Inden jeg fik børn, var jeg lykkelig uvidende og naïv i forhold til mange ting – bl.a. mit forbrug af div. ting. Men efter jeg selv har fået børn, er jeg blevet meget mere bevidst. Ikke bare fordi det ikke “kun” er min krop jeg putter de forskellige madvarer ind i. Det er ikke kun min hud, der vaskes med sæben. Og det er ikke kun mig, der bliver påvirket af div. kemier, der er i vores husholdning. Det er også mine børns.

Ud over dette, er der også kommet det perspektiv, at det er bl.a. mine børn, der en gang skal “arve” den jordklode vi bor på. Og den har det ikke for godt. Nu er det ikke fordi jeg har tænkt mig at komme med en dommedagsprædiken. Jeg har hellere ikke tænkt mig at repetere alt det vi har fået at vide rigeligt af gange via de gængse medier de sidste. Men jeg vil dele med jer, nogle måder vi alle kan reducere vores klimaaftryk – uden at det påvirker vores hverdag så meget. For lad os være ærlige – de aller fleste af os kunne godt tænke os at leve lidt mere “grønt”, men de færreste af os får gjort så meget ved det. Og det mistænker jeg kommer af, at vi har svært ved at ændre for meget i vores liv. Så bliver det uoverskueligt.

Derfor vil jeg nu – og i fremtiden – fortælle hvordan jeg og min familie prøver at rykke os. Millimeter for millimeter. Det kunne være megahyggeligt, hvis I også kom med jeres måder at være miljøbevidste på – og vi på den måde endte med at inspirere hinanden! Hvem ved, hvor langt vi ender med at komme 🙂

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan vi prøver at købe så meget økologisk som muligt (og i dét indlæg er der også et “husmortips” om, hvordan man kan få råd til det 😉 ). Og det er ikke kun fordi jeg ikke bryder mig om sprøjtemidler. Det er delvis også fordi jeg tænker på dyrevelfærd, og også fordi jeg tænker over madvarernes klimaaftryk. Det er jo sådan, at hvis man køber økologiske, danske – gerne lokalproduceret – produkter, så er varens klimaaftryk langt mindre end konventionelle (og især udenlandske) produkter (klide 1 og klide 2)

Den millimeter HAR vi allerede flyttet os. Den næste millimeter jeg gerne vil rykke på er, hvor meget kød vi som familie indtager. Jeg har i lang tid været bevidst om, at kødproduktionen er en af de største syndere når det kommer til klimaet (kilde; bryg dig en kop kaffe og google “kødproduktion klima” ). Og ikke nok med det, men vi “gennemsnitsdanskere” har vænnet os til at spise alt for meget (rødt) kød. Mere end hvad der er godt for vores kroppe (klide).

Jeg synes dog jeg kan fornemme, at der er en “wind of change” på vej, hvor flere og flere er ved at være bevidste omkring det store indtaget af kød – og dets konsekvenser. Der dukker hele tiden op nye, veganske alternativer til kød, vegetar-retter på menukortene og opskrifter på mad uden kød. Og den bølge har jeg da tænkt mig at hoppe lidt på. Jeg tror ikke, at vi vil ende med at blive vegetarer herhjemme – det er nok lidt for urealistisk. Men hvis vi kunne komme ned på 2-3 kødfrie dage ville det da være superskønt! Jeg skal bare lige finde nogle alternative retter, der kan sælge konceptet til resten af familien, ehe… Har I nogle bud – både til aftensmad, og også til kødfrit pålæg/frokost/madpakker? Alle fifs tages i mod med kydhånd! 🙂

Er I forresten også “hoppet med på bølgen”? Det kunne være fedt, hvis vi kunne tage denne rejse sammen…

Kh Therese

P.S. En bonus ved at spise mindre kød er jo også, at det er billigere. I hvert fald hvis man eller skulle have købt økologisk kød.

 

Share this...