Søndag igen – og endnu et indlæg, hvor vi får indblik i økonomien til en familie, der lever af én indtægt. Denne gang er det dog en lidt anderledes situation; jeg har nemlig fået en af mine bekendte fra Norge til at skrive om, hvordan det ser ud hjemme ved dem. I Norge har alle nemlig muligheden for at være hjemme indtil barnet er to år med “kontantstøtte”, hvilket er et ret stort beløb de får udbetalt (skattefrit) hver måned efter endt barsel, og indtil barnet er to år…

 

Jeg har dog – af respekt for hendes privatliv – ændret hendes navn. Der er hellere ingen billeder af familien denne gang, men det tænker jeg I kan undvære, ikke? I kan lige få et af min familie i stedet for, haha 😉

 

 

Jeg har på bedste vis forsøgt at oversætte de norske svar til dansk, men hvis der er en ordstillingsfejl eller to, som jeg ikke har fanget, så må I bære over med mig – jeg er jo trods alt norsk selv, så det er ikke så nemt for mig at se den type fejl…

 

Jeg vil dog hurtigt knytte et par kommentarer til svarene inden I læser dem; I skal lige have i baghovedet, at lønniveauet i Norge generelt er noget højere end i DK. Men det er jo levekostnaderne også. Derfor kan det lyde som om, at de har meget høje lønninger og udgifter, men niveauet er som nævnt bare noget højere. So keep that in mind, og tag godt imod det norske indslag i denne serie:

 

1. Vil du fortælle lidt om dig selv og din familie?

Min familie består af mig, Eva*, min mand, og vores to døtre, der er hhv. 6 år og 14 måneder. Jeg er uddannet lærer, hvilket jeg også beskæftiger mig med når jeg ikke er hjemme med vores barn. Min mand arbejder som indkøbskoordinator i en mellemstor virksomhed. Vi bor til leje i et rækkehus med 3 soveværelser i en mindre by i Norge.

2. Kan du fortælle lidt om jeres økonomiske situation?

Min mand er lige nu den primære forsørger i vores husstand, med en månedlig indtægt på ca 30 000 efter skat. Når jeg er i arbejde har jeg en udbetalt indtægt på omkring 22 500 i måneden.

Men i og med, at jeg får kontantstøtte (note; i DK kaldes det “tilskud til pasning af eget barn”), og en lille opsparing så får vi det hele til at løbe rundt.

 

3. Kan du give nogle konkrete eksempler på, hvordan jeres budget osv. ser ud?

Min mand tjener som nævnt ca. 30 000 NOK/mnd (hvilket tilsvarer ca 25 000 DKK) efter skat, og oveni det modtager jeg 7500 NOK/mnd (ca 6150 DKK) i kontantstøtte. Denne kontantstøtte er skattefri.

Vores udgifter ser nogenlunde sådan ud (i norske kroner);

Husleje (inkl. el, vand og varme); 14 000,-

Bil (lån + drivstof); 3500,-

Forsikringer, fagforeninger, etc; 3000,-

Mad/husholdning; 10 000,-

Streaming/telefon/etc.; 900,-

Gaver, frisør, tøj, hygge; 2500,-

Vores udgifter løber op i ca 34 000,- norske kroner, så der er som oftest 2-3000 kr, der ikke er ”afsat” på forhånd (de får dog hurtigt ben at gå på, føler jeg). Som I kan se kunne vi ikke have fået det hele til at løbe rundt uden den kontantstøtte vi modtager – ikke engang selv om vi fjernede alle former for ”hygge” og lignende.

4. Hvorfor valgte I at skære den ene indtægt kraftigt ned eller helt fra?

Da vores ældste barn var lille var jeg studerende, og havde derfor ret stor frihed i forhold til at tilrettelægge vores hverdage. Når vi nu fik vores andet barn var vi begge to ansatte i faste stillinger, hvorfor vores hverdage var noget mere travle. Vi ønskede derfor, at vente så længe som muligt med at vores yngste barn skulle starte i institution – både fordi hun så var noget ældre (og dermed mere parat til at have den form for hverdag), men også fordi det ville gavne hele vores familie. Vores ældste datter er lige startet i skole, og der sker rigtig meget i hendes liv lige nu. Derfor er det rigtig godt for os alle, at der er lidt ro på på hjemmefronten lige nu.

