Dem af jer, der har fulgt med herinde et stykke tid kunne måske regne ud hvad de er sket, bare ved at læse overskriften? Ét af mine største ønsker for fremtiden (den umiddelbare fremtid, i hvert fald) er gået i opfyldelse; JEG HAR FÅET ET ÅRS ORLOV FRA MIT STUDIE!!! 👏👏👏

For dem af jer, der har brug for lidt mere baggrundsinfo:

Inden jeg blev gravid med Bettemanden var jeg jo gået i gang med en kandidat i IT og Webkommunikation. Jeg havde også et studiejob i Vestas, som jeg dog sagde op inden jeg gik på barsel. Jeg havde nemlig en drøm om at kunne gå hjemme et stykke tid efter endt barsel med Bettemanden også – lige som jeg gjorde med Bassen i sin tid.

Jeg var dog ikke sikker på, om det kunne lade sig gøre, da fremdriftsreformen dikterer, at man skal være færdig med en kandidat senest 2,5 år efter man er startet på den (barsel tæller dog naturligvis ikke med i det regnestykke). Og i og med, at en kandidat tager 2 år at opnå, så har man “kun” et halvt år som “buffer” i tilfælde man dumper en eksamen, har brug for mere tid til specialet, og lign…

Det bliver normalt set ikke givet orlov – i hvert fald ikke på mit uni, Syddansk Universitet, med mindre der foreligger specielle forhold. Pasning af eget barn if over barsel var som udgangspunkt ikke ét af de godkendte specielle forhold. Derfor var jeg ret nervøs da jeg første gang kontaktede administationen på uni i denne forbindelse.

Efter en del telefonisk kontakt blev jeg dog opfordret til at sende en ansøgning, og jeg forhåbningerne lidt op – de lød nemlig ret positive til det hele. Derfor blev det endnu mere nedslående, da svaret kom tilbage om, at jeg havde fået et afslag på min ansøgning. Som jeg skrev herinde tog det en del af luften ud af ballonen ved mig, da jeg slet ikke var forberedt på at skulle starte på studiet igen allerede om 2 måneder.

Jeg kontaktede administrationen igen, og igen fik jeg en lille smule forhåbninger, da den pågældende medarbejder havde hørt om sagen, og kunne bekræfte, at der havde været tale om, at – måske – min orlov skulle indvilges. Hun foreslo derfor, at jeg svarede på mit afslag med et spørgsmål om en ‘second opinion’. Jeg gjorde som hun foreslo, og har tjekket min uni-mail hver dag siden.

I fredags var der kommet svar, og med et hjerte der hamrede derudad, åbnede jeg mailen:

Jeg kan med glæde meddele dig, at vi hermed har bevilget dig orlov i et helt år regnet fra 1. september 2018 t.o.m. 31. august 2019 på baggrund af fødsel.

Dette er sådan en stor ting! Ikke kun fordi det vil gøre en kæmpestor forskel for Bettemanden (og os som familie, for den sags skyld), men også fordi jeg tror jeg er den første på SDU, der har fået orlov for at passe eget barn. (Jeg ved, at nogle har brugt den dér “bufferperiode”, som er 1 år på bachelor og 1/2 år på kandidaten til det samme, men det er ikke decideret orlov). Det er der en rigtig stor signalværdi i! Inden jeg fik denne orlov havde jeg aldrig hørt om nogen, der havde fået det før (på trods af, at jeg har søgt internettet tyndt for lignende historier). I eftertid har jeg fundet ud af, at det har ladet sig gøre for nogen på Aalborg Universitet… Lidt sjovt – og trist – at der kan være så stor forskel på reglerne, alt efter hvor man studerer.

Nåh, men, anyways… Det betyder jo plutselig, at jeg IKKE skal tilbage til studiet til september! Så får jeg opleve at være en “hjemmegående” igen – og jeg GLÆDER MIG!

Det kommer jo dog også til at betyde, at til september vil jeg hverken modtage barselsdagpenge (hvilket jeg har modtaget lidt af indtil nu pga det studiejob jeg havde) eller S.U. Så en lille livsstilsænding vil det nok også kræve…eller omstilling…eller hvad man nu vil kalde det. Heldigvis har vi hele vejen igennem været ret fornuftige med vores penge, og har jo også prøvet dette før, så vi ved jo, hvad det går ud på.

Og der var rigtig mange, der ville meldte sig til, da jeg i dette indlæg om vores økonomi efterspurgte frivillige til at dele økonomiske situationer og tips, så det kommer der masser af til efteråret – og det håber jeg både kan gavne både mig selv og jer! 😉

Og ja – sådan ser billederne ud efter en 2-minutters photosession med en 6-årig bag kameraet (telefonen), haha! Men humøret er i top – dét fangede kameraet alligevel 😄

Share this...