Fra mine unge, mørkhårede, model-aspirerende, tree-hugging days 😉

På trods af lidt stilhed fra mig de sidste måneder kan jeg se, at der er flere og flere der finder vej til mit lille hjørne af internettet – måske især via min instagramprofil. Og det er SMADDERHYGGELIGT!

Jeg tænkte derfor, at det kunne være jeg skulle præsentere mig selv lidt mere. Og på rigtig bloggermanér gør jeg det ved at komme med en lille fin liste (man er vel listemenneske) med nogle facts om mig. Så kan det være I bliver klogere på hvem jeg er 🙂 Og hvis I har lyst kunne det være SÅ fedt, hvis I ville lægge en lille kommentar om, hvem I er – så jeg også kunne lære jer bedre at kende <3

Men først får I altså nogle facts om mig:

Denne kunne I måske have gættet jer til qua mit bloggernavn, men “0” er altså den sum penge jeg har som (fast) indtægt hver måned. Der kommer en sjælden gang i mellem lidt lommepenge via mit “freelancearbejde”/bloggen, men (desværre) ikke (endnu) noget der kan betale så mange regninger…så jeg er dét man kan kalde en “kept woman”…and I like it! 😉

(Jeg har samlet skriv omkring vores – og andres – økonomi under fanen “om at være hjemmegående” i hovedmenuen, hvis du gerne vil læse mere om, hvordan det hele hænger sammen).

Det antal podcasts jeg har lyttet til. Eller, det er ikke en gang en hel podcast – jeg har hørt en halv omgang Mads og Monopolet. Men jeg vil rigtig gerne i gang med at lytte til podcasts når jeg går rundt og ordner praktiske ting i huset når Bettemanden sover. Har I nogle forslag til gode podcasts for en newbie som mig?

To styks kærester har jeg haft i mit liv. I hvert fald hvis vi taler seriøse forhold.

Jeg havde ét forhold der varede halvandet år inden jeg mødte Manden. Min ekskæreste og jeg gik fra hinanden ca 4 måneder inden Manden og jeg mødte hinanden, så singelliv har jeg ikke de store erfaringer med…

børn. Har jeg. Det kommer nok ikke som den store overraskelse for nogen der har fulgt med herinde, men det skulle da med. 

Jeg har fire søskende, der alle er ældre end mig. Tre søstre og én bror. Og ja, på trods af, at der er 17 år mellem min ældste søster og mig, så har vi alle de samme forældre 🙂

Det antal steder/byer jeg har boet. Jeg er vokset op i en lille bygd i nord-norge, hvor jeg boede indtil den sommer jeg fyldte 17 år. Den sommer flyttede jeg til den nærmeste lille by, hvor jeg skulle gå 2. år på gymnaset. Her boede jeg kun i ét år inden jeg flyttede til Norges anden største by (Bergen), der lå ca 1600 km væk.

Efter at have boet der i 3,5 år flyttede jeg til min søster i Frankfurt, hvor jeg boede et lille halvt år. Der læste jeg tysk på Goethe Institut, og arbejdede som barista på en lille café. Efter dette halve år endte jeg i Aarhus, hvor Manden boede. Og her har jeg boet lige siden – altså i snart 11 år! *skrev hun, og følte sig umiddelbart meget gammel*

år (snart 7) har jeg været nogens mor. Og jeg føler mig stadigvæk ikke helt voksen. Venter lidt på at den dér “voksenfølelse” rigtig kicker ind….det gør den på et tidspunkt…ikke? Ikke?!

Mit gennemsnit på min første uddannelse (BA Marketing and Management Communication og kandidat i Virksomhedskommunikation). Altså meget gennemsnitlig. Jeg tror også jeg fik 7 for mit speciale, hvilket jeg synes var SÅ fint – der ville jeg bare være FÆRDIG (og var i øvrigt allerede startet i mit drømmejob som Marketing Consultant)(Som jeg endte med at sige op ikke længe efter, da jeg tog springet og blev “hjemmegående” for første gang). 

Og til alle derude kan jeg altså kun anbefale, at bruge mere tid på studierelevant arbejdserfaring end at efterstræbe topkarakterer…det er i hvert fald min erfaring, at virksomheder vægter relevant erfaring tungere end topkarakterer. Og så giver det endda også et netværk man kan bruge når man for real skal ud på arbejdsmarkedet! 

