Aldrig mere Vestas.

I går var jeg forbi mit arbejde for det, der meget vel kan blive sidste gang. De har nemlig fundet en erstatter for mig og det var nemmere for alle parter, at jeg kom ind personligt og overdrog nogle af de ting jeg arbejdede på inden jeg blev sygemeld, i stedet for at jeg skulle overdrage skriftligt via mail. Det var også superhyggeligt at komme derud igen og se alle mine kollegaer igen, omend det også var en lille smule trist i og med, at jeg allerede nu ved, at jeg ikke skal arbejde for Vestas mere. I hvert fald ikke i den stilling jeg har haft indtil nu.

Sagen er nemlig den, at den kontrakt min stilling havde var en tidsbegrænset én af slagsen. Og selv om mine overordnede ville være mere end glade for at forlænge den (også selv om de vidste jeg var gravid), så har jeg selv valgt at blot lade den udløbe. På denne måde slipper min arbejdsgiver at betale for hele min barsel (jeg vil jo dog alligevel få barselsdagpenge tilsvarende det antal timer jeg i gennemsnit har arbejdet inden sygemelding/barsel), og min chef kunne søge efter én, der kunne få min stilling fast – og ikke blot et vikariat. På den måde bilder jeg mig selv ind, at denne proces vil være nemmere for min arbejdsgiver (hvilket letter en lille smule på den dårlige samvittighed jeg har/har haft i forbindelse med at blive planlagt gravid efter kun 4 måneder i en stilling, og den efterfølgende sygemelding).

Hvad jeg så skal – og hvornår jeg skal det – efter min barsel er over er jeg ikke helt sikker på. Jeg har naturligvis ingen planer om at droppe ud af studiet, men vi må lige se, hvordan det hele kommer til at hænge sammen 🙂

En af mine instagram-“work-wear-selfies” fra tiden i Vestas…der går nok et stykke tid inden jeg får brug for business-garderoben igen.

I dag har jeg været til et “møde” af en helt anden slags – jeg har frivilligt ladet en fremmed mand tage billeder af mig i undertøj *say whaaaaaat*…det fortæller jeg mere om i morgen, når der kommer en lidt forsinket 7-måneders graviditetsopdatering 😉

Skriv et svar