31, fed og færdig

31: Så var det min fødselsdag i går – HURRA for mig, haha. Efter jeg selv er blevet mor, så er min egen fødselsdag ikke noget, jeg går så meget op i – men børnene har jo en vis idé om hvordan en fødselsdag skal se ud, så vi endte da med at fejre på sædvanligt vis med sang og gaver på sengen, brunchbord og kage lidt senere på dagen.

Jeg havde egentlig ikke inviteret nogen til at fejre noget, men da Røveren stillede sig fuldstændig uforstående over for dette nogle dage inden min fødselsdag endte vi med at invitere nogle venner vi ikke havde set i lang tid til aftensmad (og kage til dessert). Så var Røveren tilfreds – så var det jo nemlig en rigtig fødselsdag! 😉 Og det var en rigtig dejlig en af slagsen.

Dér, hvor jeg befinder mig lige nu står dog i skarp kontrast til den dejlige dag vi havde i går…lige nu sidder jeg i fuldstændig ro inde på mit lægekontors venteværelse, og kæmper imod trangen til at drikke en hel masser af vand – det må jeg nemlig ikke. Jeg er nemlig inde for (igen igen) at få taget en sukkerbelastningstest, for at (igen igen) få konstateret, at jeg ikke har svangerskabsdiabetes…

Dem af jer, der har prøvet dette sympatiserer jeg med. Og dem af jeg der ikke kender til det; forestil dig, at du skal drikke ikke kun ét, men TO sådanne engangsbæger med det sødeste, klammeste stads du kan forestille dig, og så sidde med mere eller mindre den smag i munden i de næste to timer (man må kun drikke en liiiillebittesmule vand lige efter, for at få sukkervandet væk fra munden).. FØJ, siger jeg bare. I de to tidligere graviditeter har jeg stadigvæk haft meget kvalme på det tidspunkt, hvor prøven skulle tages, og jeg er endt med at kaste det hele op igen – den ene gang ud over en sygeplejerske..!

Meeeeeen, hvad gør man ikke for at tjekke, at bettemanden har det ok? <3


Fed: Jeg var faktisk også til jordemoderkontrol for blot nogle dage siden, og alt ser heldigvis ud som det skal. Hun skønnede ham dog til at være i den høje ende af ”normal-skalaen”, så jeg skulle nok ikke forvente en helt så bette mand, som de to andre har været (ca 3,0 og 3,2 ved fødsel). Det passer også godt i forhold til min egen fornemmelse om, at jeg er en del større denne gang end jeg har været de sidste gange…faktisk er jeg ret sikker på, at jeg nu er næsten lige så stor som jeg har været tæt på termin med de to andre *gisp* Og nu er der stadigvæk 2,5 måneder to go – og baby skal næsten blive tre gange så stor!!! Shiiiiiit. Gad vide, om dette er den graviditet, der ender med at give mig strækmærker…

Færdig: Ellers er vi lige så stille ved at komme ordentlig ned i feriemodus. Som jeg skrev i dette indlæg, havde vi egentlig tænkt at tage til Norge på ferie, men nu hvor min krop er både ret stor OG jeg føler mig totalt kvæstet hvis der bare sker en lille smule omkring min (tak, plukveer), så blev vi enige om, at en ferie herhjemme/i familiens sommerhus nok var det bedste alternativ. Og det skal nok blive godt – hvis bare det danske vejr kan vise sig fra en lidt bedre side (dog ikke FOR varmt, vel? Der er jo nogen af os, der har fået lidt ekstra polstring, ikke? 😉 )



Senere i dag står den dog på ren afslapning, måske lidt shopping hvis kroppen tillader det, og kageresterspisning med skønne venner…så der er lidt godt i vente, når jeg bare er færdig med denne test (som jeg virkelig kæmper med lige nu – hold op, hvor er det klamt…og det har SÅ lyst at komme op igen, bah…en time tilbage nu her, så skal jeg ALDRIG MERE tage denne test – se DÈT er en tanke jeg kan vænne mig til, haha).

God onsdag til jer.

Skriv et svar