Dengang mor var TV-stjerne

Sommerferien nærmer sig med stormskridt og jeg kan mærke, at både jeg og andre mentalt allerede er ved at have logget ud. Jeg kom dog lige i tanke om, at jeg ikke har lagt ud link til de episoder af Spørg Momster fra den anden omgang… Jeg var jo med i to afsnit i slutningen af sidste år – dem kan du finde her og her. Men de to episoder jeg var med til at optage i foråret har jeg slet ikke vist jer, og det er jo en fejl 😉 Så derfor får I dem nu – så er der lidt at tage sig til, hvis I skulle have lidt tid til overs en sommeraften…

Episode 11

Den første er episode 11, hvor jeg sidder i ‘morpanelet’ sammen med Sanne, der er teamleder, og Cellina Martinna, som er hjemmegående/blogger (og som I måske kender fra De Unge Mødre 🙂 ). I denne episode diskuterer vi om papsøskende burde/skal inviteres til ens fester, hvordan man som forælder rummer sorgen, når man mister et nært familiemedlem, og – sidst men ikke mindst – (voksne) mænds dårlige tissevaner

Denne episode kan du finde ved at klikke på dette link.

Episode 14

I denne episode har jeg selskab af Julie Gjerulf, der er direktør, og Anne Kjelstrup, der er parterapeut. Denne gang diskuterer vi hvorvidt en kvinde burde planlægge at blive gravid med en hun ikke vil være kærester med, om man kan/skal forfølge karrieredrømme når man er mor, og hashmisbrug omkring børn…Nogle ret seriøse emner, altså.

Episode 14 finder du ved at klikke hér.

Skriv et svar