Nu er det jo efterhånden mange uger siden vi selv fandt ud af kønnet på baby…og selv om det er 3. barn, så er det da lige spændende at få at vide hver gang – det gør det på mange måder nemmere at forholde sig til, både for os, men måske især for Røveren og Bassen. Og i går da jeg gik forbi babysam og kunne se, at de havde udsalg på en hel del babytøj kunne jeg ikke modstå fristelsen. Som I kan se jeg endte dog med at købe et sæt i ret kønsneutrale farver – simpelthen fordi jeg synes det var det flotteste i butikken 🙂

Vi havde helt tidligt i graviditeten købt en pakke ved en privat klinik her i Århus, der indeholdt både en “tidlig scanning” (vi var der i ca uge 8, blot for at se at der var hjerteblink osv. inden jeg var nødt til at fortælle det på mit arbejde pga den ekstreme kvalme/opkast), en “kønsscanning” og senere en 3D/4D-scanning.
Vi havde samme pakke på den samme klinik ved både Røveren og Bassen, og vi var meget glade for det, så det var egentlig ikke noget vi skulle tage stilling til denne gang – i starten er det dejligt at få den tryghed, der kommer af at se den lille spire med hjerteblink (og i og med at jeg har måtte fortælle det meget tidligt til mine arbejdsgivere HVER gang, så har det været fint at have set baby først). Kønsscanningen er vel egentlig fordi både Manden og jeg er lidt utålmodige, og 3D/4D-scanningen er bare ren hygge <3

Denne gang var kønsscanningen dog en helt anden oplevelse. Som jeg har skrevet om tidligere fik vi jo lidt dårlige tal ved nakkefoldscanningen hvilket gjorde, at vi kom i “risikozonen” for at få et barn med downs syndrom. Derfor fyldte det naturlig nok rigtig meget i vores hoveder da vi kom til vores planlagte kønsscanning ved den private klinik i uge 14+ – på det tidspunkt havde vi nemlig endnu ikke fået svar på NIPT-testen (som jeg har forklaret hvad er i dette indlæg).

Derfor var jeg MEGET mere optaget af at se, om baby havde næseben o.l., end jeg var af at finde ud hvilket køn baby havde. Så jeg kiggede ikke engang efter det, da jordemoderen startede sin scanning – det var ikke før Manden et par minutter ind i scanningen sagde “hey – er det ikke en tissemand?”, at jeg blev hevet ud af min søgen efter næsebenet. Og jeg græd store glædestårer da jordemoderen svarede “jo, efter hvad jeg kan se, så ligner dette en helt sund og rask DRENG – med et superfint næseben og det hele!”

Altså, på det lille stykke tid hun havde kørt den dér scannings-ting (hvad hedder de egentlig??) over min mave havde hun kun set “normale” ting – så selv om hun naturligvis sagde hun ville scanne baby meget mere detaljeret i løbet af den næste halve time, især for at se efter “markører” for downs syndrom (vi havde på forhånd fortalt hende om vores situation), var det som om jeg allerede der sænkede skuldrene ti hak. Og én ting var der ingen tvivl om; der var en lille tissemand (eller tissetrold, som denne jordemoder konsekvent bliver ved med at kalde det, haha)

So there you have it: vi venter en dejlig lille dreng mere <3

Share this...