For et par uger siden havde jeg besøg af en journalist fra Tv2 Østjyllands Morklubben – som jeg jo skal være en slags “ambassadør” for, hvor vi lavede et indslag i forbindelse med et indlæg jeg publicerede for et stykke tid siden, omkring den følelse af at være splittet mellem “mor-Therese” og den “selvstændige Therese”. For nogle gange kan det altså være lidt svært at navigere imellem de to roller.

Når man får et lille barn giver det sig selv, at man bliver nødt til at sætte sine egene behov lidt til side for en periode, for at fokusere på babys behov. Men selv om man er blevet mor, så er man jo ikke blevet mindre sig selv af den grund. Der er kommet et andet fokus for en periode, og der er kommet en ny dimension ind i ens liv, men du er jo stadigvæk dig.

Under interviewet kom vi ind på den dårlige samvittighed som ofte følger sammen med mor-rollen. For ikke så længe siden læste jeg en artikel om, at det især var mødre, der følte denne dårlige samvittighed – og det kom ikke bag på mig. Jeg kunne for eksempel fortælle, at i dette tilfælde har jeg for eksempel oplevet at få rigtig dårlig samvittighed over, at savne ting relateret til “selvstændige Therese” – altså at savne at få mine behov opfyldt.

Efter interviewet blev vi siddende og tale lidt om denne dårlige samvittighed, som rammer os alle på et eller andet tidspunkt, og hvor den kom fra. Og det var dér sætningen fra overskriften dukkede op i mit hovede; coulda, woulda, shoulda. Eller, oversat til dansk; kunne, ville, burde. Hvad mener jeg så med det? Tillad mig uddybe.

Når man bliver forældre kommer der ofte et pres omkring hvordan man “kunne, ville og burde” agere. Det kan enten komme som guider i forskellige bøger eller artikler, velmente råd fra venner og bekendte, eller også fra egne forventninger. Det er som om der er en “rigtig måde” at gøre tingene på, og en “forkert måde”. Og jo – selvfølgelig er der nogle ting, der er sådan – der er fx kun én rigtig måde bleen kan vende, haha. Men det når det kommer til andre ting, så er det altså ikke altid, at der findes noget “det rigtige” – selv om nogle bøger, bedstemødre eller sundhedsplejersker prøver at overbevise dig om det.

Tag vores nuværende situation (som vi kom lidt ind på i det pågældende video-interview – du kan forresten finde interviewet hér);

Coulda: 

  • Jeg kunne tage en kold tyrker med amningen om natten. I følge min sundhedsplejerske, er Bettemanden (på 7 måneder) alt for gammel til at spise så meget som han gør om natten.
  • Jeg kunne bare lade Bettemanden ligge og græde lidt – så længe han er et sted hvor han er tryg, så gør det ikke noget, at han er lidt “utilfreds” – han skal jo lære, at han ikke får sin vilje blot ved at brokke sig.
  • Jeg kunne introducere flaske til Bettemanden. Så ville han venne sig fra at bruge brystet som sut/tryghed/trøst, og jeg kunne få mere frihed.

Shoulda:

  • Jeg burde være kommet så langt, at jeg kan være væk fra Bettemanden i længere tid end hvad realiteten er. Jeg har endnu ikke været ude af huset alene en aften – eller for den sags skyld mere end 1,5 time i streg om dagen.
  • Bettemanden burde være oppe på mange måltider om dagen nu her. I følge bøgerne burde han nærmest kun have brug for en ammetår 2-3 gange i døgnet…
  • Jeg burde ikke tilbyde Bettemanden pulvergrød – selv ikke om det er det eneste han gider at tage nogle få bidder af (og JA, vi har prøvet ALT ANDET!)
  • Jeg burde SLET ikke lade Bettemanden sove i samme seng som mig om natten – det gør jo bare, at han kan lukte mælken, og dermed er det ingen af os der får en god nattesøvn.
  • Egentlig burde vi bare stoppe helt med at amme – han er jo ved at være en stor dreng.

Woulda:

  • Jeg ville være en bedre mor og kæreste, hvis jeg kunne give lidt mere slip på Bettemanden og alle de ting vi har sammen. Så kunne far komme mere til, og jeg ville blive lykkeligere.
  • Vi ville få det meget bedre, hvis Bettemanden snart startede i institution. Han er nemlig et meget socialt barn, og han ville på den måde blive tilstrækkelig stimuleret, og dermed være mere naturlig træt om aftenen og natten.
  • Jeg ville have større success ved at introducere fast føde, hvis jeg blot lod være med at amme så meget – så ville han være mere sulten…

Som I kan se, så er der rigeligt af ting jeg kunne, burde og ville gøre/være – og det er kun i forbindelse med denne ENE problemstilling. Så kan man jo kun forestille sig, hvor mange råd og sandheder man kan støde på, når man tager hele moderskabet i betragtning. Og så kan jeg da lige love for, at man kan føle sig utilstrækkelig og få dårlig samvittighed, når man bare ikke kan leve op til alle de her ting…

Nu er det dog mit tredje barn, så derfor er jeg (heldigvis) blevet bedre til at lytte til mig selv og min egen mavefornemmelse. Men med vores første barn var vi meget lydhøre for alle “gode råd” – faktisk lidt for meget! Vi læste en hel del bøger, googlede alt, og vægtede sundhedsplejerskens ord som var de guld. Vi fulgte alle råd efter bedste evne, og blev lykkelige når vi fik ros for vores indsats. Også selv om de ting vi gjorde nogle gange gik i mod vores egen mavefornemmelse.

Og jeg kan sige jer – jeg fortryder en hel del af de ting vi gjorde den gang. Ikke fordi det var dårlige ting at gøre, de var bare forkerte for os (selv om de måske var “de rigtige ting” at gøre i de pågældende situationer). Ironisk nok har jeg faktisk lidt dårlig samvittighed over DÉT nu i eftertid, haha (you’re damned if you do, and you’re damned if you don’t, suk).

Jeg ville som sådan ikke så meget andet med dette indlæg end at sige, at det er ikke nødvendigvis forkert, at gøre noget andet end det, der som opfattes som “det rigtige”. Og du burde ikke lade andres mening være den, der giver dig dårlig samvittighed. I hvert fald ikke så længe du har dit barns bedste for øje – så gør du det jo så godt du kan! Og husk at give dig selv en skulderklap for dét…

God weekend derude!

P.S. I weekenden kommer det første indlæg i den indlægsserie omkring økonomi som hjemmegående, som jeg nævnte for et stykke tid siden på min Instagram-profil. Så stay tuned, hvis det er noget du kunne tænke dig at høre mere om 🙂

Share this...