En livsændrende ansøgning

For et stykke tid siden nævnte jeg her på bloggen, at vi ikke var helt sikre på, hvordan vi ville gøre når min barsel var slut. Jeg har jo sagt mit job i Vestas op, men er stadigvæk tilknyttet mit cand.it-studie, som jeg har rigtig lyst til at fuldføre. Fremdriftsreformen har jo dog gjort det således, at det ikke er stort rum for at holde pause fra sit studie, med mindre man har en “orlovsberettiget” grund (sygdom eller lign.).

Umiddelbart virkede det ikke som om, at hjemmepasning af eget barn var én af dem, men jeg tænkte det kunne ikke skade at undersøge nærmere. Derfor ringede jeg til Uni for nogle uger siden for at spørge, om de ville overveje at give mig en orlov med denne baggrund. Det var der ikke rigtig nogen der kunne svare på, så jeg fik lovnad om, at de ville undersøge sagen nærmere og vende tilbage.

Da jeg så i går ikke havde hørt nærmere besluttede jeg mig for at rykke dem. Jeg var ret overbevist om, at mit spørgsmål var gået i glemmebogen, og at jeg nu skulle starte forfra. Jeg blev derfor meget overrasket da personen i den anden ende af telefonen kunne fortælle, at hun godt kendte til ‘sagen’, da den var blevet diskuteret meget i de forskellige afdelinger. Lige nu lå den åbenbart ved den juridiske afdeling.

De kunne endnu ikke give mig et svar, men på den pågældende medarbejder lød det som om, at stemningen for at give orlov var overvejende positiv – så hun anbefalede mig at sende en ansøgning afsted!

Prøv lige at spørg, om jeg kunne få armene ned efter telefonsamtalen var over?? NEJ! 😀 Ih, hvor vil det være fedt, hvis det kan lade sig gøre! Det vil betyde rigtig meget for mig…og for Bettemanden – for ham vil det være livsændrende <3

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar