Det gik lige op for mig, at for et par dage siden kunne jeg fejre 10 år som dansker. Eller, ikke rigtig dansker, but you get the point – i slutningen af april var det nemlig 10 år siden jeg tog springet og flyttede efter kærligheden. Good call, kan man vidst sige 😉

Den præcise dato kan jeg dog ikke helt huske – det har jeg/vi aldrig været helt gode til. Vi ved ikke helt hvilken dato vi mødte hinanden (kun, at det var i begyndelsen af januar for godt 11 år siden). Vi ved ikke heeeelt hvornår vi blev “kærester” – det var lidt en flydende overgang… Og vi ved ikke helt hvilken dato vi gik fra at bo i forskellige lande til at bo i samme lejlighed (disaster waiting to happen!), men det var som sagt en gang i slutningen af april for 10 år siden.

Vi ER dog helt sikre på hvilken dag vi blev gift, så dét holder vi fast i at være den dag vi fejrer – ikke, at vi rent nødvendigvis gør så meget ud af den, ehe. Sidste år tror jeg det involverede take-away og at gå kold på sofaen…men der var jeg også ret højgravid <3

Nåh, anyways, det var bare en lille tanke der dukkede op da jeg sad og bladrede i kalenderen tidligere i dag. 10 år. Ikke dårligt… Jeg snupper lige 10 år mere 🙂

Og forresten, i det jeg skriver ovenstående kommer jeg da i tanke om, at jeg (igen igen) har været virkelig dårlig til at skrive videre på “vores historie”. Sidste gang lovede jeg, at der ikke ville gå et halvt år inden næste indlæg kom…det var i august. Såe, jah – deeeet skal jeg nok huske at gøre inden længe. I mellemtiden kan I læse del 1 her og del 2 her – hvis I altså er nysgerrige på, hvordan Manden og jeg mødte hinanden. Det er en lidt speciel historie, og jeg synes faktisk selv jeg fortæller den ret godt 😉

Share this...