I am alive and (almost) well…!

Skjermbilde 2017-03-20 kl. 19.57.04

3 uger. Det er ret lang tid at holde “pause” fra bloggen. Det har dog sket før, og det vil nok ske igen en gang – det er sådan det er, når livet driller en lille smule.

Som jeg skrev i dette indlæg – lige inden denne “pause” – så var der en del at se til i forbindelse med flytningen…Og det kan I nok alle relatere til på en eller anden måde…når man skal pakke hele sit liv ned i nogle flyttekasser for så at hurtigst muligt komme nogenlunde på plads et nyt sted, så er der ikke meget energi til andre ting.

Og når man så oveni bliver ramt af en sygdom fra afgrunden, som ikke blot krævede nogle få sygedage, men en decideret sygemelding der varede et par uger, så siger det sig selv, at der ikke blot er mangel på overskud, men overskuddet er rent faktisk vendt til et underskud! Jeg har været et vandrende lig de sidste par uger, og følt mig endnu værre end jeg har set ud – men jeg tror det er ved at vende nu her. Satser på at jeg er helt fit for fight i løbet af denne uge eller starten af næste uge. Det kunne være skønt – men nu har det også stået på længe nok, vil jeg mene.

Sådan set kan man da også sige, at det var perfekt timing, at vi fik leveret vores nye sofa ca samtidig som min krop valgte at lægge sig syg. Jeg har nok ligget mere på sofaen de sidste par uger end jeg normalt gør på flere måneder (hvilket man i sidste ende bliver en liiiille smule småskør af), men nu kan vi i hvert fald sige, at sofaen er ‘tried and tested’ – og den lever bestemt op til forventningerne! 🙂

Så mangler vi bare at indrette/færdiggøre resten af stuen/alrummet og en hel del andet i huset…men Rom blev ikke bygget på en dag – og slet ikke af syge arbejdere *bah*. I krydser fingre for, at sygdoms-h*lvedet er overstået, ikke? Så satser jeg på at komme stærkere tilbage nu her (har helt oprigtig talt GLÆDET mig til at skrive her igen…så ved man, at man har fundet den rigtige hobby!)

Kh Therese

Skriv et svar