Graviditetsopdatering: 5 måneder

Så er det ‘that time of the month again’ – altså hvor det er tid til en ny opdatering…jeg gik nemlig over til at være 5+ måneder for ikke så længe siden, og nu er det ikke mange dage til jeg rammer den “magiske 24-ugers-grænse” (for dem af jer, der ikke kender til denne magiske grænse, så er det altså det tidspunkt, hvor baby vurderes at være “levedygtig” udenfor livmoderen, og dermed også det punkt, hvor lægerne ville gøre hvad de kunne for at stoppe en fødsel/redde barnet, hvis der skulle ske noget – fx. vandet går eller man begynder at få rigtige veer…). Det er egentlig sjovt, at man/jeg bider mig mærke i sådanne ting, men lige dennne gang er der faktisk en grund til det – som vil blive forklaret lidt længere nede i dette indlæg.

Hvor langt henne: lidt over 5 måneder

Køn: Skal jeg nok fortælle inden længe 😉

Hvor stor er baby: På nuværende tidspunkt er baby ca 25 cm. og vejer omkring 600 gram.

Hvordan er formen: Her kommer vi så til det punkt, som jeg henviste til længere oppe (og vær forberedt; nu kommer jeg til at pive meget en lille smule); min krop er ikke min ven længere. Vi er i hvert fald ikke ‘on good terms’ lige nu. Delvis fordi jeg både (ALLEREDE!) er ved at føle mig stor og ‘besværet’ (ja, jeg pruster på en ikke charmerende måde, når jeg skal samle noget op fra gulvet), jeg er generelt ENORMT TRÆT stadigvæk (skulle det ikke stoppe efter de første 3 måneder??), og generelt bare er øm og sur. Men det der nok er det værste – og som måske også er med til at gøre, at jeg har det som beskrevet er, at jeg har fået en del plukveer.

Og nu er de ikke sååå farlige i sig selv (er blevet tjekket på skejby sygehus), men i kombination med, at mine plukveer trigger en nærmest krampe-agtig tilstand i mine mavemuskler, som så resulterer i en mave der er konstant hård og øm, så er det ikke optimalt. Jeg kan ikke helt mærke, hvornår en plukve slutter, fordi den blot bliver afløst af megahårde mavemuskler, og dette sætter igen i gang en plukve, da kroppen ikke helt kan finde hvile (hvilket også er grunden til at de tjekkede mig på skejby), så jeg er ret brugt når aftenen kommer, for at sige det mildt. Og for at toppe det hele, så er mine rygmuskler nu kommet på banen med en eller anden form for modreaktion, så de også spænder helt vildt op – især imellem/under skulderbladene…det føles nærmest som en kniv der bliver stukket ind, og jeg kan fx ikke fylde lungerne med luft uden at få uudholdelige smerter. Jordemoderen på skejby foreslo at en daglig middagslur/hvilestund nok ikke ville være helt skidt, og at jeg måske skulle se om jeg kunne tage til en eller anden form for wellness, hvor mine muskler kunne få en ordentlig omgang afslapning, massage osv. Øøøøøh, JATAK! Hun havde dog ikke børn selv, så hun kunne ikke helt se urealismen i en daglig lur efter arbejde, haha.

Men på grund af ovenstående er der snak om, at jeg måske skal sygemeldes fra mit arbejde… Ikke kun for min egen skyld, men også for at plukveerne ikke tager overhånd, og jeg kommer i risiko for for tidlig fødsel. Jeg fik i sidste uge besked på, at aflyse de ting jeg kunne (med mindre det var afslappende ting) – hvilket jo ikke passer supergodt med, at jeg – som nævnt i sidste indlæg – egentlig har en ret fuldbooket kalender pt. Men jeg har allerede aflyst nogle ting, og andre ting er blevet lavet lidt om, så det bliver mere “afslappet” end først tænkt, sådan som den veninde-sommerhustur jeg lige var på denne weekend…i tillæg har Manden aflyst en enkelt rejse, og flyttet en anden til når jeg har min familie fra norge her til at hjælpe, så jeg ikke skal stå med så meget alene.

