Til trods for, at vi denne weekend har haft “børnefri” (sådan føles det i hvert fald lidt når man kun har det ene af tre børn hjemme) så er det ikke meget jeg har fået blogget. Vi har nemlig en dreng der er midt i et af de “slemme” tigerspringe, så søvn er ikke noget han får så meget af. I går hed den 2 x 20 minutter i løbet af dagen… Til gengæld gik han kold i mine arme ca kl. 18.30, og sov der indtil vi gik i seng sammen kl. 22. Men sådan er det bare i perioder. Og som tredjegangsmor kan jeg mærke, at jeg stresser meget mindre over det, for jeg har erfaret, at det kun er perioder. Og det går over. Forhåbentligvis snart… Dagen i dag er gået mere eller mindre på samme måde, så jeg er snart på vej i seng igen #livinglavidaloca

Jeg ville egentlig blot kigge forbi og sige, at nu ligger den første episode af tv-programmet “Spørg Momster” hvor jeg deltager online. Du finder det ved at trykke på dette link. Og som I kan se på billedet, så er jeg MEGET engageret i vores diskussion omkring en mands manglende bidrag til rengøring i hjemmet (apropos alle de egoistiske ting mænd gør efter de har fået børn) 😉

Og for dem af jer, der synes jeg har ævlet meget om det her program de sidste uger på fx min instagram-profil, så kan jeg kun give jer ret, haha. Men det er svært at lade være, når der (endelig) sker noget spændende i mit liv 😜 Jeg lover dog, at nu vil der gå et stykke tid før jeg nævner det igen… I hvert fald ikke før det næste program kommer online om en uge eller to, haha!

Share this...