Ferien er nu godt i gang, og vi holder alle sammen fri – som i HELT FRI. Inden ferien tænkte jeg, at ferie ville være lig med meget mere tid og overskud til fx. at skrive en del af de indlæg jeg har på mit mentale tegnebræt…det er sådan set dét, der gør, at jeg bliver ved med at blogge – jeg kan simpelthen ikke lade være. Der kommer hele tiden nye ideer og inspiration til ting jeg har lyst til at dele og skrive om, og det er jo rigtig skønt.

Det er bare lidt ærgerligt, at tiden ikke altid strækker til – men sådan er det vel at være småbørnsmor (og en gravid én af slagsen, oveni – det er ikke ligefrem opskriften på overskud om aftenen, haha). Derfor har jeg om aftenen denne ferie fundet mig selv i sofaen med et stykke lunt toastbrød med nutella i stedet for foran computeren, og jeg nyyyyder det. Omvendt tænker jeg, at I nok også er travle med enten at være på opdagelse i udlandet eller med at nyde det *ehm* lunefulde danske sommervejr, så det går nok 🙂

Nu sidder jeg dog med en dejlig varm kop kaffe foran mig, børnene placeret foran fjernsynet og Manden får lov til at sove længe, så tænkte jeg en lille status med nogle feriebilleder kunne være hyggelig. Og hvem ved – måske bliver denne ene kop kaffe til to, og så kan det være jeg får skrevet ned et af de indlæg, der ligger i kø inde i mit hoved før jeg slukker for fjernsynet 😉

Jeg håber I også kan få lov til at holde HELT FRI – det tror jeg er godt for os en gang imellem.

Kh Therese

P.S. De fleste af de ovenstående billeder er hentet fra min instagram-profil, hvor der er lidt mere aktivitet de her dage, så hvis du vil være med resten af ferien, er du naturligvis velkommen til at følge med derinde 🙂

Share this...