Puh, det blev en lidt lang overskrift, men mindre kunne ikke gøre det 😉

Som jeg nævnte for et stykke tid siden – da jeg fortalte jer lidt om hvordan vores økonomiske situation så ud – så synes jeg det ville være fedt, at lave en indlægsserie hvor flere “hjemmegående-familier” (altså familier der lever mere eller mindre af én indtægt) fortæller hvordan deres økonomiske situation ser ud. Jeg søgte derfor efter frivillige deltagere i mit netværk (og et par fb-grupper), og jeg har fået rigtig mange henvendelser!

Derfor vil jeg én gang om ugen, hver søndag, i de næste mange uger præsentere en familie, hvor den ene er hjemmegående. De vil fortælle om hvordan deres økonomiske situation ser ud lige nu, lidt om de prioriteringer det har medført for dem – både på godt og ondt, samt nogle sparetips og fifs til jer læsere. Jeg håber I vil tage godt i mod denne indlægsserie. Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt 🙂

Jeg ville ikke så meget mere lige nu end at komme med denne “teaser”. Som jeg skrev tidligere i dag på min instagram-profil, så er vi lidt pressede herhjemme pt. Jeg vil derfor få overstået madpakkesmøringen og finde dynen, så jeg måske kan være lidt mere menneske i morgen end jeg har været i dag… Jeg ved ikke om I kender termen “mombie” (mom+zombie), men det er i hvert fald sådan jeg føler mig de her dage.

Jeg håber I også får en god nats søvn, og at I får en dejlig dag i morgen.

Kh Therese

Share this...