These Days #5

Hej bloggen.

Nu er der jo et stykke tid siden jeg for alvor var “aktiv” herinde, så jeg tænker – hvilken bedre måde at komme i gang igen på, end ved at tage en lille opsummering af, hvad vores tid er gået med til de sidste uger 🙂

  • Den største grund til, at der har været lidt radiosilence herfra de sidste uger er, som jeg jo også skrev i dette indlæg, at jeg har været voldsomt hårdt ramt af sygdom. Jeg endte faktisk med at være væk fra arbejde i tre (!!!) uger… Jeg er kom dog tilbage på min pind igen denne uge, og selv om jeg kunne mærke, at jeg liiiige skulle bruge lidt ekstra krudt på at komme i gang igen, så var det dejligt at komme ud igen og være sammen med andre mennesker. Og tage almindeligt tøj på. Og gøre sig bare en lille smule pen. Og gå i bad. Haha – man kan altså blive lidt småskør (og en lille smule ulækker) af at blot ligge i ens seng og have det dårligt (og synes meget synd på sig selv)

IMG_4338

  • Sidste weekend havde vi huset fuldt af gæster til fødselsdagsfejring. Røveren blev nemlig 5 år, og det kan (og skal) man åbenbart fejre på tre måder; fredag i børnehaven, lørdag med inviterede børn derhjemme, og søndagdag med familiebesøg. Jeg gjorde det dog relativt nemt for mig selv og lavede én stor kage, som blev serveret både lørdag og søndag – så supplerede jeg hellere op med vafler om lørdagen og boller om søndagen.

    Vi har en ret hyggelig tradition herhjemme, hvor børnene selv må bestemme “temaet” til festen/kagen, og uden at vi går helt amok i det, så synes de i hvert fald det er meget sjovt å se hvordan kagen bliver seenede ud. Og jeg synes faktisk også det er meget sjovt at få en lille udfordring på den måde, og se hvordan jeg kan løse den. Jeg laven på INGEN måde “flotte” kager – altså den type kager som man ser i bagedysten osv., men jeg ved at begejstre mine børn! De er heldigvis ligeglade med, om alt står snorlige 🙂 Denne gang skulle temaet altså være “politi”, og det valgte jeg så at kombinere med hans store kærlighed for LEGO…og han var intet mindre end overbegejstret, da han så kagen i køleskabet. Jeg skal nok vise flere billeder på et senere tidspunkt.


  • Der er jo også gået lidt tid og energi med til at få ting på plads i huset. Der mangler stadigvæk en hel del, bevares, men de essentielle ting er mere eller mindre på plads. Og så er vi jo så heldige, at vi har fået et ekstra værelse i dette hus i forhold til vores gamle hus, så gæt lige, hvad vi har gjort med alle de ting vi ikke endnu har fået styr på, haha.

the good wife

  • Efter mine uger i horisontal stilling er jeg blevet ret afhængig af en ny (eller for mig er den ny) serie; The Good Wife… Jeg ELSKER denne type serier, hvor der både bliver underholdt, men også appeleret en lille smule til mit intellekt. Det irriterende er dog, at jeg har haft lidt FOR god tid til at se serier de sidste uger, så jeg kan nærmest mærke abstinenser denne uge, hvor jeg ikke får set en brøkdel af den mængde jeg nu havde vænnet mig til. Nogen der sagde afhængig?

  • Apropos serier, så har jeg ENDELIG fået overtalt manden til at vi skal se ‘Gift ved første blik’ sammen! Vi har set det sammen de sidste år, men af en eller anden grund kom vi ikke rigtigt med på bølgen i år… Men så er det jo heldigt, at de ligger på dr.dk, så vi kan gå ind og ‘catch’e up’ med resten af familien danmark. Jeg prøver dog bevidst ikke at læse de ting der står om serien på de forskellige netaviser, for det ville være lidt en spoiler – så I skal IKKE sige noget, om hvem I hepper på, eller hvem der går fra hvem! 😉

  • Som en sidste lille note for denne gang kan jeg jo nævne, at jeg på torsdag skal lege ‘model’ for et relativt kendt, dansk firma. Det er ikke noget jeg som sådan har prøvet før – og nok hellere ikke kommer til at prøve så meget af i fremtiden, så jeg ser på det som en unik mulighed for at få en sjov oplevelse…jeg glæder mig til at vise jer resultatet!


Såh, det var vidst det for denne gang. Der er endda flere ting jeg kunne fortælle fra de sidste uger, men det må jeg vidst tage i et nyt indlæg, så det ikke bliver for meget på én aften 😉 Nu vil jeg snuppe en episode af The Good Wife inden jeg finder dynen. God aften og nat derude!

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar