Hjemmegående igen?

På min statistik kan jeg se, at der var en hel del af jer, der synes det var interessant at læse om, at jeg nok aldrig mere skal tilbage til Vestas…men så dukker jo spørgsmålet op; hvad skal jeg så? Helt ærlig er jeg ikke heeeelt sikker på, hvordan min hverdag kommer til at se ud efter min barsel med baby er over, men vi arbejder på det.

Som jeg nævnte i det pågældende indlæg, så har jeg ingen planer om at “droppe ud” af studierne. Dem af jer, der har været med et stykke tid ved, at jeg er i gang med en cand.it – jeg nåede dog “kun” at komme igennem første semester inden jeg blev gravid og sygemeldt fra studiet (jeg havde det RIGTIG dårligt det første trimester, og kastede RIGTIG meget op, så jeg gik glip af for meget undervisning…og trust me, når man ikke er et “naturligt it-geni”, så kan blot 10 minutters tabt undervisning gøre, at man taber tråden – så 2 måneder parkerer ens chancer fuldstændig!). Derfor har jeg jo 1,5 år tilbage på skolebænken efter baby er født og barslen er overstået.

Som det ser ud nu, så er min “officielle” barsel fra studierne sat til at være efteråret ’17 samt foråret ’18. I så tilfælde ville baby jo være ca 11 måneder når min barsel stopper. Jeg har dog en anden plan. Jeg arbejder nemlig på at få orlov fra studierne (uden SU osv., selvfølgelig) i hvert fald til og med efteråret ’18. Det vil give så god mening på SÅ mange plan – så kunne jeg nemlig komme ind i studiet på det samme sted som jeg stoppede – nemlig til et forårssemester. På den måde kan jeg tage semestrene som det er meningen, at de skal tages (2. semester før 3. semester, i stedet for omvendt). Samtidig kunne jeg få lidt længere tid hjemme med baby inden han skal passes af andre… Forårssemesteret starter jo omkring februar, så der vil baby jo så være 1,5 år. Hvis jeg fik vælge, ville jeg måske endda have taget endnu et års orlov uden SU – hvis det kunne lade sig gøre økonomisk osv. – men jeg er bange for, at fremdriftsreformen mere eller mindre har gjort det umuligt. Eller? Er det nogle af jer, der har stået i en lignende situation, der kan dele nogle erfaringer?

Hvis det nu ikke kan lade sig gøre at holde længere orlov satser jeg på at gøre det meste af forberedelsesarbejdet i forbindelse med mine studier hjemmefra, således at jeg ikke skal være mere væk fra hjemmet/børnene end nødvendigt. Røveren starter jo også i skole til næste år, så på alle måder vil det nok være fint, at der er mest muligt ro på herhjemme 🙂

Vi leger også med tanken om at gøre brug af fritvalgsordningen, og på den måde få en til at komme herhjem og passe baby de timer jeg er i skole (hvilket jo ikke er alverden – det vil nok være imellem 15 og 20 timer om ugen). På den måde bliver jeg jo ikke decideret hjemmegående, men baby vil blive hjemmepasset…vi ved ikke helt endnu – det må tiden vise. Men alt andet lige, så er jeg meget glad for, at jeg “kun” har et studie at vende tilbage til. Jeg har jo prøvet at blive mor mens jeg var studerende tidligere og ved, hvilken frihed det giver! Både i forhold til, at man kan gøre meget af arbejdet hjemmefra, men også med tanke på børnenes sygedage, ferier, osv. Det var faktisk lidt derfor, vi planlagde at blive gravide nu her mens jeg studerede…

Så for at svare på spørgsmålet jeg stillede i overskriften; bliver jeg hjemmegående igen? Forhåbentligvis vil jeg blive det – for en lille periode i hvert fald. Hvor længe den periode varer kan jeg dog ikke sige – jeg kan kun sige, at jeg glæder mig! 🙂

P.S. Billedet i toppen af dette indlæg blev taget i forbindelse med, at et af mine indlæg – “De 5 bedste og de 5 værste ting ved at være hjemmegående” skulle publiceres på Vores Børns hjemmeside…hvis du vil læse dette indlæg kan du finde det hér.

Skriv et svar