…og jeg overvejer at strejke på hans vegne!

Jeg har i lang tid været modstander af den tendens jeg ser breder sig ud i vores “systemer” (institutioner, skoler, osv.), hvor børnene hele tiden skal testes. De skal præstere, bliver bedre, og konstant være i udvikling – “for hvis de ikke er i udvikling, så er de jo i tilbagegang, ikke?”.. Ahr, altså, jeg bliver så træt! Nationale tests, sprogtests børnehaven, og IT-kundskaber i vuggestuer (jep, det er en ting!)…

Jeg bliver SÅ bange for, hvilke signaler det sender til børnene. Vi lærer dem jo at måle sig selv og hinanden op efter noget, der er forudbestemt. Og i sådanne tilfælde vil der altid være nogen, der falder udenom. Nogen der kommer “til sidst”. Og nogen der vil føle sig forkerte… Nu er det ikke sådan, at jeg er bekymret for mine børn i det henseende, nødvendigvis. Men jeg synes ikke det skal være noget de skal være nødt til at forholde sig til overhovedet. Og det er ikke noget, der blot bliver glemt når det er overstået- nejnej, dette er noget der vil følge barnet fra det kommer ind i “systemet” og til det bliver voksent.

Derfor kan I nok forstå, at jeg stejlede lidt, da sundhedsplejersken ved vores aller første møde gav mig en pjece, der omhandlede den “test” Bettemanden skal igennem når han lige om lidt bliver 9 måneder. Han var altså ikke engang en uge gammel, før “systemet” havde klargjort tidspunktet for hans første Medarbejder-Udviklings-Samtale!!! (Og ja, jeg er klar over, at jeg har skrevet et “samtale” for meget i overskriften, men det bliver tit kaldet MUS-samtale, ikke?) I den pjece jeg fik udleveret den gang for snart 9 måneder siden står der:

Når jeres barn er 9 måneder, vil jeg gennem en række små undersøgelser, lave en helhedsvurdering af jeres barns udvikling.

Det er jo selvfølgelig ikke de vilde ting de skal eller kan teste på dette stadiet, men det faktum, at han overhovedet skal “testes” (og måske lige så meget dét, at “resultatet” kommer i et system, hvor det vil følge ham indtil han bliver voksen) gør mig dårlig. Jeg er helt med på, at man har de her funktioner – som fx. sundhedsplejersker – for en grund. Jeg er også med på, at det er en vigtig job de udgør, når de sikrer sig at børn trives og udvikles som de skal. Det jeg IKKE kan lide er, at denne observation af udvikling bliver omgjort til tests og resultater. At det bliver sat i et system, hvor man om mange år kan gå tilbage og se, at “Baby X var rigtig god til at koncentrere sig om finmototrik, men omvendt var hun ikke så god til det grovmotoriske”. Eller hvordan det nu end står formuleret…

Derfor overvejer jeg meget kraftigt at sige “nej tak” til det afsluttende besøg fra sundhedsplejersken. Hvis jeg dog skal være 100% ærlig, så er det ikke kun fordi der skal være denne test. Det er også fordi jeg er udemærket klar over, at vi ikke gør tingene helt by the book. Bettemanden har åbenbart aldrig modtaget sin kopi af the book, så derfor er han ikke helt med på det… Han sover stadivæk i min seng, han ammes stadigvæk om natten, han er lidt for vild med pulvergrød (og får det derfor også lidt for tit), osv.

Jeg er dog hellere ikke et sekund i tvivl om, at han er rigtig godt med udviklingsmæssig. Hverken hans hørelse eller syn fejler noget, og han er generelt bare en veltilpas dreng. Derfor har jeg hellere ikke de store bekymringer at vende med sundhedsplejersken. Og nu er det jo mit tredje barn, så jeg ved efterhånden hvordan de tests fungerer, og hvad de kigger efter.

Jeg er meget i tvivl. Jeg har som sådan ikke noget i mod sundhedsplejersken eller deres funktioner, men lige præcis dette går mig meget på (som I nok kan fornemme). Og for at være helt ærlig, så ser jeg det også lidt som spild af sundhedsplejerskens (og dermed også kommunens) tid og penge. Den tid og de penge kunne og burde blive brugt et andet sted, hvor der måske er mere behov for det?

Hvad tænker I? Er der nogen af jer, der har fravalgt besøg af sundhedsplejerske?

Kh Therese

Share this...