Hej med jer!
Der har været lidt stille herinde de sidste mange dage. I har måske set updaten inde på min Instagram– eller facebookside, men jeg har af gode grunde ikke kunne skrive herinde – bloggen har nemlig været “nede”.
Det skyldes det faktum, at bloggen er flyttet (og at den proces var noget mere kompliceret end hvad jeg kunne finde ud af 😉 ). Det er ca et år siden, at jeg joinede den “morblogger-platform”, der hedder Momster. Jeg havde ikke været på en platform før, og vidste derfor hellere ikke hvad jeg kunne forvente. Mine ønsker gik dog primært ud på, at jeg gerne ville netværke lidt med andre bloggere (jeg er jo ret social, og kunne godt tænke mig at møde flere i virkeligheden, og ikke kun igennem skærmerne), samt at der var nogen, der kunne tage sig af de samarbejdsforespørgsler der kommer min vej.
Efter et års tid i netværket er jeg dog kommet frem til, at det ikke er min kop the. I hvert fald ikke dette netværk… Om jeg en gang i fremtiden hopper ombord på en anden platform kan jeg ikke sige noget om. Men på nuværende tidspunkt har jeg det bedst med at “køre solo”.
I flytningen fra Momster var der dog en del teknik der drillede, og det var mere end jeg selv kunne finde ud af. Heldigvis kunne en af mine gamle kollegaer/pokerbuddys hjælpe – han har nemlig startet sit eget bureau (Compell), og er knivskarp til alt indenfor IT. Så da jeg sendte en sos-mail til ham gik der ikke lang tid før en af hans medarbejdere var på sagen – og nu er det hele løst! Pyh, jeg blev lettet da de skrev til mig, at alt var på plads… Eller, der er et par sidste finishes som jeg selv skal sidde og nørde med, men det er heldigvis indenfor min kompetencer (tror jeg, haha). Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg bloggens udseende er blevet bedre nu end tidligere. Der er ikke sket så meget, men det er ér sket er godt, ikke?
Nu tænker jeg dog også, at jeg har fået en frisk start igen. Og det giver jo en god anledning til at overveje, hvad bloggen skal bruges til. Hvad den skal fyldes med. For én ting er jo hvad jeg synes er relevant og/eller sjovt at skrive om, men det hjælper jo ikke så meget, hvis det ikke er noget I gider at læse om…
Derfor ville jeg lige høre jer ad; hvad ønsker I at læse om, når I klikker jer ind på min blog? Kan I fx. lide når der en gang imellem kommer opskrifter? Interesserer mine “hverdagstanker” jer overhovedet? Vil I høre mere om hvordan det er at være “moderne hjemmegående”? Fx. som den økonomi-serie jeg har startet (hvor der forresten igen kommer et indlæg på søndag)? Eller er der helt øvrige ønsker? Jeg bliver nok aldrig nogen bolig- eller modeblogger, haha. Men hvis I gerne vil se lidt mere af hvordan vi bor eller indholdet af mit skab, kan vi nok finde ud af det 😉
Jeg ville blive RIGTIG glad hvis du gad at bruge et minut eller to på at skrive en kommentar nedenunder med de ting du gerne vil læse mere om <3
I må have en rigtig dejlig solskinstirsdag videre!
Kh (en meget glad og lettet) Therese
Altså jeg er en sucker for kærlighedshistorier, så jeg glæder mig til fortsættelsen af fortællingen om du og din mand
Og Til hverdagstanker, dem kan jeg tit godt relatere til. Kan generelt godt lide dit fokus netop ikke er bolig og mode
Søde du, så fin bloggen er blevet. Jeg er vild med at du bare er dig på bloggen og skriver om alt hvad der rør sig hos dig, både opskrifter, hverdagsfif, økonomi osv. En god blanding af det hele
Knus
Hej Theresa, jeg står selv med overvejelser om at gå hjemme, så jeg er selvsagt virkelig interesseret i dine posts om økonomi og hverdagen ❤️ og hvis du ellers kender lidt til mig, så stop endelig heller ikke med at dele opskrifter. Du er dejlig naturlig, så måske bare hold fast i at skrive, hvad der falder dig ind? Knus herfra