Men nu er jeg nærmest kommet dertil, hvor jeg ikke engang vil prøve at “kæmpe imod”, hvis de mener en sygemelding er det, der skal til. Jeg savner virkelig at have overskud (selv om det måske ikke ser sådan ud på min instagram-profil, så er der altså virkelig dage, hvor jeg taler alt for skrapt til mine børn, græder salte tårer når børnene er puttet, og kun ser frem til at “få dette overstået”). Og det synes jeg er SÅ DUMT. Det er jo nu jeg skulle nyde den sidste tid med mine drenge, inden der kommer et barn mere. Og det er jo nu jeg skulle suge til mig alle graviditetsoplevelser, vel vidende om, at dette nok er sidste gang jeg er gravid. Suk.

Det er bare ikke en sjov snak at skulle tage med sin arbejdsgiver: Hej. Jeg ved godt jeg kun har været ansat i et lille års tid, og at jeg også allerede har være sygemeldt 3-4 uger pga kvalme og opkast, men nu er jeg altså sygemeldt resten af graviditeten…bare ærgerligt, ikke?
Ih, altså. En del af mig skulle ønske, at min arbejdsgiver og kollegaer bare kunne læse det jeg lige har skrevet – så slap jeg at forklare så meget mere…for nej, graviditet er ingen sygdom – men den kan godt føre med sig nogle ting, der sætter en både fysisk og psykisk ud af spil.

Nåh, det blev et lidt langt punkt, men sådan er formen altså pt.

Cravings: Cravingsperioden er overstået for denne gang. I hvert fald foreløbig. Dog vil jeg sige, at jeg i starten af graviditeten fik vænnet mig til lidt for meget sukker (jeg fik jo besked på at hver eneste mundfuld skulle indeholde mest mulig sukker/fedt/kulhydrater i og med, at jeg kastede så meget op)…så nu er jeg en liiiiiille smule afhængig – især af Cola, ehem…

Vægtstigning: Nu siger vægten +3 kilo – men når man ser på mavens størrelse skulle man tro det var meget mere!!!

Bevægelser i maven: Der er liv og glade dage inde i maven. Og nu er det ikke bare små “puf”, men jeg får også en gang i mellem de virkelig store bevægelser, hvor en albue eller fod kommer langt ud. Og det er sådan set RIGTIG godt, at jeg ikke skal bekymre mig om babys ve og vel oveni alle plukveerne.

Gener: Det har vi vidst dækket ret godt ind længere oppe…

Indkøb: Ud over et par graviditetstoppe – som I kan se på billedet går det ikke lang tid før mine “almindelige” toppe er ved at være for korte – har vi ikke købt så meget. Eller jo – vi har købt en barnevogn. En brugt emmaljunga, som faktisk er identisk til den vi havde før, blot at den vi havde før var en kombivogn, og dette er en almindelig vogn. Tror også snart jeg vil købe “babys første sæt tøj” – det er altså noget helt specielt ved at købe det første sæt tøj (og blive mindet om, hvor små de er når de kommer til verden <3)


Øvrigt: Jeg tror ikke der er så meget mere at sige på dette tidspunkt. Vi er ved at diskutere navn herhjemme – jeg har et enkelt, som jeg er head-over-heels forelsket i, men som Manden SLET IKKE kan lide. Til gengæld kan jeg ikke rigtig lide nogle af de alternativer han kommer med, så vi må se hvad det ender med…



Nu blev dette som nævnt måske lidt et pive-indlæg, men håber I kan bære over med mig. Jeg regner også med, at I kan regne ud, at selv om jeg lidt for ofte pt. tænker, at jeg blot vil have det “overstået”, så er jeg også rigtig glad for at være gravid. Nyder hvert eneste lille puf jeg får, drømmer om hvordan livet med endnu en baby vil blive og tuder som en crazy-woman, når jeg ser nyfødte i fjernsynet. Helt normal hormonfyldt-gravid-kvinde-opførsel, altså 😉

Skriv et svar