Den 3. september bare min barsel officielt over, og jeg skulle have genoptaget mit studie igen. Dem af jer der har fulgt med et stykke tid ved dog, at jeg IKKE vender tilbage til studiet lige med det samme. For et stykke tid siden fik jeg jo nemlig indvilget et års ekstra orlov fra mit studie. Derfor er jeg nu det man officielt kan kalde for “hjemmegående” igen. Og det føles skønt!

Jeg er rigtig glad for, at vi har denne mulighed. Især med alle de ting der er sket det sidste stykke tid, som minder én om hvad der virkelig er vigtigt i livet. Og for mig lige nu er det at kunne tilbringe mest mulig tid med familien <3

Derfor vil barslens ophør ikke betyde den store ændring for os – på nær når det kommer til én ting; økonomi. For når barslen er slut, så er det jo også slut med barsels-SU og barselsdagpenge. Det vidste vi jo dog godt, da jeg søgte om orloven, og vi er derfor forberedte på det. Og selv om vi (igen) måske skal til at prioritere nogle ting fra, så er det det hele værd! (du kan læse mere om vores økonomiske situation her og her)

Bettemanden begynder jo også at blive så stor nu, at vi rigtig kan begynde at udnytte de muligheder der er for hjemmepassede børn i Aarhus. Indtil nu har han jo skulle sove to lure, og så har der ikke været så stor muligheder for at tage ud. Han har også være liiiige lille nok til at få så meget ud af de forskellige ting – for ham har det været spændende nok, hvis vi bare købte ind, satte en vask over, eller blev et lille stykke tid i børnehaven når vi hentede Bassen.

Nu er han dog ved at komme dertil, hvor han kun skal sove én lur. Og han er også meget opsøgende når vi er i blandt andre børn og nyt legetøj, så jeg tror det bliver fedt for både ham og mig at komme lidt mere ud blandt andre børn (og voksne 🙂 ). Jeg kan mærke, at jeg er lidt spændt på at se hvordan vore “nye hverdag” bliver – sidste gang jeg var decideret “hjemmegående” så vores hverdag sådan ud (klik på link), men den gang havde jeg jo to små børn, og ingen der SKULLE noget. Nu har vi jo en stor dreng der skal op og i skole, og en næsten lige så stor dreng, der har nogle faste ting i børnehaven han gerne vil med til. Så vi må se hvad det ender med…

Spændende bliver det uanset hvad – både for store og små 🙂

Share this...