For et stykke tid siden fik jeg en mail fra Tv2 Østjylland med forespørgsel om, at være med til at danne en “morklub” som de ville lancere. Tanken er at jeg (som værende blogger/influencer) sammen med andre bloggere, eksperter, sundhedspersonale, o.l., skulle være med til at samarbejde med Tv2 Østjylland om at producere indhold til gruppen. Jeg havde dog lidt svært ved at forstå helt hvad min rolle i gruppen skulle være og hvordan og hvorledes det skulle foregå, så derfor tog jeg i går med til et “netværksmøde” i Tv2 Østjyllands lokaler i Aarhus Nord.

Først af alt var det ret sjovt at komme ud til Tv2 Østjyllands lokaler og få en rundvisning, og at møde de andre inviterede gæster. Faktisk var den ene af dem den jordemoder, der i sin tid tog imod Bassen på skejby sygehus… Hun kunne dog ikke mig, hvilket jeg var lidt glad for, da jeg bestemt ikke er specielt høflig under fødsel 🙈😂 Og for det andet lød det altså ret interessant med denne morklub;

Tv2 Østjylland lever jo af licenspenge, og derfor vil de gerne møde “dem der betaler gildet” dér hvor de er – og derfor vil de blive mere synlig på fx. sociale medier. Derfor har de startet  Morklubben på facebook. De vil gerne skabe et fællesskab hvor alle kan bidrage med spørgsmål og erfaringer, men også et sted, hvor de (Tv2 Østjylland) kan yde en form for “public service” til medlemmerne. Det er nemlig dér de vil skille sig ud fra andre mor-/forældregrupper i området (fx. “Århus Mor”). De vil nemlig holde øje med hvilke emner der er oppe at vende i gruppen, og med afsæt i dét producere relevant indhold med faglig pondus.

Altså, hvis spørgsmål om amning fylder meget, så vil de måske kontakte en ammevejleder og få vedkommende til at komme med et indlæg. Hvis mange ønsker vejledning omkring strækvikler, så finder er en slyngevejleder (eller hvad de nu kaldes?). Og hvis der er en “shitstorm” omkring et baby-relateret produkt, så vil de bruge sine journalistiske ressourcer til at komme til bunds i sagen og på den måde bidrage med konkret information. Det synes jeg faktisk lyder ret fedt.

Hvor kommer jeg ind i billedet, så? For at være helt ærlig, så er jeg ikke heeeelt sikker endnu. Jeg tænker, at de også gerne vil have nogle almindelige mødre i deres panel. Og nu er jeg jo også én, der ikke har problemer med at ytre mine (til tider kontroversielle, ærlige, o.l.) holdninger, så jeg tænker det er derfor jeg er med. Og så er jeg jo så østjydsk som en nordmand nu kan blive, haha.

Selv om jeg ikke helt endnu ved hvad det til indebære for mig at være med i morklubben, så ser jeg på det som et velkomment indspild i min hverdag. Det er jo ingen tvivl om, at selv om jeg er på barsel og/eller går hjemme, så synes jeg det er skønt at bruge min kommunikationsuddannelse og mine evner indenfor feltet. Og at udvide sit netværk er da altid en god idé. Så jeg ser på det som en investering i min fremtidige karriere (for ja, sådan én har jeg da tænkt mig at have på et eller andet tidspunkt 😉 )… Og sidst, men ikke mindst, så er jeg jo en selv-ærklæret mediahore, så jeg lidt eksponering siger jeg da ikke nej tak til 😜

P.S. Selv om der måske vil være nogle få opslag der er primært for dem der bor i østjylland, så er man altså velkommen til at være med i gruppen uanset hvor i verden man bor…

Share this...