I Norge får man jo også det tilskud jeg lige nævnte lige ovenfor, så det gjorde det nemmere at tage denne beslutning. For så kunne det bedre lade sig gøre for os, økonomisk set.

5. Hvad var jeres største frygt/forhindringer INDEN beslutningen blev taget?

Vi var lidt bekymrede for, om pengene kunne slå til. Vi valgte dog allerede i min barsel at skære gradvist ned, således at vi de sidste måneder levede for den sum penge, som vi modtager nu. På den måde kunne vi se om/at det kunne lade sig gøre, samtidig som vi fik muligheden for at lægge de øvrige penge til side, så vi har en lille buffer det næste års tid, hvis der skulle komme nogle uventede udgifter.

 

6. Hvilke udfordringer har været de sværeste, efter I har skåret ned i indkomsten?

Vi var jo godt klar over, at det ville kunne mærkes, at min indtægt mere eller mindre er væk. Men vi ved jo også, at det kun drejer sig om ét år, og så er det på en eller anden måde mere overskueligt. Så selv om vi har været nødt til at skære en del ting fra (tv-pakke, ferier, take-away, nyt tøj/udstyr, fornøjelser, etc.,), så gør det ikke så meget. De ting kommer jo igen på et tidspunkt. Men muligheden for at være hjemme et år længere med vores datter kommer ikke igen.

7. Hvilke (uventede) positive ting er der kommet ud af det?

Vi har opdaget, hvor mange unødvendige ting vi havde – kun fordi vi havde råd til det. Og nu taler jeg ikke kun i form af fysiske ting, men også i form af vaner. Der er en talemåde der hedder, at man bruger de penge man har, og det er virkelig rigtigt. Vi følte ikke, at vi havde en overflod af penge før. Bevares, vi manglede ikke noget, men vi følte hellere ikke, at vi levede et ”rigmandsliv”. Nu, hvor vi har været nødt til at skære ned på en del ting kan vi se, hvor mange penge vi egentlig havde…og hvor meget vi brugte på ligegyldige ting!

 

8. Hvordan ser jeres (økonomiske) fremtid ud om 5 år, hvis alt går efter planen?

Den kontantstøtte vi modtager nu her kan vi få indtil vores yngste datter starter i institution til august næste år. Der er hun lige knapt to år. Jeg vil så komme tilbage til mit arbejde som lærer, og den hverdag vi havde inden vi fik vores yngste datter. Jeg tænker dog, at vi vil holde fast i nogle af de ændringer vi har gjort i denne periode. Som sagt er vi blevet meget mere opmærksomme på hvad vi bruger vores penge på. Og når vi nu først har skåret ned, bliver det nemmere at holde det nede. Så kan vi lægge nogle penge til side hver måned, som vi håber kan blive brugt på en længere rejse indenfor en overskuelig årrække.

 

9. Hvad er dit bedste sparetip?

Mit bedste sparetip må være at tage stilling til alle de udgifter man egentlig ”tager for givet” og vurdere, om de virkelig ER nødvendige. Vi har som nævnt fundet ud af, at mange af de ting vi så på som nødvendigheder slet ikke er det.

10. Hvilke råd vil du give andre, der står i en situation, hvor de ønsker eller bliver nødt til at skære en indtægt helt eller delvis fra?

Tag en ”prøveperiode” inden beslutningen endelig tages. Se, om det kan lade sig gøre at leve for det beløb I vil stå med. Det er en rigtig god øvelse – både fordi man stille og rolig kan ”trappe ned” i forhold til ens udgifter og se, hvor lidt man reelt kan leve for, og også fordi det giver en mulighed for at opbygge en lille opsparing, der vil kunne give en lidt økonomisk tryghed.

 

___________________________

 

De øvrige indlæg i denne serie har jeg nu samlet i kategorien “økonomi”, som I kan finde under punktet “Om at være hjemmegående” i hovedmenuen.

Du kan også læse en klumme som jeg skrev for nogle år siden, hvor jeg beskrev hvordan rammerne for småbørnsfamilier er i de øvrige nordiske lande. Jeg kan afsløre, at Danmark halter voldsomt bagud når det kommer til ting som længere barsel, mulighed for at passe syge børn, tilskud til at passe egne børn, og meget mere. Den klumme finder du hér.

Og igen – hvis I har nogle spørgsmål eller kommentarer, så er I velkomne til at skrive en kommentar nedenunder, eller kontakte mig via facebook eller instagram 😊

 

God søndag til jer! Kh Therese

 

Share this...