For nogle måneder siden blev jeg kontaktet af en caster til et tv-program, der skulle omhandle hjemmegående. Det blev ikke til noget for mit vedkommende, da programmet tog en drejning hvor de gerne ville have, at hele familien var med til programmet, hvilket vi ikke ønskede. Jeg ved faktisk ikke, om programmet nogensinde blev til noget.. Det er hellere ikke vigtigt, for lige nu skal det handle om noget andet. I forbindelse med “castingen” til dette program skulle jeg nemlig svare på nogle spørgsmål – og dem faldt jeg over for ikke så længe siden.

Spørgsmålene fokuserer meget på dét, at jeg på min Om Mig-side her på bloggen har skrevet, at jeg holder af “de gamle dyder” – det var åbenbart den rolle jeg skulle spille i dette program 😉  Set bort i fra lige dét fokus, så er dette et af de spørgsmål jeg bliver stillet rigtig tit; hvordan er man en “moderne” hjemmegående/husmor?

Jeg tænkte, at måske nogle af jer også ville synes det var underholdende at læse, hvad jeg svarer på dette spørgsmål (og de andre jeg blev stillet)? Derfor har jeg sat dem ind nedenunder, så må I tage det for hvad det er; mig der kort prøver at forklare en caster hvad jeg tænker om nogle ret omfattende emner…

Hvad betyder ”moderne husmor”-begrebet for dig?

En husmor er for mig én, der har hjemmet som sin base. Det vil sige, at personens primære opgaver både foregår i, og drejer sig om hjemlige ting – men ikke nødvendigvis, at man er hjemme hele tiden. Herunder ligger både praktiske og familiære ting, sådan som at tage sig af børnene. Det betyder jo dog også, at der er mange forskellige måder at være husmor på. Jeg er fx. ikke én, der er superskarp til rengøring, produktion/reparation af tøj, og lignende. Til gengæld går jeg meget op i at børnene ikke skal være for meget i institution (den  ældste går i skole/SFO og den mellemste i børnehave, men har korte dage og mange fridage), og så ligger min ”huslige styrke” i madlavning og lignende 🙂

Begrebet ”moderne” betyder for mig, at der er stor forskel på, hvordan man var hjemmegående før og nu. Tidligere var mange (primært kvinder) hjemmegående fordi der ikke var alternativer. Det var altså af nødvendighed, ikke af lyst. Nu er der dog sket så meget – både i forhold til moderne hjælpemidler i hjemmet, men også på arbejdsmarkedet – så det er ikke længere en nødvendighed, at en forælder er hjemme i hverdagen. De moderne hjemmegående træffer dermed tit beslutningen baseret på lyst, ideologi og overbevisninger, i stedet for af ren og skær nødvendighed.

Det er også værd at nævne, at de fleste parforhold også er noget mere ligestillede nu end i ”gamle dage”. Så selv om dén dynamik måske ændres lidt hvis man er hjemmegående (man er mere afhængig af partnerens indtægt), så er mulighederne for den moderne husmor noget større end de var for nogle tiår siden.

Hvorfor kan du godt lide de gamle dyder?

Det er ikke én enkelt ting jeg kan fremhæve, der gør at jeg holder af “de gamle dyder”. Der er dog mange små ting i mit liv hvor jeg nogle gange kan se, at mit værdisæt måske passede bedre ind i samfundet som det var for nogle år siden. Jeg har lige skrevet lidt om nogle af de områder nedenunder, så du kan danne dig et billede af det;

Effektivitet og sammenligning

Jeg synes der er kommet for meget individualitet og dermed også ensomhed med den moderne udvikling. Selv om mange af os er omringet af mennesker store dele af vores dag, så er måden vi er sammen på ændret. Vi skal hele tiden nå mere, være effektive og tænke på næste skridt – og det giver både stressede voksne og børn.