I august sidste år kunne Manden og jeg fejre 8 års bryllupsdag. Den der er hurtig med lommeregneren (og ved hvor gammel jeg er) kan hurtig regne ud, at jeg lige var fyldt 24 da vi blev gift…and I would do it all over again.

Og det skal jeg faktisk også. For vi skal faktisk “giftes” igen. Det har jeg villet i ret lang tid, men det skal først være om nogle år, når børnene er lidt ældre. Og Manden har vænnet sig til tanken 😉 Sådan set er det ret fint, at Mette Marie Lei Lange og hendes mand gjorde det samme for ikke så lang tid siden, for så kunne jeg vise det til Manden og på den måde eliminere argumentet “det er da ikke nogen der gør?” 😀 

Billedet blev taget på den parkeringsplads vi blev viet på. Yes, du læste rigtigt; parkeringsplads...

er det antal piercinger jeg har haft – inkl. dem i ørerne, vel at mærke. Yes, det var kinda “my thing” i mine unge år – i stedet for tatoveringer. Hvilket nok var en god idé med tanke på, at jeg har fortrudt de 7 af dem, og dermed kun har de to “klassiske” huller i ørerne tilbage nu.

år. Så lang tid har jeg boet i Danmark. Ved månedsskiftet April/Maj er det 11 år. Så er der altså kun 6 år tilbage inden jeg har boet længere i Aarhus end noget andet sted.

Mit gennemsnit på det cand.it.-studie jeg lige pt holder orlov fra er 11. Jeg nåede dog kun at fuldføre ét semester inden jeg blev sygemeldt pga graviditeten, så jeg nåede ikke at have så mange fag. Det skal nok hurtigt nok gå ned af bakke, når jeg først kommer i gang 😉

Det antal kilometer jeg gik mere eller mindre dagligt med barnevognen da ældstemanden var lille. Han vågnede hver gang barnevognen stod stille, så vi gik troligt med ham, så han kunne så 2-3 timers lur i den rullende barnevogn #førstegangsmor. Det er KUN med første barn sådant noget kan lade sig gøre… På den anden side kom jeg ret hurtigt i god form efter graviditeten på den måde, haha!

måneder ammede jeg Bettemanden. Han er den, der blev ammet længst, og helt ærligt var det lidt hårdt at skulle sige farvel til det (sådan er det måske altid med sidste baby?)… Jeg skrev om mine overvejelser (og hvordan vi gjorde det rent praktisk) i forbindelse med ammestop hér, for dem der skulle være interesserede.

Jeg har i løbet af mit liv besøgt 14 forskellige lande*. Det lyder måske umiddelbart som mange, men der er stadigvæk mange lande tilbage på min ‘bucket list’. Fx har jeg aldrig været i Asien, hvilket står ret højt på min liste!

For dem der skulle ønske denne viden, så er de 13 lande; Norge, Sverige, Danmark, Finland, Tyskland, Rusland, Spanien, Frankrig, Monaco*, Italien (dog kun en dagstur, så der vil jeg meget gerne tilbage til en gang!), England, USA (bryllupsrejse), Den Dominikanske Republik (bryllupsrejse) og Tunesien.

En aften i Tunesien gik jeg og min veninde en tur og mødte nogle ældre mennesker der skulle til at spise dagens første måltid (det var under Ramadan) - de inviterede os til at spise med, og det blev en meget surrealistisk men hyggelig aften, i og med, at vi slet ikke kunne tale med vores værter...jeg har stadigvæk ingen idé om, hvad det var vi egentlig fik at spise den aften 😀

stk. levende planter har jeg i mit hjem. Ja, jeg blev selv lidt overrasket – jeg har det modsatte af grønne fingre, og foretrækker egentlig buketter, da det er meningen, at de visner og dør indenfor kort tid – uden at det siger noget om mig! Men jeg har altså formået at holde nogle af dem i live i flere år (?!)…ikke dårligt, ikke dårligt…

Antal kilo jeg vejede mere i mine ‘late teens’ end jeg gør nu… Det er lidt vildt at tænke på, fordi jeg så ikke mig selv som værende “buttet” på det tidspunkt, men i følge BMI-beregneren var jeg overvægtig den gang. 

