– på den gode måde, vel at mærke!

Og nej, nu snakker jeg ikke om mit maveskind, selv om det godt kunne have fået sit helt eget indlæg med lige præcis denne overskrift… Som I måske har læst jer til, så varede min “kast-op-periode” ikke lige så længe i denne graviditet som den har gjort i de to tidligere (denne gang stoppede det mere eller mindre da jeg “kun” var 15-16 uger henne). Dette vil nok så resultere, at jeg tager mere på i denne graviditet end jeg har gjort i de to andre – hvilket jeg har det helt fint med! Det jeg dog ikke helt kan vænne mig til er den fysiske størrelse jeg allerede har fået (jeg tør slet ikke tænke på, hvor det ender hen)…puh, jeg synes allerede jeg er ved at være STOR! Og der er ca 4 måneder tilbage *gisp*

Nåh, men nu var det jo IKKE maven det skulle handle om, haha. Det var mere den periode vi er midt i lige nu. Når jeg kigger i min kalender pt. er ALLE dage den næste måneds tid på nær tre (!!!) booket på den ene eller den anden måde. Det lyder lidt voldsomt, og jeg fik da også en lille smule sved på panden da Manden og jeg satte os ned for at koordinere kalendere, og det gik op for os, at den ene eller anden af os har noget den næste måneds tid… Det skal dog siges, at 8 af de “bookede” dage er fordi vi har lidt af min familie fra Norge på besøg, og det tæller vel egentlig ikke som aftaler – men i og med at vi jo gerne vil tilbringe tid sammen med dem når de først er her, så har jeg valgt at markere de dage som optagede! 🙂

Ud over besøget fra Norge er der mange enkelt-aftaler, men af den sjove slags! I sidste uge var jeg til sommerfest med arbejdet – superfedt arrangement, der blev afholdt i Tivoli Friheden, hvor der var fri bar og fri adgang til forlystelser…….SUPERFEDT for én, der er gravid!!! *suk* Jeg spiste mig til et sukkerchok ved hjælp af Candyfloss og spillede minigolf (hvilket faktisk var overraskende sjovt)..ej, der var god musik, god stemning og gode kollegaer, så alt i alt var det en rigtig god aften selv om den for mit vedkommende endte kl. 22.30, haha!

I onsdags var jeg til et “bloggerarrangement” som Electrolux afholdte, hvor skuespillerinden Julie Zangenberg og kokken Thomas Herman skulle vise os hvordan man lavede de lækreste retter ud af fx. stykker af kød, man normalt set ikke bruger til ‘fine dining’ ved at bruge den teknik der hedder “sous vide”. Det er nok unødvendigt at skrive, at resultatet var intet mindre end fantastisk! Det, der dog var en af de mest specielle oplevelser for mig var, at vi fik ‘rød grød med fløde’ (ala. mr. Herman) til dessert – det er nemlig FØRSTE gang jeg nogensinde har smagt dette…og inden I begynder at skyde mig ned for dette så husk lige, at jeg er norsk, ikke? Det er ikke en tradition i Norge på samme måde som her i DK, så derfor har jeg ikke fået det som lille… Og hvorfor jeg ikke har prøvet det i løbet af mine 9+ år her i Danmark ved jeg simpelthen ikke. Det har bare aldrig stået på menuen, og har hellere ikke været sådan en ting jeg har tænkt, at DET skal jeg da bare prøve. Altså indtil nu…nu vil jeg MEGET GERNE prøve at lave det igen! Jeg er dog meget bange for, at det kun kan gå én vej herfra (nedad, for dem der ikke var sikker, haha). Jeg mistænker nemlig, at jeg vil have svært ved at genskabe den samme ret, der bl.a. indeholdt “Rødbede crudite, Råsyltede rabarber og Skum af hvid chokolade”…men det vil dog ikke afholde mig fra at prøve 😉

Denne kr. himmelfartsferie starter vi med 2 gange aftensmadsaftaler, hvor vi griller sammen med familie og venner, og i morgen har jeg inviteret en håndfuld piger (kvinder?) herhjem til brunch – DET glæder jeg mig til! I næste uge er der store kontraster; børnehavearrangement, karrieresnak med “ladies first” (et netværk for kvinder jeg er med i), en 2-dages workshop med arbejdet (inkl. overnantning) og 2 dage i sommerhus ALENE med en veninde… Yes yes – dette skal også kombineres med, at Manden er afsted på forretningsrejse nogle dage, men vi har utroligt nok fået kabalen til at gå op!

Det er også lidt sjovt, hvordan mange sådanne ting har det med at falde oveni hinanden. Når jeg fx. kigger tilbage til April, var der nærmest en helt åben kalender. Der var der kun én weekend, der var afsat – på nær den dér enkelte lillebitte påskeferie 😉

Yes yes, som I kan se er der bare den næste uges tid mange ting at se frem til! Heldigvis er alle GODE ting (for mig, i hvert fald, haha – jeg tror Manden måske har et andet syn på det). Men det er vel bare at tage en ting ad gangen og prøve at nyde det man står i, i stedet for at blive stresset over alt det man skal nå, og hele tiden tænke på næste skridt.

Det er dog ikke værre end, at vi også har kunne nyde solen de sidste dage (hvad sker der lige for dén helomvending, forresten, vejrguder? Ikke at jeg klager…bare undren!). Lige NU kan jeg dog mærke, at jeg skal videre til næste ting – jeg er ved at forberede mad til brunchen i morgen…nævnte jeg, at jeg glæder mig? 🙂 God aften til dem, der stadigvæk er vågen, og god søndag, til dem der læser dette til morgenkaffen!

Kh Therese

P.S. Den del af dette indlæg der handlede om Sous-vide-eventet skal betragtes som reklame, da jeg var inviteret af Electrolux.

P.P.S. Ja, alle billederne i dette indlæg er billeder jeg har hapset fra min instagram-profil…jeg havde ikke tid til at tage billeder lige nu – I’ve got some dessert to make 😉

Share this...