Børnene har også brug for at få lov til at være børn, og ikke hele tiden skulle ”præstere” på den ene eller anden måde; sprogtests i børnehaven, nationale test i skolen, – til og med min yngste skulle egentlig igennem sin første ”test” da han blev 9 mdr! (Den droppede vi dog, som du kan læse mere om hér). Når man så kombinerer dét med den moderne teknologi, hvor vi alle har mulighed for at sammenligne os med dem omkring os konstant, så er det da ikke til at undre sig over, at børn (og voksne) bliver stresset… Jeg har en forestilling om, at der ikke var det samme type pres for bare et par tiår siden, og det kan jeg godt ønske mig tilbage til en gang imellem.

Isolerede familier

Jeg kunne godt ønske mig, at vi kom hinanden lidt mere ved – at vi ikke isolerede os som familier, men ”brugte” hinanden lidt mere. Inviterede naboerne til en spontan kop kaffe. Spiste aftensmad sammen med venner. Lånte lidt mælk af naboen i stedet for at køre i brugsen. Hjalp den gamle dame med at få varerne hjem – selv om det var lidt en omvej for dig. Og så videre… Der er jo et ordsprog der hedder ”it takes a village to raise a child”, og det er meget sigende i forhold til hvordan jeg tænker. Alle mennesker – og især børn – kunne nyde godt af, at vi BRUGTE hinanden lidt mere, og der dermed kom flere forskellige relationer i ens liv. Der ville både komme praktisk hjælp ud af det (noget som både småbørnsfamilier og ældre godt kunne trænge!) og måske også mindre ensomhed.

Turde at være afhængig af andre

En anden måde de ”gamle” dyder kommer til udtryk ved mig er, at jeg ikke er bange for at være afhængig af min mand. Han er den, der forsørger familien økonomisk, og det har jeg det helt fint med. Det fungerer dog kun fordi han anerkender, at hans løn er vores fælles fortjeneste – for hvis jeg ikke gjorde de ting jeg gjorde på hjemmebane, kunne han ikke lægge de kræfter i sit arbejde som han gør pt (fx. via ikke at skulle bekymre sig om madpakker, lukketider, sygedage, osv.)

(Tidlig) Forpligtelse

Jeg mødte min mand da jeg var 20 år, blev forlovet som 23-årig og gift en måned efter jeg fyldte 24. Det var der mange, der synes var meget tidligt. Jeg tror dog ikke på det, at man først er klar til at forpligte sig efter man ”har været rundt omkring”. Jeg tager ægteskabet meget seriøst og har hele mit liv vidst, at uanset hvem man gifter sig med, så kræver et ægteskab, at man arbejder på det for at blive ved med at have det godt sammen. Jeg ved ikke, om det kan kaldes en ”gammel dyd”, men nu får du det med 😉

Hvilket iøvrigt minder mig om, at jeg snart skal have skrevet videre på “vores kærlighedshistorie” – *note to self*

Kønsforskelle, styrker og svagheder

Jeg tror er også ”gammeldags” i mit syn på køn. Jeg ser ikke det ene køn som værende stærkere eller svagere end det andet, men jeg tænker mere, at vi har FORSKELLIGE styrker og svagheder. Jeg ved fx, at en af mine svagheder er, at jeg bliver følelsesmessig knyttet til nogle ting, som kan gøre nogle ting (som fx. salg af et hus) svært for mig – selv om det måske er det rigtige at gøre. Derfor har jeg faktisk en gang sagt til min mand, at når det kommer til sådanne ”store” afgørelser, så stoler jeg så meget på hans dømmekraft, at han får det sidste ord, hvis vi er uenige. Og det holder jeg fast i, selv om det kan være svært. På den anden side er det jo et stort ansvar at lægge på min mand, men jeg stoler på, at han kender mig så godt og holder så meget af mig, at han tager mig og mit bedste i betragtning inden en afgørelse falder.

Omvendt har jeg også rigtig mange styrker i mig, hvor nogle af dem kommer at dét, at jeg er kvinde. Og de styrker bliver både anerkendt og respekteret af min mand. Nu kender vi heldigvis også hinanden så godt, at vi ved hvor vores styrker og svagheder er – og vi træder hver især i karakter når der er brug for det.

