I forbindelse med det fjernsynsprogram jeg fortalte jer om for et par dage siden, som jeg måske skulle være med i, fik jeg spørgsmålet; “Hvad er dit bedste husmor-råd?”… Lige da jeg så spørgsmålet grinede jeg en lille smule – for dem, der kender mig ved, at jeg ikke er specielt “husmoragtig”. I hvert fald ikke i ordets traditionelle forstand. Ikke på den dér “alt-dette-kan-du-bruge-æddike-til”-måde. Dér er det lige før Manden er mere “husmoderlig” end jeg er… Og altså, vi har en freakin’ robotstøvsuger! Det siger vidst nok om mig (og os) på dét punkt.

Men så blev jeg jo nødt til at tænke over det (efter at have ringet til min mor for at spørge hvad hendes bedste råd var. Det var et eller andet med æddike, haha). Og der er jo mange måder at være husmoder på anno 2018. Og derfor tænker jeg, at det gør jo ikke noget, at rådene tilpasser sig dertil. Så mit svar på spørgsmålet afspejler den måde JEG er husmoder på.

Der er ingen tvivl om, at grunden til at jeg er “husmor” er fordi, det giver tid til det familiære. Og vi er rigtig priveligerede fordi det kan lade sig gøre for os. Men der er, og har været tider, hvor vi har skulle tænke meget over hvordan vi brugte vores penge. Naturlig nok, når man lever for én inkomst. Dette har naturligvis også påvirket vores madbudget. (Hvis du vil læse lidt mere omkring de økonomiske valg vi tog i forbindelse med at sige farvel til den ene indtægt, så har jeg skrevet om det i dette indlæg)

Når man så rigtig godt kan lide at lave mad, og også gerne vil købe så meget som muligt økologisk, så bliver man altså lidt udfordret. Især når det kommer til økologisk kød, da det endnu – i mine øjne – er voldsomt dyrt. I hvert fald hvis man sammenligner med “almindeligt” kød. På den anden side er det lige præcis kød jeg ALLER MEST ønsker at købe økologisk. Ikke blot fordi jeg på den måde kan være sikker på, at dyrene ikke har været pumpet med antibiotika o.l., men også fordi det er en måde man kan sikre sig, at de dyr man spiser har haft et nogenlunde godt liv inden de endte i mit køkken.

Derfor er det ikke altid vi har – eller, rettere sagt; tager os råd til at købe fx økologisk kød. Meeen, det er her mit “husmor-råd” kommer ind i billedet. Jeg køber tit ind de samme steder; og lige nu er det i en SuperBrugsen, der ligger meget tæt på vores hus (og mere eller mindre lige ved siden af drengenes børnehave). Det er dejligt convenient, men også lidt dyrere end hvis vi boede lige ved siden af en Netto. På den anden side er der i denne type “dyre” butikker tit en “slagtermester”, en “frugt-og-grønt-mand”, osv. Det er der ikke så tit man finder i Netto 😉

Det jeg så gør er, at jeg simpelthen “prutter om prisen”, hvis jeg kan se, at der er varer – især hvis det er økologiske varer – der er ved at nærme sig sidste udsalgsdato. I går havde jeg fx en forestilling om, at vi skulle have kylling til aftensmad. Jeg gik derfor hen til køleren med økologisk kød og kiggede igennem udvalget. Jeg havde ikke besluttet mig for hvilken type kylling det skulle være, så der var jo både fileter, lår, og hele kyllinger at vælge mellem. Dog til næsten tre gange så meget af prisen på pakkerne med de “almindelige” kyllinger.

Efter et par minutter kunne jeg se, at der lå fem hele kyllinger i køleren, hvor de fire af dem havde holdbarhed i ca. en uge frem. Den femte kylling havde dog sidste anvendelsesdato kun to dage efter. Jeg gik derfor hen til slagteren, der var ved at fylde varer op, og spurgte ham, om han ville lave en god pris hvis jeg købte den ene økologiske kylling der snart havde sidste dato i stedet for dem, der kunne holde i en uge. Det ville han da gerne. På den måde fik jeg en hel økologisk kylling, der egentlig kostede 140,- til 100,-. Og det er da en besparelse det er værdt at tage med.

Jeg har oplevet at få varer op til 70% billigere på denne måde, og når det er madvarer man alligevel havde tænkt at bruge, så er det da rigtig skønt! Jeg bilder mig selv ind, at dem der arbejder i supermarkederne også synes det er en ok deal, da de ikke lider tab ved potentielt at skulle smide maden ud. Nogle gange siger de nej, men jeg har aldrig oplevet en negativ tone fra dem jeg har spurgt.

Dette gør jeg faktisk rigtig tit. Og ikke kun med kød, men også med andre varer (det er dog begrænset  hvor meget man kan spare på en pakke müsli, haha ). Frugt og grøntsager kan man dog ofte også gøre et kup med… Fx ser man tit en del bananer der er ved at blive brune – og de bliver tit smidt ud, for meget få kunder er interesserede i semi-brune bananer. Hvis man derimod kontakter “frugt-og-grønt-manden (eller -damen 😉 )”, så kan man tit købe dem MEGET billigt, og dermed fylde fryseren til mange ugers smoothie-forbrug!

De besparelser jeg får er ikke det, der vælter (eller rettere sagt “redder”) vores budget, men når man gør det ofte nok, så udgør det alligevel en forskel… Mange bække små, you know. Og ikke bare sparer man penge på denne måde, men man får også brugt mad der ellers ville blive smidt ud. Så i sidste ende mindsker man også madspild, og på den måde er man endnu mere miljøvenlig… Totalt win/win-situation.

Såe, jah. Det er mit bedste (og eneste?) husmorråd; hvis du finder varer der er tæt på sidste salgsdato,  så tager du fat i personalet og krejler om prisen! Denne gang fik jeg kylling nok til to omgange aftensmad for hele familien; én omgang af denne børnevenlige kylling i karry, og én omgang kylling i tomat- og kanelsauce med pasta og bacon til (som faktisk var den ret Manden brugte til at “score” mig i sin tid 😉 ), og det er da ret godt for 100,-, især når man tager med, at det er økologisk kød…

P.s. Jeg er godt klar over, at mange supermarkeder (inkl. min lokale Superbrugsen) har en bestemt køler hvor de lægger “datovarer”, hvilket er SUPERGODT! – Der kan man også gøre nogle gode kup. Men mit råd går vel egentlig ud på at sige, at det er ikke nødvendigvis kun de varer, der ligger dér man kan få rabat på. Så spørg – du har jo intet at tabe.

P.p.s. Jeg morer mig en lille smule over det faktum, at jeg for blot 5-6 år siden ville have faldet død om af SKAM, bare ved TANKEN om at prutte om prisen på en vare. Jeg kan huske, at jeg hadede det når min mor gjorde det… Det var SÅ PINLIGT. Og her er jeg så. Et par tiår senere. Og skriver et blogindlæg om, hvordan mit BEDSTE TIP er at prutte om prisen… Så meget kan man altså forandre sig.

Share this...