal være helt ærlig, så synes jeg det er sjovt at nå ud til mange mennesker, og jo mere offentligt jo bedre – nok også derfor jeg skriver en fast klumme i avisen og producerer indhold til Vores Børn’s hjemmeside.

    Jeg synes dog jeg er ret god til at skille mellem hvad jeg ønsker at “udstille”, og hvad i mit liv, der skal forblive privat (fx apropos min snak om børn på de sociale medier)…

    img_7043

  3. Kreativ
  4. Dette er jo så en af de gode karaktertræk, som jeg gerne fremhæver når (hvis) jeg fortæller nogen om bloggen – jeg er jo uddannet indenfor kommunikation, som i en vis grad er et kreativt fag, så på den måde kan man sige, at jeg gør noget, der er relevant for mit “fag” når jeg blogger.

    Og trust me, hvad enten man er modeblogger, madblogger, morblogger eller en salig blanding af de tre, så kræves det en god portion kreativitet at blive ved med at finde ting man kan lave blogindlæg om. Det behøver ikke nødvendigvis at være svært at finde ting man kan skrive om (jeg mistænker, at os der blogger har denne form for “kreativt gen” på den ene eller anden måde, der gør det nemt at finde ting at skrive om – men jeg kan til gengæld også forestille mig, at hvis man nu IKKE havde dette kreative gen, så kunne det være svært at blive ved med at finde på indhold til blogindlæg uge efter uge (og år efter år).

  5. Vedholdende
  6. For at holde liv i en blog – i hvert fald over tid – skal man være vedholdende! Naturligt nok kommer der perioder i ens liv hvor både lysten og overskuddet til at blogge er større end i andre perioder, men hvis man blot lader bloggen ligge død i lang tid, vil det blive sværere at komme op på hesten igen – man kan i hvert fald risikere at have mistet mange følgere (hvilket vil være kritisk for ekshibitionister som os, haha), og skal nærmest starte forfra. Jeg havde jo selv sådan en lang periode for nogle år siden – den gang dog med en anden blog. Lysten til at blogge lå dog hele tiden i mig og ulmede, hvilket resulterede i, at jeg valgte at starte på en frisk – denne gang som “Happy Housewife” 🙂

    IMG_2311

  7. Stor selvtillid
  8. Med mindre man skriver en fag-blog, eller blog, der på ingen måde omhandler sig selv, så skal man altså have en stor portion selvtillid for at skrive en blog. Man bliver nemlig selv nødt til at tro på, at det man bringer på sin blog har så stor værdi, at der er nogen, der rigtig gerne vil læse det. Madbloggere bliver jo nødt til at tro på, at deres opskrifter er gode, skønhedsbloggere må tænke, at de ligger inde med noget skønhedsviden, der vil berige andres liv, og hverdagsbloggere må tænke, at deres liv er så interessant, at folk vil synes det er spændende at læse om det. Og sådant noget kan man ikke tænke uden at have en god portion selvtillid i rygsækken.


    Kan I nu se, hvorfor jeg nogle gange er lidt tilbageholden med at præsentere mig selv som “blogger”? I mine øjne er det jo nemlig lig med at sige, at jeg er en kreativ og vedholden ekshibitionist med stor selvtillid – og det er jo ikke nødvendigvis den opening line jeg plejer at komme med, når jeg møder nye mennesker, haha.

    I aften kan jeg dog lade alle mine blogger-hæmninger ligge – jeg skal nemlig mødes med en håndfuld andre bloggere til et arrangement, og jeg GLÆDER mig til at snakke med ligesindede…det er nemlig begrænset hvor begejstret Manden kan blive over et sejt plugin eller et stigende antal følgere – så det bliver skønt at kunne nørde lidt med andre fellow-bloggers.

    Håber I også får en god aften. Vi skrives ved.

Skriv et svar