Anti-forbruger-mentalitet

En sidste måde ”de gamle dyder” kommer frem på i mit liv er via forbrug. Vi lever BESTEMT ikke efter ”køb-og-smid-ud”-metoden. Jeg har tøj som jeg kan huske jeg havde INDEN jeg mødte min mand for snart 12 år siden!! Men altså – det er ikke gået i stykker, og det passer stadigvæk, så der er da ingen grund til at smide ud… (vi er dog ikke heeelt så konsekvente med dette når det kommer til børnene, haha).

Vi går dog ikke op i at have de ”rigtige” ting, eller dyre ting. Vi har hellere ikke været på en rigtig ”solferie” siden vi fik børn, udover én som vi blev inviteret med på. Vi prioriterer vores penge således, at vi har investeret i et godt hus i det område vi gerne vil bo i. Ud over det prioriterer vi at, at jeg kan være hjemme med børnene, hvilket naturligvis har betydning for hvor mange penge vi har til rådighed og hvordan vi bruger dem.

Hvilken betydning har det haft for dig og din karriere, at du har været og er hjemmegående?

Min rolle som hjemmegående husmor har og har haft en enormt stor betydning for både mig og hele familien. Jeg sagde i første omgang mit job op da barn nummer to kom (ret hurtigt efter barn nr. 1), for vi kunne ikke se hvordan det praktisk kunne lade sig gøre at få kabalen til at gå op, samtidig som vi blev mere og mere klar over hvad vi hele tiden nok havde følt intuitivt – vi ønskede ikke at vores børn skulle være for meget i institutionerne i deres barndom.

Det betød jo et kæmpemæssig skridt tilbage for min karriere, men på alle andre områder gav det bare en rigtig god følelse! Min mand fik ikke så længe efter mulighed for at påtage sig mere ansvar på arbejde, og på den måde kunne vi blive ved med at jeg gik hjemme – og vi er alle rigtig glade for det!

Min primære opgave er, at sørge for at tingene kører hjemme – med hovedfokus på børnene. Det er naturligt, at det er mig der står for de fleste praktiske ting også, men min mand er rigtig god til at tage ”sin del” når har er hjemme.

På samme måde som andre dog også kan blive træt af sit arbejde, kan jeg da også blive træt af mit ”arbejde”, og nogle gange ønske jeg havde et almindeligt kontorarbejde…men jeg ville for alt i verden ikke bytte ud den tid jeg har fået med børnene, og den barndom vi har kunnet give dem. Så får min karriere hellere vente til børnene er lidt større. Omvendt så har min tid som hjemmegående givet mig muligheder for at prøve kræfter med nogle andre ting, som det at blogge. Det har åbnet mange døre for mig, og gjort at jeg har fået oplevelser, erfaringer og et netværk som jeg ellers ikke ville have fået. Så det at være ”hjemmegående” har ikke udelukkende været negativt for min ”karriere” 🙂

Og ift. husmor-tricks – har du så et trick, som du tænker “det her, det burde alle vide og have gavn af”?

Som sagt er jeg ikke en ”haj” til rengøring osv, så der ved jeg ikke om jeg kan komme med så meget…men jeg har i perioder skulle være god til at spare penge, og der kan jeg fx anbefale, at ikke er bange for at kontakte personalet i ens lokale supermarkeder for at prøve at få nogle gode aftaler. Jeg kan fx godt finde på at spørge slagteren om han vil sælge mig de tre pakker økologisk kyllingefilet der udløber om to dage billigt til mig, hvis der ligger mange andre pakker, der har lang holdbarhed. Både ham og jeg ved, at de aller fleste vil vælge pakker med længst mulig holdbarhed, så derfor får jeg dem billigere (op til 75% rabat har jeg oplevet) – så sparer jeg penge, de undgår at tabe penge på varer de ikke kan sælge, og vi sparer miljøet ved at undgå madspild = win/win/win!

P.s. Dette – og andre “husmortips” – har jeg samlet i en egen kategori under “hverdagsliv” i hovedmenuen…

Share this...