Fire tænder og en brystbetændelse

Det lyder som titlen til en meget dårlig film (i modsætning til den rigtig gode Fire bryllupper og en begravelse). Det er det dog ikke – det er blot The Story of My Life pt. Bettemanden er ved at få F I R E tænder på en gang (og dette er altså i tillæg til de to han fik for en måned siden)…så han vil altså ende med at have seks tænder inden han er syv måneder!

Som nogle af jer måske ved, tager han ikke sutten mere. Det gjorde han i et par måneder i starten, men han fandt hurtigt ud af hvordan man spyttede den ud, og har gjort det lige siden. Vi har måske hellere ikke “kæmpet” så meget for at få ham til at tage sutten, da ingen af de to store har gjort det, så vi har aldrig været vant til det…

De smærter der dog følger med dette at få så mange tænder på én gang har dog gjort, at han ikke rigtig vil have rigtig mad – hverken som små bidder eller som skemad. Så dermed har jeg naturligvis skulle amme en hel del for at mætte den knapt så bette Bettemand. Når man så i tillæg tager med, at han har brugt amning/brystet meget for tryghed og trøst på grund af de selvsamme smerter, så kan I nok forestille jer resultatet; jeg har været en levende sut de sidste par uger. Og det gjorde mig egentlig ikke så meget, for jeg kan klare meget når jeg ved at det “kun er en periode”, og jeg ved jo godt, at når tænderne først er helt igennem, så har han ikke så stort behov for mig længere.

Men én ting er jo hvad jeg kan holde til. En anden ting er hvad mine bryster kan holde til…og nu har de sagt stop.

Nat til søndag vågnede jeg med de vildeste rystninger, kuldegys og generel sygdomsfølelse i kroppen, samt et ret ømt bryst – så vi kunne jo ret hurtigt regne ud hvad klokken havde slået. Søndag var jeg dermed ret slået ud, og det ramte bryst blev bare mere og mere rødt, og knuden i det blev større og ømmere. Jeg havde dog ikke så meget feber, og egentlig var jeg overraskende lidt ramt i forhold til hvordan jeg havde hørt/forestillet mig, at brystbetændelse skulle være.

Mandag havde vi en tid ved lægen til en (meget forsinket) 5-måneders-undersøgelse og vaccine af Bettemanden (og nej, det var ikke det optimale tidspunkt at få ham vaccineret – når jeg selv ikke var/er på toppen – men nu havde vi udskudt det to gange allerede pga. sygdom, så nu skulle det være!). Jeg fortalte lægen om mine symptomer, og efter et hurtigt kig på brystet anbefalede han, at jeg skulle tage en penicillinkur. Den hentede Manden med hjem i aftes, men da jeg læste indlægssedlen kunne jeg se, at der stod, at man IKKE måtte tage denne penicillin (Dicloxacillin) hvis man ammer, da det kan gå i mælken.

Jeg besluttede mig derfor for at vente indtil jeg havde talt med lægen igen i dag, da jeg ville sikre mig, at der ikke var sket en fejl. Meeeen, i løbet af aftenen og natten har jeg formået at få hul på det, der sad i brystet (tror jeg). Rødmen er i hvert fald knapt så slem og knuden i brystet mindre. Dét kombineret med, at jeg ikke har haft feber siden i søndags gjorde, at vi (lægen og jeg) besluttede at vi vil se om kroppen kan komme af med det på egen hånd. Jeg tager gerne penicillin hvis det er NØDVENDIGT, men hvis det kan undgås gør jeg helst det – især nu hvor jeg også ammer.

Så, jah. Vi har været lidt nede med flaget de sidste dage. Jeg synes generelt vi har været hårdt ramt denne vinter/forår, men nu satser jeg på at det er ved at være over… Nu skal det sidste at knuden i brystet ammes væk, Bettemanden skal komme helt over vaccinen (hvilket han egentlig har taget ret flot – lidt feber og lidt pyldren, men ellers ved godt mod<3).

I morgen har jeg intet mindre end to aftaler med veninder – én med min “bonusmødregruppe” (vi er fire veninder der alle har fået børn indenfor få måneder) og én med en gammel studieveninde – og hold fast, hvor jeg glæder mig. Jeg trænger til at komme ud af huset (og lidt længere end den lille rute jeg går hver halve time når Bettemanden sover pt. *suk*), og jeg trænger til at se nogle andre mennesker end min nærmeste familie. Jeg glæder mig sågar også til at tage mig tid til at tage makeup på, haha. Når man er på barsel ved man virkelig at sætte pris på de små ting! 😀

Så vi krydser fingre for, at både Bettemanden og jeg er i tip-top form i morgen – og I også, naturligvis. Nu gider vi ikke mere sygdom.

Kh Therese

Skriv et svar