I går, da jeg havde de to store + en legekammerat med til Dokk1 (Aarhus’ meget populære hovedbibliotek), fandt jeg mig selv i lidt af en krisesituation… Vi havde været der i et par timer, og besluttede os for at holde en is-pause i caféen. I det drengene har købt deres is (jeg “måtte” jo ikke få nogen i og med, at jeg er i en 0-sukker-periode – klik hér, hvis du vil se hvorfor) og vi sætter og på bænkene kan jeg mærke, at det føles meget koldt på min ene balle.

Umiddelbart tænker jeg, at jeg har sat mig i noget vådt og bander lidt over, at jeg nu skal gå rundt med en plet på numsen. Når jeg så prøver at mærke efter hvor “slemt” det er mærker jeg dog til min store overraskelse ikke en våd plet – men derimod et hul. Der er simpelthen gået hul på mine bukser! Midt på numsen! Og ja, ironien i dét, at dette sker på den første dag efter jeg har vinket farvel til sukkeret er iøjnefaldende…

Og jeg må indrømme; det. er. totalt. krise! Og nej, ikke af den åbenbare grund, at jeg fik lov til at vise måsen til en stor del af Aarhus’ befolkning. Det er af den grund, at JEG IKKE KAN ERSTATTE BUKSERNE. Det drejer sig om et par Molly Jeans fra Gina Tricot (min favorit. De koster 279,- og jeg har dem i 3 forskellige farver). Så det er hverken tilgængeligheden eller prisen der gør, at det er så meget krise for mig.

Shoppestop

Problemet er dog dét, at jeg ikke må shoppe nyt tøj. Jeg har en decideret shoppestop – og har faktisk ikke brugt penge på tøj siden min fødselsdag sidste år. Altså for snart 11 måneder siden!!! Jeg synes personligt det er enormt godt gået! Der har været perioder, hvor jeg har savnet at købe tøj – især hvis jeg er kommet forbi en eller anden lækker genbrugsbutik hvor man véd, at de ting man kan finde derinde ikke er noget masseproduceret man kan søge sig frem til nogle måneder senere…

Jeg må også indrømme, at nu hvor min krop har ændret sig lidt efter ammestop osv, så kunne det have været skønt “bare” at kunne købe lidt tøj der kunne hjælpe mig igennem denne proces – men mon ikke det så bare ville have været en sovepude for mig selv. For det er jo ikke nogen pointe i at købe lidt større tøj, hvis det alligevel kun er for en periode. Det ville være spild af både penge og jordens ressourcer.

På den lyse side er der dog kun lidt over én måned til jeg kan erstatte de bukser der nu er gået i stykker (og købe nogle af de ting jeg har savlet over de sidste mange måneder). Jeg har en lille liste klar over de ting jeg gerne vil investere i – selv om ingen af tingene er dyre. Faktisk satser jeg på at købe det meste brugt.

I toppen af min liste står der en hverdagskjole, en cardigan-agtig-ting, og nu et par lyse/grå jeans. Og når efteråret og vinteren nærmer sig, skal jeg have købt nogle nye sko – for sko og støvler har faktisk været en del af min “aftale”, så dér havde jeg også lidt krise i vinters, da lynlåsen på mine vinterstøvler gik i stykker, og der gik hul i sålen på mine lædersko. Jeg overvejer dog stadigvæk om de skal repareres eller erstattes…

Men – hvis vi nu skal komme tilbage til mine kære grå Molly-jeans *RIP*…for hulan, hvor vil jeg mangle dem de næste mange uger! Kan vi ikke alle sammen satse på, at sommeren er lige om hjørnet så vi kan pakke jeansene godt væk, og hellere finde frem alle sommerkjolerne og nederdele? Det ville passe mig (og min -åbenbart – lidt for store numse) meget fint.

Share this...