Jeg gik i fra at spille fodbold flere gange om ugen og at bo hjemme ved min mor (der lavede “normal” mad), til at ikke være så fysisk aktiv og spise junkfood hver dag (jeg skulle lige nyde friheden ved at være flyttet for mig selv, ikke) 😉 – og endte derfor med at tage en hel del på… Det regulerede dog sig selv ret hurtigt, når jeg bare fik en normal balance i forhold til mad og motion. Og hormonbalancen/forbrændningen i min krop stabiliserede sig #livetsomteenager… 

Jeg synes tit jeg ser, at det samme sker for andre teenagere – det er bare en skam, at nu har de muligheden for at sammenligne kroppe med resten af verden, og dermed når at gå i panik inden kroppen har fået lov til at “stabilisere” sig. Jeg er i hvert fald meget glad for, at jeg gik igennem denne periode inden fx instagram eksisterede…

år gammel og aspirerende sangstjerne. Troede jeg selv i hvert fald. Nok til, at jeg tilmeldte mig det hotteste talentprogram der eksisterede den gang, nemlig “Idol”. Jeg var med til castingrunden, sang åbenbart godt (eller dårligt?!) nok til at få lov til at optræde foran dommerne (vidste I, at der er en udvælgelsesproces INDEN man få komme til foran dommerne?! Det vidste jeg ikke… Så bliver man sendt videre hvis man enten synger godt nok til at kunne “make it”, eller dårligt nok til at det kan blive godt fjernsyn ud af det! – jeg var åbenbart en af delene, haha). Jeg fik dog enstemmigt ‘nej’ fra dommerne, haha. Så den sangkarriere endte lige så hurtigt som den startede 😉

Ironisk nok var jeg 18 år da jeg STOPPEDE med at ryge (fast). Lige da jeg blev gammel nok til at købe dem selv, haha. Jeg var 16 år gammel første gang jeg prøvede at ryge, og synes selv jeg var megacool, så jeg ØVEDE mig i at ryge, indtil I got the hang of it (IDIOTI!!). Jeg røg så i 1,5 år, indtil jeg flyttede og fik en omgangskreds, hvor nærmest der ikke var én eneste ryger. 

Jeg blev dog ved med at festryge de efterfølgende år, men Manden HADER det som pesten, så det gjorde det endnu nemmere for mig at lægge det helt fra mig. I de senere år (inden jeg blev mor) røg jeg måske to-tre gange om året – som oftest i forbindelse med en “abefest”. Jeg fortrød det dog gevaldigt lige efter, da det kunne mærkes lidt for godt på både mine lunger, mund, fingre, hår og tøj. Så det er vidst (heldigvis) et lukket kapitel for mig.

...det ser meget suspekt ud, men det er altså bare æbletobak 🙂

Er det antal sko jeg har. Så har jeg også talt med gummistøvler, sandaler, sneakers og løbesko. Umiddelbart synes jeg det lød af meget (måske især når man tænker over, at jeg lige har ryddet ud i min sko-sektion, og at jeg ikke har købt nye i snart et år), men det er faktisk slet ikke så mange. Hvis du hurtigt tæller efter – og inkluderer ALLE slags sko – så tør jeg vædde på, at du også hurtigt når op til det antal (eller flere?)… Jeg kunne faktisk god bruge nogle nye sko, især vintersko (det ene par vintersko er der et lille hul i, og det andet er den ene lynlås gået i stykker. Knapt så praktisk). Men jeg har en lille aftale (som jeg nok skal uddybe i et andet indlæg) med mig selv der forhindrer mig i det, så det må blive til næste vinter.

Det år jeg var 20 var nok det mest skelsættende i hele mit liv. Det var nemlig det år jeg mødte Manden. Og let’s face it, hvis jeg ikke havde mødt ham, ville mit liv slet ikke have været det det er nu. Jeg ville (højst sansynligt) ikke have boet i DK, ikke have mine tre drenge, ikke haft de venner jeg nu har, etc…you get the picture. 

Dét, at jeg mødte ham ændrede hele mit liv. (Og hvis du vil læse mere om vores første møde, har jeg skrevet lidt om “vores historie” hér 🙂 ) 

Det var lidt om hvem jeg er. Nu ville det som sagt være rigtig sjovt, hvis I vil fortælle mig lidt om jer – enten med “plain facts” eller med nogle “fun facts” 🙂 Ha’ en dejlig dag!

Share this...