Når man har fået positive tilbagemeldinger på noget, som så viser sig ikke at holde stik, så gør det lidt ekstra ondt. Kender I det? Ligesom hvis man har lavet en eksamensopgave, og har fået opmuntrende kommentarer fra ens vejleder, men så ender med at få en dårlig karakter. Sådan har jeg det i lige pt.

For et par uger siden fortalte jeg, at jeg havde sendt en ansøgning til universitetet, hvor jeg søgte om at få et års ekstra orlov (uden S.U. osv., naturligvis), for at være hjemme ved Bettemanden. Jeg havde inden dette talt med registreringskontoret et par gange, og de lød overvejende positive til det hele. I mit hovede havde jeg derfor så godt som fået orloven indvilget.

Den glæde skulle jeg dog ikke have taget på forskud. Her i weekenden tjekkede jeg nemlig min uni-mail, og der var kommet et svar på min ansøgning.

Den blev afslået.

Hvad gør vi så nu? Det ved jeg helt ærlig talt ikke. Jeg har været en smule opgivet denne weekend, da det er enormt frustrerende at erkende, at sådanne ting er udenfor min kontrol. Én ting er dog sikkert; jeg ikke er parat til at give op endnu.

Share this...